- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
208

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bernhards Dag 1282 (20. Aug.) brændte hele Domkirken saavel indvendig som
udvendig tillige med Klokkehuset, som stod ved søndre Sideskib. Dette Klokkehus
var en midlertidig Bygning, som brugtes, inden Taarnene vare færdige.
Hvælvingerne i Hovedskibet antages at være opførte efter denne Brand. Hvor
det lille Klokkehus havde staaet, byggede Biskop Oluf Vor Frue Kapel
1310. Det søndre Taarn antages at have været færdigt ved samme
Tidspunkt.

Roskilde Domkirke er opført af røde Mursten paa et Fodstykke af Granit.
Den er bygget i Form af et latinsk Kors, hvis Arme dog ikke springe
frem fra Sideskibenes Mure. Den har et højt Midterskib med lavere
Sideskibe, over hvilke der ligger hvælvede Gallerier. Til Koret, hvis Midte
optages af Kannikekoret med „Munkestolene“ (se S. 216), slutter sig
Højkoret med sin halvrunde Udbygning. Sideskibene fortsætte sig paa begge
Sider af Højkoret og danne omkring Rundingen en med Granitsøjler prydet
Omgang med tilsvarende Galleri foroven, Kirkens smukkeste Parti. For
Enden af Sideskibene hæve sig i Vest to mægtige Taarne, hvis Spir ere
opførte 1635 af Christian IV. Over Korset midt over Dronning Margrethes
Grav knejser et mindre Spir (en Tagrytter), rimeligvis fra Slutn. af den
katolske Tid og opført af Biskop Olut Mortensen (Baden). Kirkens Længde
indvendig er 132½ Al., dens Bredde over alle 3 Skibe 39 Al., Midterskibets
Bredde 16–17 Al., Hvælvingen i Koret 40 Al., de andre Hvælvinger i
Koret og Hovedskibet 37–39 Al. Taarnene med Spir ere omtrent 120
Al. høje.

For at danne sig et Begreb om Kirkens tidligere Ydre, forinden
alle Kapellerne tilbyggedes, maa man betragte den halvrunde Koromgang,
hvis øverste Stokværk i hvert Fag har en Gruppe af 3 rundbuede Vinduer.
De fire Halvsøjler, som løbe op i Mellemrummene imellem disse Vinduer,
ere nu overskaarne af Taget, men have tidligere løftet sig derover og baaret
en Bue. Over hver Gruppe med de 3 Vinduer hævede sig fordum en Spidsgavl.
Dette Motiv fortsatte sig hele Domkirken rundt og dannede ligesom
en Krone om den. Vinduer og Døre i selve Domkirken ere rundbuede,
og langs Tagskæget løber en Rundbuefrise, saa at hele det ydre oprindeligt
var præget af Rundbuestilen.

Betragte vi Domkirkens Indre, møder vort Øje derimod næsten overalt,
selv i Højkoret, spidse Buer. Kun i Korgalleriet og Korsets Sidebuer er der
runde Buer. Bygningen er saaledes opført i den sildige romanske, den
saakaldte Overgangsstil, i hvilken runde og spidse Buer forefindes ved
Siden af hverandre. De spidse Buers saa paafaldende tidlige Forekomst,
som f. Eks. i Højkoret, maa man tilskrive den Indflydelse af fransk
Bygningskunst, som nedenfor skal omtales. I Bygningens vestlige Del taber
den udprægede sent romanske Stil sig noget; navnlig forsvinde Halvsøjlerne
i Sidebuerne med deres ejendommelige Søjlefod i denne formentlig yngre
Del af Bygningen. Ligeledes ere Hvælvingerne i Hovedskibet noget
forskellige fra og mindre organisk sammenhængende med Sidemurene end
Højkorets og en Del af Sideskibenes. Men skønt Domkirken i sine enkelte
Former er saa streng og simpel med de røde Mursten fremtrædende i alle
bærende Led, Halvsøjler, Buer og Ribber, gør den dog et mægtigt Indtryk
ved den heldige Fordeling af Masserne og de smukke Proportioner. Lyset
falder dæmpet fra de smaa højtsiddende Vinduer ned i Hovedskibet, hvis
Sidemure rejse sig majestætisk med de kraftige ranke Halvsøjler, medens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free