Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som dette samt til 1. Udskrivningskr.’ 114. Lægd. Kirken tilhører
Kjøbenhavns Universitet.
Gandløse Kirke er oprindelig opført af lidet tilhuggen Kamp, men har i nyere
Tider faaet en udvendig Murstensbeklædning. Den bestaar af Skib. firkantet Kor,
Taarn (fra 1583) og en Tilbygning, hvori Vaabenhus paa Nordsiden (fra 1634, hvilket
Aarstal staar paa en Sandstensplade med Universitetets Vaaben). Kirken har fra
først af været opført i gammel Rundbuestil, og ved Korets Udvidelse er mærkeligt
nok den oprindelige Apsis bevaret indvendig, hvor man nu bag Alteret bemærker en
høj, smal, meget smuk Niche med en Bue af Kalksten, der hviler paa tærningdannede
Kapitæler, hvorunder et Stykke Søjleskaft endnu er tilbage. Altertavlen, i en Ramme af
godt Renæssancearbejde, er et Maleri af Roed; Alterbordet er opmuret af Kamp og
saaledes vistnok fra den ældste Tid. Prædikestolen er et Snitværksarbejde fra 1624;
under Lydhimlen findes Universitetets Vaaben med Indskrift: „Rector Dr. Thomas
Finck med Decanus & Ædilis M. Wlfgancus Rhuman“. Granitdøbefont. I Skibet en
Ligsten over S. Ifver Pedersen, † 1637, og Søn Henrich Ifversen, † 1629. Den ene
Klokke er støbt 1588 af Gerthardus Mervelt.
S. for den saakaldte „Kirkesø“ laa Knardrup Kloster. Oprindelig var Gaarden
i verdslig Eje, saaledes bl. a. i Sune Ebbesøns og vistnok ogsaa Peder Sunesøns.
Efter dernæst en Tidlang at have været Kongsgaard (1308 har Erik Menved udstedt et
Brev derfra) omdannedes den 1326 af Christopher II til Kloster for Cisterciensere og blev
befolket med Munke fra Sorø. Klosteret, som var indviet til Jomfru Maria, kaldtes
„monasterium regalis curie in Knarrethorp“. I de paafølgende urolige Aar gik det
imidlertid tilbage for Knardrup. Barnim, en Søn af Erik til Skarvesøholm, udjog Abbeden
og Munkene, og da han kort efter døde, tog hans Enke og Ridder Ingvar Hjort
Klosteret i Besiddelse, medens Lægfolk tilranede sig Byen Søsum og andet af dets
Jordtilliggende. Munkene klagede nu til Paven, som ved Bulle af 1329 paabød 3 lybske
Prælater at undersøge Sagen, og Dommen maa være falden ud til Munkenes Fordel,
idet et Klosterliv snart efter atter begyndte; 1339 nævnes Petrus som Abbed og
Johannes de Svecia som Munk. Klosterets senere Historie er kun lidet kendt. Efter
Reformationen overgik det med alt sit Jordtilliggende og Gandløse Kirke, vistnok i
Efteraaret 1538, til Kjøbenhavns Universitet, til hvis vigtigste Indtægtskilder det en
Tidlang hørte. Universitetet havde en Foged paa Gaarden, og under Pestens Rasen
i Kjøbenhavn 1546 flyttede flere af Professorerne derud. Aar 1561 kom Gaard og
Gods i Kronens Eje, idet Frederik II for at afrunde sine Jagtdistrikter i Nordsjælland
tilskiftede sig det af Universitetet for St. Klare Kloster i Roskilde. Senere er
Klosteret helt forsvundet, men dets Plads vises endnu; ved Pløjning er der i nyere Tid
jævnligt truffet Munkesten.
Fru Ingefred, Hr. Peder Jensens Datter, kaldet Fru Ingefred af Galløse, nævnes 1337.
Ved Gandløse er der (1874) fredlyst et Gravkammer og tre Rundhøje.
Farum Sogn omgives af Annekset Kirke-Værløse i Kjøbenhavns Amt
(hvor Grænsen til Dels dannes af Farum Sø, desuden af Fiskebæk- og
Mølleaa), Gandløse Sogn, Lynge-Frederiksborg (Lynge S.) og Lynge-Kronborg
Herred (Blovstrød og Birkerød S.) samt Fure Sø. Kirken, mod S. i Sognet,
ligger omtr. 2½ Mil N. V. for Kjøbenhavn og henved 2 Mil S. for Hillerød.
Jorderne, der i den nordlige Del ere temmelig højtliggende, ere af middelgod
Beskaffenhed. I Sognet ligger Statsskoven Farum Lillevang (under 2.
Frederiksborgske Skovdistrikt).
Fladeindholdet var 16/7 88: 3648 Tdr Ld., hvoraf 1999 besaaede (deraf med Rug
429, Byg 463, Havre 486, Ærter og Vikker 25, Blandsæd til Modenh. 77, til Grøntf.
184, Kartofler 117, andre Rodfr. 210), medens der henlaa til Afgræsn. 367, Høslæt,
Brak, Eng m. m. 639, Haver 48, Skov 361, Moser og Kær 96, Byggegr. 43, Hegn
og Veje 91 Tdr. Kreaturhold 1893: 303 Heste, 1090 Stkr. Hornkv. (deraf 697
Køer), 108 Faar, 621 Svin og 21 Geder. Ager og Engs Hartk. og halv.
Skovskyldshrtk. var 1/1 85: 242 Tdr. Der var 4 Selvejergaarde med 11, 55 Arvefæstegaarde
med 217 og 94 Huse med 137/8 Tdr. Hrtk., samt 33 jordløse Huse. Der var 1 Gaard
paa over 12 Tdr. Hrtk. (med 20¾ Tdr.). Befolkningen, 1/2 1890: 1164 (1801:
606, 1840: 955, 1860: 1165, 1880: 1169), boede i 194 Gaarde og Huse og fordeltes
efter Erhverv saaledes: 66 levede af immat. Virksomh., 602 af Jordbrug, 5 af Fiskeri,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
