- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
263

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Gjentofte-Lyngby Hospital er grundlagt 1712 for de Penge, der samledes i en Blok
ved Kilden, der 1709 fremsprang paa Vangede Mark, og som i sin Tid stod i Ry for
sine Underkure. Begyndelsen til Hospitalet var dog kun ringe; men Pengene indkom
snart rigeligt, og 1735 indberettede Præsten Mangor i Gjentofte, at der for
Indsamlingerne var opbygget et Hospital, der kunde rumme 24 fattige. Sin egentlige
Fundats fik Hospitalet dog først 2/10 1823 (fornyet 20/10 1851). At det ogsaa kom
til at gælde for Lyngby Sogn, har sin Grund i, at Lyngby dengang (1682–1758)
var Anneks til Gjentofte. 1851 fik Hospitalet to Afdelinger af samme Størrelse, en
i Gjentofte og en i Lyngby. I Gjentofteafdelingen have 8 Enker fri Bolig, Brændsel og
3 Kr. ugentlig. Hospitalets Indtægter bestaa i de Penge, der nedlægges i Blokken, som
blev flyttet til Kirsten Pils Kilde i Jægersborg Dyrehave, da denne vandt større Ry

illustration placeholder
Bernstorf Slot.


end Vangede Kilde, og i Blokken ved „Bellevue“, samt af Telte- og Stadepengene
af Boderne paa Dyrehavsbakken. Desuden ejer Hospitalet en opsparet Kapital paa
170,000 Kr.

Jægersborg hed fordum Ibstrup. Det har uden Tvivl i gamle Dage været en
Landsby, hvad Navnet tyder paa, og her laa (efter D. Atl. II, S. 226) en Herregaard,
der har tilhørt Familien Ulfeldt, men som if. D. Atl. købtes af Christian IV. Dette
er dog vist ikke rigtigt, thi Ibstrup har efter flere historiske Dokumenter allerede
tilhørt Frederik II, og vi vide, at han ofte opholdt sig her, dog maaske mest for
Jagtens Skyld (saaledes 1576, da han kaldte Tyge Brahe til sig og tilbød ham Hveen
i Forlening, 1583 og 1587). I Stedet for den gamle Bygning, som man intet ved
om, lod Christian IV ved Bygmesteren David Nyborg 1609 og de nærmeste Aar
opfare en ny Hovedbygning, der vist paa alle Sider har været omgivet af Volde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free