Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Frederiksborg Søborghus Kro. Ved Godthaabsvejen et villalignende Kvarter. — I
det nordvestlige Hjørne af Sognet begynder ved Utterslev Mose og N. for Husum
den Del af Hovedstadens ydre Befæstningslinie, der kaldes Vestenceinten.
Brønshøj S., der udgør een Sognekommune med Annekset Rødovre, hører
under Kjøbenhavns Amts nordre Birks Jurisdiktion, Kbh’s. Amtstue- og Kbh’s
Amts nordre Lægedistrikt, 2. Landstingskr. og Kbh’s Amts 2. Folketingskr.
samt til 1. Udskrivningskr’. 27. Lægd. Sognet deles i 3 Sognefogeddistrikter:
St. Stefans (Utterslevmark), østre og vestre Sognefogeddistrikt. Brønshøj
Kirke ejes af Sjællands Bispestol, Kapernaumskirken af Udvalget til
Kirkesagens Fremme i Kjøbenhavn.
Brønshøj Kirke stammer i sin ældste Del, Kor og Skib, fra 12. Aarh. (da Kirken
nævnes i det Absalonske Gavebrev, har man gættet paa, at den er bygget af
Absalon) og er opført af Kridtsten; det omtr. 40 Al. høje, med teglhængte Kamme
forsynede Taarn er opført senere (1452) af Munkesten; Vaabenhuset paa Sydsiden
er nyt og opført af Kridtsten. Baade Kor og Skib have den oprindelige rundbuede
Frise; men de oprindelige rundbuede Vinduer og Døre ere tilmurede; de nuv.
spidsbuede Vinduer ere indsatte i den nyeste Tid (ved en af Prof. Vilh. Petersen 1889–92
foretagen Restauration af Kirken); Taarnet har spidsbuede Vinduer og Lydhuller.
Vaabenhuset har Bjælkeloft og en større Dør paa den oprindelige Dørs Plads samt
smaa rundbuede Vinduer. Skibet har 3, Kor og Taarn hver 1, høje, smukke og
dekorerede Krydshvælvinger. Alterbord med 3 gamle udskaarne Fyldinger, Alterbilledet
et Maleri (fra 1871) af N. Simonsen; Prædikestolen med Lydhimmel er et nyere
Billedskærerarbejde fra 1678 (Kirkens gl. Altertavle fra samme Tid, et Billedskærerarbejde,
har sin Plads nedenfor Orgelet); romansk Granitdøbefont. I den rundbuede
og dekorerede Korbue er indmuret et lille Relief af Alabast (forestillende en Apostels
Henrettelse). Paa østre Væg to sorte Marmortavler fra 1523, begge omgivne af en
senere Renæssanceramme af Sandsten. Paa Korets nordre Væg en Tavle af sort
Marmor over sjællandske Bisper (se Marm. Dan. I, 207), omgivet af en senere Sandstensramme
fra 1624; paa østre Væg to mindre Tavler i Sandstensramme fra 1623; paa
søndre Væg er indmuret Biskop Jesper Brochmands to sorte Marmortavler. — I
Kirkegaardsmuren mod N. er indmuret 7 gamle Ligstene, hvoraf 2 over Sognepræster i
Brønshøj, nemlig Oluf Schanche († 1687) og Poul Egeberg († 1789). Paa
Kirkegaarden, hvor Historikeren J. Kragh Høst († 1844) ligger begravet, et nyt Lighus
(Afbildning af Kirken se J. B. Løffler, Udsigt over Danmarks Kirkebygninger, S. 100).
Kapernaumskirken, ved Frederikssundsvejen paa Utterslevmark, er opført 1894–95
(indviet 10/9 1895) af Udvalget for Kirkesagens Fremme i Kjøbenhavn efter Tegn.
af V. Koch i romansk Stil af Kridtsten og røde Mursten med Granitsokkel. Den
bestaar af et 38 Al. langt og 18 Al. bredt Skib med anselig Granitportal, Tøndehvælving,
dekoreret Korniche, Sakristi (bag Kornichen), Ligstue og en lille Tagrytter; Taget
er dækket med grønlige, franske Skifersten. Over det af Majolikaplader opførte
Alter et Maleri (af P. Steffensen). Kirken har kostet 36,500 Kr.
I Husum laa fordum en Hovedgaard, der tilhørte Roskilde Bispestol. Den var
1395 forlenet til Jacob Jensen, 1417 til Peder Truelsen, og 1486 beboet af Karine
Krumpensdatter, Jon Iis’ Efterleverske; 1507–9 var Erik Madsen (Gøye) Bispens
Lensmand i Husum; 1577 blev Lenet forenet med Kjøbenhavn. Fredr. III pantsatte
Husum Gaard og By samt Mørkhøj By til Hans Pedersen Klein og Arent Berntsen,
Indbyggere i Kjøbenhavn, for Pengeforstrækninger under Belejringen. De
afhændede Pantet til Feltherre Hans Schack, som atter overdrog det til Oberstlieutenant
Ditlev Rumohr, og denne overdrog atter Husumgaard med meget andet Gods til
Kongen som Vederlag for Gisselfeld Hovedgaard. 1672 udlagdes Gaarden til
Generalkrigskommissær Nicolaus Bennich, der s. Aar solgte den til Cai Lorentz Greve
Brockdorff, som atter 1676 afhændede den til Storkansler Grev Fr. Ahlefeldt. Den
beboedes 1681 af en Joh. Heidemann, som da fik Kroprivilegium; dennes Enke
„Fru“ Veronica Elisabeth Heidemann opholdt sig 1684 paa Gaarden sammen med
Jomfruerne Anne Sophie Ulfeldt og Sophie Friis, af hvilken den sidste havde Gaarden
i Forpagtning; det var hos disse, henholdsvis Broder- og Søsterdatter af Corf.
Ulfeldt, at Leonora Christine i nogen Tid tog Ophold efter sin Løsladelse 1695 og
her skrev Slutningen af „Jammersmindet“. Enkegrevinde Ahlefeldt solgte 1686
Husumgd. til Rebecca Elisabeth Poppe, Enke efter Oberst Steen Andersen Bille, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
