Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig Stedet for nogle Jorder i Ørved og omdannede det (o. 1163) til et Kloster for
nogle fra Frankrig indkaldte Kartheusermunke. Da disse imidlertid faa Aar efter
forlode Stedet under Foregivende af, at det ikke egnede sig for deres Orden, overdrog
Absalon det til Sorø Kloster, i hvis Eje det forblev en Tidlang, dreven som en
Ladegaard (Grangie) af nogle fra Klosteret udsendte Munke; 1357 nævnesj som
Klosterets Foged paa Gaarden Jacobus Øpæson de Asworthæbodæ. Fra Sorø kom
det i Familierne Oxes og derefter Laxmands Eje. Af førstnævnte Slægt skrev Peder
Oxe sig til A., som derefter synes at være gaaet i Arv til hans Søn, Joh. Oxe, og
af dennes Søn, Oluf Oxe, at være solgt til Rigshofmester Povl Laxmand, ved hvis
Død (1502) A. blev beslaglagt af Kronen (i følgende Tider nævnes som Lensmænd
eller Fogeder Christiern Andersen 1507 og Rask 1511); men efter Fredr. I’s
Tronbestigelse blev det tilbagegivet Datteren Else, g. m. Abrah. Eriksen Gyldenstjerne;
deres Datter Gørvel og hendes Ægtefælle Gert Jensen Ulfstand afstod 1560 A. til
Kronen imod Livsbrev paa Bækkeskov Kloster og senere Overdragelse af Høgested
Len i Skaane. I det paafølgende Aarh. er Flyvesandet, som alt nævnt, begyndt at
hærge hele Egnen; ved Beg. af 18. Aarh. maatte Gaarden rømmes, og Asserbo nævnes
næsten ikke mere. Ved de Udgravninger, der foretoges i Sommeren 1849 under
Frederik VII’s Ledelse, blev Ruinens Substruktioner for en Del blottede (de have siden
Udgravningen været betragtede som fredede, men der er ingen lovformelig Hjemmel),
og det viste sig, at A. har været en temmelig betydelig Gaard, bestaaende af 4 Fløje
(eller maaske kun 3, idet Gaarden mod Ø. kun har været lukket af en Mur) og
Hjørnetaarne og omgivet af Grave; der staar tilbage en Del af Kældermurene, en
Stentrappe, en Brolægning m. m. Ved Udgravningen skal det være blevet godtgjort,
at Bygningen til Dels er bleven ødelagt ved Ildebrand, idet der fandtes Kul i de
to stærkest byggede Fløje, den nordre og vestre. Ved Ruinen er 1874 „af Egnens
Mænd og Kvinder“ rejst en Granitsten til Minde om Frederik VII (se C. F. Wegener,
Om Udgravningen af Asserbos og Søborgs Ruiner, i Ann. for n. Oldk. og Hist., 1851).
 |
| Asserbo Ruiner. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
