Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter / 107 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og ved Korets nordre Side, altsaa imod den almindelige Regel mod Øst (Grunden maa
søges i, at Terrænet paa Vestsiden falder brat af), er der tilbygget et anseligt Murstenstaarn,
hvis nederste hvælvede Rum tjener til Sakristi; en endnu senere Tilbygning er det
lille Vaabenhus foran den oprindelige søndre Indgang. Altertavlen er et Maleri af J. L.
Lund (fra 1844): Christus lyser Velsignelse over Kalken; smuk Prædikestol fra Midten
af 17. Aarh. Paa Korets nordre Væg Rester af et Kalkmaleri: Barnemordet i Bethlehem.
(se M. Petersen, Kalkmalerier, S. 96). I Vaabenhusets Væg er indmuret en Ligsten
fra o. 1300, hvorpaa læses: „Hic jacet Paulus ...“ i Korgulvet en Ligsten over Mag.
Herman Jørgensen Lipper, Sognepræst til Kregome og Vinderød, † 1616; paa den nordre
Sidevæg en Mindetavle over de fra Sognet faldne i de slesvigske Krige.

Kregome Sogn var i ældre Tider mindre end nu, idet Byen Avderød hørte til
Vinderød Sogn, og i denne Bys Nærhed (paa det nuværende „Donkebakke“) laa fordum
Slottet Dronningholm, hvis Voldsted endnu for en Menneskealder siden var kendeligt,
men nu ere næsten alle Spor forsvundne. Slottet skal være bygget af Valdemar Sejr
til Ære for Dronning Dagmar, og blev nedbrudt, da Frederiksborg Slot blev bygget,
for at man kunde anvende Materialet til dette. Valdemar Atterdag forlenede 1342
Albrecht Moltke med Dronningholm; 1356 nævnes Johannes de Drotningholm, 1375
forlenedes Hennike Preen med det; denne afhændede 1380 sin Rettighed til Gaarden
til Henning Podebusk; Predbjørn og Hans Podebusk, Hennings Sønner, solgte Slottet
med alt Tilliggende 1397 til
Dronning Margrethe. Hun overlod
det paa nogen Tid til Biskop
Peder af Roskilde, der 1401
oplod Dronningen al sin
Rettighed i det Gods, han købte af
Iver og Palne Iversen i
Drotningholm. Aar 1400 skrev Hr.
Niels Aagesen (Jærnskæg) sig
til Drotningholm, som det
synes i Egenskab af Ejer; thi
baade hans Søn Anders Nielsen
skrev sig til Dr. 1413–19 og
ligeledes hans Datter Fru Cecilie
Nielsdatter endnu 1457.
Sidstnævntes Datter Fru Birgitte
synes at have solgt Dr. til
Kronen. Blandt Lensmændene
nævnes Aage Andersen (Thott)
1511, Ærkebiskop Gustav
Trolle af Upsala, den senere
bekendte Kansler Johan Friis, Hr. Anders Bille m. fl. I Midten af 16. Aarh. blev
Lenet lagt til Kjøbenhavn.

Vinderød Kirke.

Vinderød Sogn, Anneks til Kregome, omgives af dette og Melby Sogn,
Holbo Herred (Tibirke S.), Arre Sø og Roskilde Fjord. Kirken, tillige Sognekirke
for Frederiksværk, ligger mod Ø. i Sognet ved Arre Sø. Jorderne ere
bakkede og temmelig lette og sandede; mod Ø. ved Arre Sø ere de bedst;
mod V. paa Grænsen til Melby Sogn er der Engdrag, mod N. mellem Kassemose
og Tisvilde Hegn findes en Del Hede, det saakaldte „Sand“.

Fladeindhold i Vinderød Landsogn (ɔ: uden Frederiksværk) var 16/7 88: 1793
Tdr. Ld., hvoraf 588 vare besaaede (deraf med Rug 140, Byg 143, Havre 133, Ærter
og Vikker 26, Blandsæd til Modenh. 22, til Grøntf. 21, Kartofler 75, andre Rodfr. 19),
medens der henlaa til Afgræsn. 154, Høslæt, Brak, Eng m. m. 536, Have 17, Skov 274,
Moser og Kær 39, Hede 115, Byggegr. 24, Hegn og Veje 46 Tdr. Kreaturh. 1893:
95 Heste, 341 Stkr. Hornkv. (deraf 154 Køer), 328 Faar og 236 Svin. Ager og Engs
Hartk. og halv. Skovskyldshrtk, var 1/1 85: 112 Tdr. (hvoraf 18 paa Frederiksværk
Bykomnune). Det hele Hartk. var fordelt mellem 23 Selvejergaarde med 84, 3
Arvefæstegd. med 6, 154 Huse med 17½ Tdr. Hrtk., og endvidere 5 jordløse Huse.
Befolkningen, 1/2 90: 503 (1801: 356, 1840: 584, 1860: 482, 1880: 468), boede i
83 Gaarde og Huse og fordeltes efter Erhverv saaledes: 53 levede af immat.
Virksomhed 174 af Jordbrug, 146 af Industri, 16 af Handel, 74 af andre Erhv., 26 af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>