Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fattigv. Ved Siden af Hovederhvervet, Landbruget, har Tørveproduktionen Betydning.
Den sydl. Del af Sognet gennemskæres af Kbh.—Frederikssundbanen og af
Landevejen mellem disse Byer.
I Sognet Byerne: Herlev, ved Frederikssundvejen, med Kirke, Skole, Kro
og Jærnbanestation; Hjortespring (meget spredt liggende) med Skole. —
Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Lille Birkholm (20½ Tdr. Hrtk., 175 Tdr.
Ld., hvoraf 3 Eng, Resten Ager; 2 Arvefæstehuse og 1 Hus; Bygningerne
ere opførte 1860 af Baron Løvenskjold, som 1878 solgte Gaarden til
Landbrugskandidat E. Lorenzen) og Herlevgd. (141/8 Tdr. Hrtk., 135½ Tdr. Ld., hvoraf 6
Eng, Resten Ager, 1 Hus; Ejendommen er sammenlagt af 3 Bøndergaarde).
Af andre Gaarde mærkes Højergd. (Højerupgd.) og Bakkegd.
Herlev Sogn, der danner een Sognekommune med Hovedsognet, hører i
administr. Henseende til de samme Distrikter, Landstings- og Folketingskr.
som dette samt til 1. Udskrivningskr’. 26. Lægd. Kirken tilhører Universitetet.
Herlev Kirke bestaar af Skib med flad Altervæg, Taarn, et Kapel paa Sydsiden
(nu Sakristi) og et Vaabenhus paa Nordsiden, alt opført af røde Mursten i
Spidsbuestil og dækket af lave Hvælvinger. Den østl. Del af Kirken er yngre, idet denne
Del i Beg. af 18. Aarh. maatte fornyes paa Grund af Brøstfældighed, hvorom en Tavle
med Worms og Bartholins Vaaben vidner. Ny Altertavle malet af Roed. I Vaabenhuset
er indmuret en mærkelig Ligsten, der tidligere har ligget i Skibets østl. Ende
over Mathis Jensen, † 1480, og hans to Hustruer, Gyde og Christine. Han kaldes
paa Ligstenen „tutor et fundator hujus ecclesiæ“ og maa saaledes antages at være
Kirkens Bygherre. Aar 1887 opdagedes det, at Kirken har været helt bemalet med
Kalkmalerier fra Chr. I’s Tid; men de vare saa ødelagte, at kun to af dem ere blevne
bevarede (restaurerede af J. Kornerup). Paa en af Hvælvingskapperne ses Legenden
om St. Jørgens Kamp med Dragen. Af særlig Interesse er dog Maleriet paa en anden
Kappe lige over det Sted, hvor den ovennævnte Ligsten har ligget. I Midten ses den
hellige Treenighed, Jomfru Maria og Evangelisten Johannes; men til venstre knæler
ifølge et over Figuren malet Navn den ovenomtalte Mathis Jensen, en ældre skaldet
Mand, og lige over for ham to Kvinder med hvide Koneslør over Hovedet og Taske
ved Bæltet; oven over dem staa: „Gydha et Kristina“. Man har saaledes et
fuldgyldigt Bevis for, at det er de samme Personer, som nævnes paa Ligstenen, og at
Kalkmalerierne ere udførte i Chr. I’s Tid. Kirken har i sin Tid indeholdt en Del
Relikvier, og der gemtes her en historisk Mærkværdighed, der under de Svenskes
Ophold 1659 skal være forsvunden, nemlig en Pil, hvormed Kong Hans (eller Chr. I?)
i et af sine Felttog var bleven saaret i Munden, og som havde udstødt to af hans
Tænder. Kongen skal flere Gange paa bare Fødder have valfartet til denne
Kirke. Den gamle Kalk fra 1499, skænket af Præsten Hr. Jep Persen (kun Foden
er oprindelig), er nu i Nationalmuseet. Klokken, der er fra 1518 og støbt af
Fastenove, bærer Indskriften „Laurentius insignis Martyr“. Maaske har Kirken været
helliget denne, hvis Martyrium ogsaa fandtes skildret mellem de fornævnte
Kalkmalerier (se Burman-Becker, Herlev Kirke, i Ny kirkeh. Saml. III, S. 448;
Magn. Petersen, Kalkmalerier, S. 91).
Hjortespring var oprindelig en Bondeby Tubberup (eller Tøbberup), hvor der
vistnok fordum har ligget en større Gaard; thi 1365 nævnes Clemens Skyttæ til
Tubba-thorp, der førte adeligt Vaaben, og allerede 1163 nævnes en Helm af Tubbethorp
blandt Vidnerne, da Kong Valdemar d. Store udfærdigede de ældste Privilegier for
Tvis Kloster. Byen Tøbberup indrettedes 1672 til en adelig Sædegaard under Navnet
Hjortespring af Gehejmeraad Vincens Joachim Hahn (Kongens „Gavebrev“ er af 6/4
1673), hvis Søn Alexander Hahn solgte den (for 16000 Rdl.) 1702 til Kammerjunker
Peter Svendi til Husumgd. (se S. 256); dennes Enke solgte den 1715 til Jac. Einsperg,
Forpagter paa Knabstrup, hvis Enke (Kirstine Stæhr) atter 1726 solgte den til
Regimentskvartermester og Højesteretsadvokat Hans Heinr. Ermandinger. Fra ham kom den
i Kronens Eje 1738 (for 22,000 Rd.), og 1771 udparcelleredes den i 11 Gaarde.
I Herlev har ligget en adelig Sædegaard; thi 1395 nævnes dominus Nicolaus
Awonis de Hærløue af Slægten Jærnskæg; men baade han og hans Søn, Hr. Anders
Nielsen, der 1424 boede i Herlev, skrev sig oftest til Dronningholm.
Herløv har oprindelig hørt til Smørum Herred.
Gjentofte Sogn omgives af Brønshøj, Gladsakse, Lyngby og Ordrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
