Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vordingborg). Derpaa fulgte 2/10 1871 Koncessionen for det samme Jærnbaneselskab
paa den nordvestsjællandske Jærnbane over Holbæk til Kalundborg,
ligeledes med Roskilde som Udgangspunkt, aabnet 30/12 1874 (se nærmere
om denne Bane under Kalundborg), og samtidig anlagdes der et Dobbeltspor
paa Strækningen Kbh. – Roskilde, Der er nu Forbindelse mellem Kjøbenhavn
og Roskilde 18 Gange daglig (3 Iltog) fra Kbh. til Roskilde og 20 Gange
omvendt (5 Iltog), foruden Ekstratog paa Søn- og Helligdage. I Driftsaaret
1894–95 (Finansaaret) befordredes pr. Bane til Roskilde 194,669 og fra
Roskilde 195,787 Personer. Totalvægten af Gods, Kreaturer osv. ankommet
til Roskilde var 796,008 Cntr., og afgaaet fra Roskilde 308,881 Cntr.
Dampbaaden „Horns Herred“ sejler daglig mellem Roskilde og Selsø,
anløbende Gjershøj.
*
Historie: Roskilde er en af Danmarks ældste Byer. Adam af Bremen nævner i
sin Beskrivelse af Sjælland: „civitas ejus maxima Roschild, sedes Regia Danorum“.
Ry Klosters Annaler og Esrom Annaler (Scr. r. dan. I 151 og 244) omtale et øde
Sted Høgebjærg, hvor der fordum havde ligget Staden Høgekjøbing, som laa i en
ubelejlig Afstand fra Stranden, hvorfor Kong Ro lod den flytte til Isefjord ved en
dejlig Kilde og gav den Navn efter sig og Kilden. Om Byen Høgekjøbing har
ligget i Rorup Sogn, maa henstilles. Endnu i Valdemars Jordebog (fra omtr. 1231)
staar den anført som Købstad. Beretningen om Roskildes Udspring af Høgekjøbing
maa imidlertid anses for tvivlsom. Underligt er det i alt Fald, at der ikke mere
findes Spor af en Købstad, som først skal være forsvunden efter 1231, og om Navnet
Roskildes Oprindelse kunne vi sikkert sige, at Sagnet har Uret. Det maa vel nu
anses for bevist, at Navnet kommer af „Rosenkilden“ eller, som den nu kaldes,
Maglekilde (se Henry Petersen, Hist. Tidsskr., 6. R. II. Bd. S. 352 fl.), og i Stadens
gamle Segl ses ogsaa under Fuglen, der menes at forestille en Høg og at hentyde
til Høgekjøbing, en Kildebrønd, paa hvis Vand der flyder Roser.
Allerede i 10. Aarh. var Byen en Havneplads, som vandt i Betydning derved, at
Harald Blaatand anlagde en Kongsgaard der, som har ligget V. for Domkirken og
paa Nordsiden af Gaden „Bondetinget“ omtr. paa den nuv. Rektorboligs Plads, og at
den derefter blev valgt til Bisperesidens (se om dens Beliggenhed S. 191). Efter
Saxos Fortælling udvidede Svend Tveskæg Byen betydeligt. Ogsaa den anselige
Domkirke og de store Gaver af Jordegods, som Kongerne skænkede denne, bidrog
til at hæve Byen.
I 12. og 13. Aarh. havde Roskilde sin mest glimrende Periode og var dengang,
maaske næst Slesvig og Ribe, Danmarks betydeligste By. I Beg. af 12. Aarh. opførte
Harald Kesia tæt N. for Roskilde og foran Byens Havn paa en Banke ved Fjorden
den faste Borg Haraldsborg, af hvis Voldsted ved Landevejen der endnu kun er
svage Spor tilbage. Denne Borg blev vel snart ødelagt, da Erik Emun overfaldt sin
Broder Harald Kesia der 1133 og afbrændte den; men den blev senere opbygget igen,
dog vist ikke før i Begyndelsen af 15. Aarh., og Navnet var da almindeligt
„Harritsborg“[1]. Først ved Midten af 12. Aarhundrede blev Byen selv befæstet af
Svend Grathe. Byvolden (Burghæ Diget) har fulgt den nuværende Smedegade,
Blegstræde (Blegdamsstræde, Borgdiget), Blaagaards Vænge og er gaaet noget N. for det
nuv. Provstestræde og Klosterhusstræde; Byportene vare St. Butolphi Kirkeport mod
V. og Rødeport mod Ø.; Pladsen ved St. Laurentii Kirke, altsaa den nuv. Raadhusplads,
har udgjort omtr. Midtpunktet af Byen. Paa denne Tid (omtr. 1151)) under
Borgerkrigen mellem Svend og Knud, var det, at Vetheman dannede et Kaperselskab
(„Roskildebrødrene“) til Bekæmpelse af de vendiske Sørøvere, og 11/8 1157 skete i
[1] Paa Haraldsborg nævnes af Høvedsmænd Jens Pedersen
1424, Henrik Fynne 1448, Jep Jensen
(Ravensberg) 1449–58, Erik Jensen (Godov) 1459, Kjeld Nielsen (Algudsen) 1461–68, Johan
Fikkesen, Erik Jensen (Godov) 1477–86, Mads Eriksen (Bolle) 1495, Erik Jepsen (Ravensberg)
1496, Axel Brahe 1501, Jep Jepsen (Ravensberg) 1511, Søren Norby 1515–18. 1519 pantsattes
Slottet til Roskilde Bispestol, og fra 1528 var Claus Eriksen (Ravensberg), kaldet Slippeslot,
dets Høvedsmand. Efter at Slottet paa ny 1536 var kommet til Kronen, var først en kort Tid
Peder Skram og derefter Claus Eriksen Høvedsmand, indtil Lenet 1540 forenedes med
Bispegaaarden til Roskildegaards Len. I den lange Række af det ny Lens Besiddere mærkes Peder
Skram, Herluf Trolle, Christen Friis og Holger Rosenkrantz.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0217.html
