Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den er bevokset med Eg, Naaletræer og andre Træsorter, for det meste plantede
mellem hverandre. Nu benyttes Skoven udelukkende til kongeligt Fasaneri (8–900
Fasaner), som blev anlagt 1840 af Hofjægermester E. C. F. Løvenskiold († 1861),
for hvem der 1862 rejstes en Granitstøtte (med Portrætmedaillon) ved Skæringspunktet
af de to Hovedveje, de eneste, ad hvilke Skoven maa befares. I Skoven
findes Opsynsmands- og Fasanjægerbolig.
I Store Magleby Sogn har der ligget flere Gravhøje, der alle synes at stamme
fra Bronce- eller Jærnalderen.
Litt. Laur. de Thurah, Beskrivelse af Amager og Saltholm, Kbh. 1758. — Chr.
Nicolaisen, Optegnelser om Amager fra Øens første Kulturtid indtil nu, i
„Amagerposten“ Dec. 1889-Sept. 1891. — Mikkel Hansen Jernskæg har i Kjøge 1693
udgivet en „Amagerlands og Indbyggeres korte Beskrivelse“ paa Vers.
*
S. Ø. for Amager ved Drogdens sydlige Indløb ligger en Stenflak, Kvartus’
Grund, og tæt S. V. for dennes mindste Dybde ligger Drogdens Fyrskib
(oprettet 1838) med hvidt Blinkfyr af 3. Orden, Spejlapparat; Flammens
Højde over Havet er 30 F.; tillige er der Taageeksplosionsapparat (2 Knald
hvert 10. Minut). Paa Fyrskibet er der Station for Dragør Lodser, der
lodse i hele Sundet.
*
Frederiksberg Sogn, V. for Kjøbenhavn, omgives af Hvidovre og
Brønshøj Sogne, fra hvilket sidste det skilles ved det Vandløb, som fører
fra Damhus Sø til Ladegaardsaaen, og Kjøbenhavns Grund, hvor Grænsen
omtr. dannes af Ladegaardsaaen, St. Jørgens Sø, Gamle Kongevej,
Værnedamsvejen, Frederiksberg Allé, Rahbeks Allé, til Søndermarkens sydvestlige
Hjørne. Det er et lille Sogn (1569 Tdr. Ld.), men overordentlig tæt befolket
(1/2 1890: 46,954, 1/2 1895: 56,076 Indb.), hvad der skyldes de allerede
under Amtsbeskrivelsen berørte særlige Forhold. Det deles i et By- og et
Landdistrikt. Da Sognet imidlertid helt er sammenvokset med
Hovedstaden, henlægges dets Beskrivelse under Kjøbenhavn.
Hvidovre Sogn, indtil 1891 Anneks til Frederiksberg, omgives af dette
og Rødovre Sogn samt Smørum Herred (Brøndbyøster og Brøndbyvester
S.), Kalvebodstrand og Staden Kjøbenhavns Grund. Den gamle Sognekirke
mod N. V. i Sognet, ligger omtr. ¾ Mil V. S. V. for Kjøbenhavn. De
jævne Jorder ere lermuldede; langs Stranden findes dog sandede Strækninger.
Gennem Sognet mod S. løber Harrestrup Aa, Damhus Søens Afløb.
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3763 Tdr. Ld., hvoraf 1935 besaaede (deraf med
Hvede 40, Rug 388, Byg 701, Havre 395, Ærter og Vikker 20, Blandsæd til Modenh.
11, til Grøntf. 142, Kartofler 41, andre Rodfr. 170, andre Handelsplanter 27), medens
der henlaa til Afgræsn. 260, Høslæt, Brak, Eng m. m. 1117, Haver 134, Stenmarker
53, Byggegr. 69, Hegn og Veje 195 Tdr. Kreaturhold 1893: 791 Heste, 953 Stkr.
Hornkv. (deraf 834 Køer), 366 Faar, 732 Svin og 42 Geder. Ager og Engs Hartk. og
halv. Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 465 Tdr. Der var 65 Arvefæstegaarde med 4383/8,
283 Huse med 25 Tdr. Hrtk. og 18 jordløse Huse. 10 Gaarde paa over 12 Tdr. Hrtk.
(med 1433/8 Tdr.). Befolkningen, 1/2 90: 4351 (1801: 1148, 1840: 1525, 1860:
2122, 1880: 3762, Jan. 1896: 5142), boede i 402 Gaarde og Huse og fordeltes efter
Erhverv saaledes: 243 levede af immat. Virksomhed, 543 af Jordbrug, 95 af Gartneri,
16 af Fiskeri, 1561 af Industri, 434 af Handel, 16 af Skibsfart, 1124 af andre Erhv.,
(deraf 1010 Daglejere og Arbejdsm.), 183 af deres Midler, 39 vare under Fattigv., og
97 vare i Aandssvageanstalter. Den store Plads, som Industrien indtager, skyldes især
de store Bryggerier, Frederiksholms Tegl- og Kalkværk og de andre Fabriksvirksomheder.
Kjøbenhavn-Roskildebanen gennemskærer den nordvestlige Del af Sognet.
Den paatænkte „Vallensbækbane“ (Lov af 13/4 1894) vil komme til at gennemskære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0265.html
