Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var større end selve Kjøbenhavns (2,9 pCt.); men ogsaa i Sundbyerne (3 pCt.)
og i andre Dele af Herredet, saaledes i Gjentofte, Rødovre, Brønshøj,
Hvidovre og Lyngby, har Tilvæksten været særlig stor som Følge af
Hovedstadens Nærhed. Tilvæksten skyldes selvfølgelig i væsentlig Grad Tilflytning
fra andre Dele af Landet. — I gejstlig Henseende danner Sokkelunds Herred
eet Provsti med Smørum Herred.
Sokkelunds Herred havde i Middelalderen et andet Navn, idet det hos Saxo kaldes
Stefnica provincia og i Valdemar II’s Jordebog Støfnæs eller Stufnis Herred. Senest
fra Midten af 16. Aah. er det nuv. Navn kommet i almindelig Brug, om det end
forekommer tidligere, i 2. Halvdel af 15. Aarh. I den senere Tid er det ogsaa blevet
benævnt Stokkelunds H.
*
Amager.
*
Denne Ø, der skilles fra Sjælland ved
Kalvebodstrand og mod Ø. begrænses af Øresunds sydlige
Udløb Drogden, er en flad og lavtliggende Ø,
hvis højeste Punkt er 19 Fod (6 M.), og som med
sine lerede eller lermuldede Jorder er meget frugtbar,
naar undtages de faa ubetydelige Overdrev. Øen er
omtr. 2 Mile lang fra N. til S., medens den paa
det bredeste Sted i den Linie, hvori Dragør ligger,
er omtr. 1 Mil. Øens Fladeindhold er omtr, 1,15
□ Mil (63,52 □ Km.); men paa dens nordlige Ende
ligger Byen Christianshavn og Forstaden
Amagerbro, henhørende under Kjøbenhavn. Det øvrige
af Amager med vedliggende Øer udgør efter Matrikuleringen 13,700 Tdr.
Ld. og talte 1/2 1890 19,729 Indb. (1801: 5351, 1840: 6228, 1860:
9191, 1880: 15,818). Til Amager hører den mod Ø. beliggende Ø Saltholm,
der er 0,27 □ Mil (14,87 □ Km.), og som har en Længde af omtr.
7/8 Mil fra N. til S., medens dens største Bredde er omtr. 3/8 Mil. Den er
ligeledes flad og lavtliggende, saa at den endogsaa ved Højvande helt kan
overskylles; dens frugtbare Muldjord, der hviler paa et Lag af Kalkstensgrus
og Kalksten, yder fortrinlig Græsning. Desuden høre til Amager
de i Kalvebodstrand beliggende smaa Holme Koklapperne. Jf. Lov af
13/4 1894 (Koncession 17/7 95) paatænkes der en privat Jærnbane, der
skal gaa fra Christianshavn over Kastrup til Dragør og derfra eventuelt rundt
paa Øen tilbage til Udgangspunktet.
Hvoraf Navnet Amager kommer, vides ikke. Ved Midten af 12. Aarh. kaldes den
„Insula Amaca“ eller „Insula Amacum“; i Valdemars Jordebog (1231) forekommer
Formen „Amakæ“, 1294 „Amakar“, 1313 „Amaghæ“; først ved Slutningen af
Middelalderen bliver den nuv. Form almindelig. Efter at Valdemar den Store havde
skænket Fiskerbyen Hafn (Kjøbenhavn) tillige med Amager til Biskop Absalon, hørte
den i en lang Tid af Middelalderen til Roskilde Bispestol, indtil den atter 1416 kom
ind under Kronen. 1368 skal øen have lidt meget ved Hansestædernes Plyndringer,
og Kronen maatte ved Freden indrømme dem visse Rettigheder, særlig paa Dragør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0256.html
