Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Distrikter (dog til Kbh’s Amts søndre Lægedistr.), Landstings- og
Folketingskr. som Hovedsognet samt til 1. Udskrivningskr.’ 4. Lægd. Kirken
er overtagen af Staten sammen med de til Sjæll. Bispestol henlagte Tiender.
Rødovre Kirke er en lille, rødkalket Kirke, der er opført af Flensborgersten og
enkelte ældre Mursten i Grunden og bestaar af Skib, Vaabenhus og Taarn (det sidste
først opført 1837); Trævinduer. Skibet har en fladbuet Bræddehvælving. Kirken
ødelagdes i Svenskekrigen 1658–59; men opbyggedes atter 1671 (paa Vestsiden er
indmuret en Sten med Fredr. III’s og Sophie Amalies Navnetræk). Men den nuv. Kirke
synes ikke at være saa gammel. Alteret er fra 1594 med 3 ny indsatte Felter af
Metalplader; paa den midterste et af A. Dorph (1886) malet Alterbillede: Christus
paa Korset; paa de andre Felter Indskrifter; nyere tarvelig Prædikestol. Paa søndre
Væg to tarvelige Malerier. — Paa Kirkegaarden et nyt Lighus.
Til Islehus knytte sig Minder om Torben Oxe; en Bro nærved kaldes „Slotsherrens
Bro“.
Rødovre, i Middelalderen kaldet „Aworthæ ofræ“ (se S. 253), senere Ovre (Offre)
øvre og O. nørre eller Ovre ved Dammen, hørte oprindelig ligesom Hvidovre til
Smørum Herred og var i sin Tid et eget Pastorat. Efter at Kirken var bleven
ødelagt af de Svenske, beordredes det Beboerne 10/4 1660 at søge Brønshøj Kirke, og
1671 blev det endelig lagt som Anneks til dette Sogn (se H. F. Rørdam, R.
Præstekald indtil 1671, Kirkeh. Saml., 3. R., II. Bd., S. 334 fl.).
Gladsakse Sogn omgives af Annekset Herlev, Brønshøj, Gjentofte og
Lyngby Sogne samt Smørum Herred (Værløse Sogn). Kirken, omtr. midt
i Sognet, ligger omtr. 1¼ Mil N. V. for Kjøbenhavn. I den sydl. Del ere
Jorderne flade og lermuldede, nordligere ere de bakkede og sandede
(Tinghøj, S. Ø. for Gladsakse By, er 162 F., 51 M.). Paa Nordgrænsen af
Sognet ligger Bagsværd Sø (omtr. 250 Tdr. Ld.). Mod N. V. ligge Fed
Mose og Smør Mose, fra hvilke Kagsaa løber mod S. og danner Sognets
Vestgrænse. I Sognet ligge Statsskovene Aldershvile Skov og en Del af
Store Hareskov (2. Kjøbenhavns Skovdistr.).
Fladeindholdet var 16/7 1888: 4364 Tdr. Ld., hvoraf 2429 besaaede (deraf med
Hvede 31, Rug 573, Byg 604, Havre 562, Ærter og Vikker 8, Blandsæd til Modenh.
37, til Grøntf. 200, Kartofler 173, andre Rodfr. 226, Raps 13), medens der henlaa til
Afgræsn. 302, Høslæt, Brak, Eng m. m. 970, Have 76, Skov 279, Moser og Kær 233,
Byggegr. 34, Hegn og Veje 41 Tdr. Kreaturhold 1893: 551 Heste, 944 Stkr. Hornkv.
(deraf 832 Køer), 188 Faar og 559 Svin. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 85 : 446 Tdr. Der var 1 Selvejergaard med 123/8, 65 Arvefæstegd.
med 4113/8, 178 Huse med 183/4 Tdr. Hrtk. og 17 jordløse Huse. 7 Gaarde paa over
12 Tdr. Hartk. (med 134 Tdr.). Befolkningen, 1/2 1890: 1695 (1801: 1102, 1840:
1486, 1860: 1619, 1880: 1562), boede i 256 Gaarde og Huse og fordeltes efter
Erhverv saaledes: 97 levede af immat. Virksomh., 687 af Jordbrug, 23 af Gartneri,
259 af Industri, 212 af Handel, 252 af andre Erhv., 50 af deres Midler, 21 vare under
Fattigv., og 94 vare i Aandssvageanstalter. Ved Siden af Landbruget har Tørveproduktion
og Skovarbejde nogen Betydning. Den paatænkte „Værløsebane“ (se S. 254)
kommer til at gennemskære Sognet fra S.. til N. V., N. om Gladsakse over Bagsværd.
I Sognet Byerne: Gladsakse med Kirke, Præstegd. og Skole; Mørkhøj;
Buddinge med Skole og Mølle; Bagsværd (gl. Form Bagsuerge og Bacswerfhe)
med Skole, Asyl (opr. 1862) og Kro.
Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.: Mørkhøjgd. med Pilegd. (313/8 Tdr.
Hrtk., 231 Tdr. Ld., hvoraf 6 Eng, 3 Skov, 4 Gaardsplads og Have, Resten
Ager; 3 Huse; Mørkhøjgd. ejedes en Tid af Legatstifteren C. A. Ancker,
† 1857), Kirkegd. med Grønnegd. (23½ Tdr. Hrtk., 197 Tdr. Ld., hvoraf
7 Eng, Resten Ager; 1 Hus; omtr. 7 Tdr. Ld. er frasolgt til Gladsaksefortet,
der ligger midt paa Grønnegaards Marker), Maglegd. (16½ Tdr.
Hrtk., omtr. 126 Tdr. Ld.), Søborggd. (12 Tdr. Hrtk., 81 Tdr. Ld., alt
Ager), Marielyst (14¼ Tdr. Hrtk., 88V4 Tdr. Ld., alt Ager), Gladsaksegd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
