Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fladeindholdet var 16/7 1888: 3625 Td. Ld., hvoraf 2146 besaaede (deraf med
Hvede 9, Rug 471, Byg 581, Havre 296, Blandsæd til Modenh. 23, til Grøntf. 30, Kartofler
349, andre Rodfr. 326, andre Handelsplanter 59), medens der henlaa til Afgræsn. 40,
Høslæt, Brak, Eng m. m. 953, Haver 18, Skov 305, Stenmarker 26, Byggegr. 44, Hegn
og Veje 93 Tdr. Kreaturhold 1893: 1467 Heste, 511 Stkr. Hornkv. (deraf 341 Køer),
74 Faar, 407 Svin og 19 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv. Skovskyldshrtk.
var 1/1 85: 2295/8 Tdr. Der var 59 Selvejergd. med 181¾, 480 Huse med 25 Tdr.
Hrtk. og 67 jordløse Huse. Befolkningen, 1/2 1890: 2804 (1801: 2225, 1840:
2301, 1860: 2413, 1880: 2720), boede i 511 Gaarde og Huse og fordeltes efter
Erhverv saaledes: 112 levede af immat. Virksomh., 699 af Jordbrug, 61 al Fiskeri,
558 af Industri, 168 af Handel, 831 af Skibsfart, 209 af andre Erhv., 137 af deres
Midler, 29 vare under Fattigv. Som man ser, er Skibsfarten ligesom Industrien af
særlig Betydning ved Siden af Landbruget, men dette skyldes Dragør (se under denne).
I Sognet Byen Store Magleby eller Hollænderbyen, beliggende, hvor
Hovedlandevejen drejer mod Ø. til Dragør (1/2 1890: 979 Indb.; 1801: 642,
1840: 672, 1860: 685, 1880: 889) med 155 Gaarde og Huse samt
Kirke, Præstegd., 2 Skoler, Mølle med Bageri. Den særdeles velhavende
By gør et meget pynteligt Indtryk, især i den brolagte Hovedgade.
Dragør, købstadlignende Landsby paa Østkysten, med Kirke (Anneks
til Store Magleby), 5 Kommuneskoler (Jan. 1896: 312 Børn med 5 Lærere
og Lærerinder), flere private Smaaskoler og en mindre Realskole, Fattiggaard
(henved 20 Lemmer), 2 Gæstgivergaarde, 4 Bagerier osv., en forholdsvis
stor, 6¾ F. dyb Havn med Havnefyr, Lodsstation, Toldkontrol- og
Karantænestation, Postekspedition og Telegrafstation med Telefon. — Nord for
Dragør er der 187 7 opført to Fyrtaarne (Ledefyr) med 1200 F. Afstand;
det er røde faste Fyr af 3. Orden med Spejlapparat; søndre Taarn er 69 F.
højt og Flammens Højde er 38 F. over daglig Vande, Lysvidden 12 Kvartmil;
nordre Taarn er 38 F. høj, Flammens Højde er 30 F., Lysvidden 10 Kvartmil.
I søndre Taarn findes Dragør Bifyr (oprettet 1890), et Vinkelfyr af
4. Orden med Spejlapparat; det er grønt, hvidt og rødt med Formørkelser;
Flammens Højde er 22 F. over dagl. Vande.
Dragør Kommune ejer et Jordareal af omtr. 230 Tdr. Ld. (som mest er udlejet
til Græsning, Høslæt og Blegning, en mindre Del til Opdyrkning). Kreaturholdet
var 1893: 74 Heste, 51 Stk. Hornkvæg (deraf 42 Køer), 34 Faar, 26 Svin.
Befolkningen, 1/2 1890: 1825 (1801: 1583, 1840: 1629, 1860: 1728, 1880: 1831; Slutn.
af 1894: omt. 1950), boede i 356 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv
saaledes: 54 levede af immat. Virksomhed, 47 af Jordbrug, 61 af Fiskeri, 438 af
Industri, 151 af Handel, 831 af Skibsfart, 128 af andre Erhv., 98 af deres Midler,
og 17 vare under Fattigv.
Befolkningens vigtigste Erhverv er Søfart, Lodseri, Bjærgning og lidt
Fiskeri; dertil kommer en Del Industri, nemlig Vævning, der væsentligt drives
af Kvinderne. Indtægterne fra Søen ere dog betydeligt aftagne i de senere
Aar. 1878 ejede Beboerne 78 Skibe og Baade med 12,242 Tons, 1893:
49 Skibe (deraf 26 Lægtere) med 3389 Tons, hvoraf en Del kun bibeholdes
for Bjærgningens Skyld. Lodseriet (Privilegiet stammer fra 1654), som
bestyres af en Lodsinspektør, der tillige er Toldkontrollør, havde før 50,
nu 30 faste Lodser; 1877 lodsedes 5597, 1886: 2049 og 1895: 1250
Skibe. Bjærgningsvæsenet, der er kommunalt, indbragte 1888: 109,800,
1889: 29,600 og 1895: 12,815 Kr.[1]. Det ret betydelige Sildefiskeri,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
