- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
196

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

2 Legatarers Død skulle tilfalde de 4 førstnævnte Pensionister. Under
Stiftsøvrighedens Direktion bestyres Stiftelsen af Domprovsten og Borgmesteren.

Langes Stiftelse, oprettet 1746 af Raadmand og Stempelforvalter Hans
Rasmussen Lange og hans 2. Hustru Anna Margrethe v. Essen (kgl. Fundats
af 8/1 1746), afgiver Legater for 2 fattige, især Enker og fortrinsvis af
Legatstifterens Slægt. Stiftelsen, der ejer en Kapital af 4800 Kr., staar
under Magistratens Tilsyn og bestyres af en af Stifterens Descendenter.

Frøken Sophie Hedevig Juels Enkesæde, stiftet 1759 af Sophie
Hedevig Juel, Konventualinde i Roskilde adelige Jomfrukloster (kgl. Fundats
22/9 1761), afgiver Fribolig for en adelig Enke eller Enke efter en kgl.
Embedsmand, Professor, Officer eller Præst, som ved Tiltrædelsen giver 200
Kr. og faar 80 Kr. aarlig. Stiftelsen, der ejer en Kapital af 4583 Kr.,
staar under Roskilde adelige Jomfruklosters Tilsyn og bestyres af de 4
ældste Konventualinder.

Af andre milde Stiftelser nævnes Roskilde Asyl (stiftet 1835) ved
Fondens Bro, for 100 Børn, Børnehjemmet (stiftet 1881), Borgerstiftelsen
(opr. 1862), hvis 1871 byggede Hus har 11 Lejligheder for ældre
trængende næringsdrivende Borgere, og Vognmand Bertel Hansen og
Hustrus Stiftelse
(opr. 1875) for trængende Haandværkere og Arbejdere
samt deres Enker, med Boliger, der dels ere fri, dels udlejes for en moderat
Leje. — Af Foreninger mærkes Roskilde Haandværkerforening, Rosk.
Borger- og Haandværkerforening
og Rosk. Klub og Læseforening.
Paa Hestetorvet findes et Højskolehjem.

Roskilde Bank har en i Hersegade 1894 opført Bygning (efter Tegn.
af Arkitekt Chr. Hansen).

*



Indbyggernes Antal var efter Folketællingen 1. Feb. 1890: 6974;
1801 havde Byen 1768, 1840: 3138, 1860: 4651, 1880: 5893 Indb.

Efter Erhverv fordeltes Folkemængden 1890 i følgende Grupper,
omfattende baade Forsørgere og forsørgede: 1060 levede af immateriel
Virksomhed, 2560 af Industri, 1482 af Handel og Omsætning, 8 af Søfart,
223 af Jordbrug, 27 af Gartneri, medens 801 fordeltes paa andre Erhverv
(hvoraf 678 levede af forskellig Daglejervirksomhed), 635 levede af deres
Midler, 158 nød Almisse og 20 hensade i Fængsel. Man ser saaledes, at
Jordbruget, ved Siden af Byens Hovederhvervskilder: Industri, Haandværksdrift
og Handel, dog har en Del Betydning paa Grund af det betydelige
Fladeindhold, der hører til Byen. Den tidligere ret betydelige Vognmandsnæring
paa Grund af Forbindelsen med Hovedstaden er nu taget meget af.

Af fremmede Varer, der fortoldedes i 1894, vare de vigtigste:
Bomulds- og Linnedgarn 781 Pd., Bomulds- og Linnedmanufakturvarer 6956
Pd., uldne Manufakturvarer 14,465 Pd., Vin 17,936 Pd., andre Spirituosa
à 8° 180 Vrtlr., Humle 8079 Pd., Kaffe 7474 Pd., Olier 3678 Pd., Salt
17,487 Pd., Sukker, Mellasse og Sirup 7626 Pd., Tobaksblade og Stilke
64,160 Pd., Stenkul 794 Clstr. og 3675 Tdr., toldpligtige Metaller og
Metalvarer 203,627 Pd., Tømmer og Træ 450 Clstr. og 34,818 Kbfd.
Desuden tilførtes der fra andre indenlandske Steder en Del fortoldede Varer.

Ved Udgangen af 1894 var der ved Toldstedet hjemmehørende 20
Fartøjer og maalte Baade med en samlet Størrelse af 265 Tons, deraf 2
Dampskibe tilsammen paa 29 T. og med 15 Hestes Kraft. I udenrigsk Fart

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free