- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 2. Bind : Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter /
82

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Abbeden i Sorø, Henrik Tornekrands’ Opsigt; 1559 sendtes den gamle Abbed til Sorø
for der at forsørges, og 3 Munke flyttedes andensteds hen; dermed opløstes vel
Klosterlivet. 1565 skænkede Fredr. II nogle af Esroms Jorder og Grunde til St. Olai Kirke
i Helsingør, og faa Aar før var Klosterkirken bleven nedbrudt. Ved Rytterdistrikternes
Oprettelse under Fredr. IV blev Esrom Bolig for Regimentsskriveren, og efter
disses Nedlæggelse for Amtsforvalteren; nu afgiver det Lokaler for Filialen af Kronb.
Amtstue m. m. — Ligesom andre Klostre maa Esrom oprindelig have udgjort et
større, firlænget Bygningskompleks; men deraf findes nu kun en ringe Del tilbage.
Den østre Fløj blev nedbrudt 1881, og paa Pladsen rejstes en Staldlænge. Kirken,
som sikkert har dannet den nordre Fløj, nedbrødes o. 1560, og Stenene brugtes ved
Opførelsen af Frederiksborg Slot, medens Inventariet spredtes omkring[1]. Hvornaar
den vestre Fløj er forsvunden, vides ikke; den var dog ikke til o. 1670, da den ikke
findes paa Grundplanen over Klosteret i Resens Atlas. Tilbage staar nu kun den
søndre Fløj (se Billedet), en to Stokværk høj Bygning af røde Munkesten med en
Række smukke Blindinger, af hvilke de fleste ere spids- og fladbuede, medens
enkelte ere rundbuede eller have en tagformet Afslutning. I en af de med
Krydshvælvinger overdækkede Kældere findes en Bagerovn, „Broder Rus’ Kælder“, og smstds.
henstaar en Smedejærnsramme til en Rist, „Broder Rus’ Rist“. — Denne søndre Fløj
hidrører dog ikke fra Klosterets Stiftelsestid, men fra den senere Middelalder, og den
er tilmed ikke bygget i een Støbning. Ældst (fra 14. Aarh.) er den vestre Del;
sandsynligvis i 15. Aarh. er den bleven udvidet mod øst med et nyt Parti, hvis Mure
dog ikke kom til at gaa i Flugt med det ældres, men stødte sammen med disse under
en stump Vinkel. Fra Middelalderens sidste Tider hidrører endelig den mod N.
fremspringende Halvtagsbygn. Efter Klosterets Sekularisation er Fløjen imidlertid flere
Gange undergaaet Forandringer, saaledes navnlig 1569 paa Foranstaltning af Fredr. II,
samt 1697 og 1881-82. — Ved nogle i Aarene 1879, 1893 og 1895 ved Prof. J. Løffler
og J. Kornerup foretagne Udgravninger paa Klosterets Grund er der fremdraget en Del
Murlevninger, ligesom der ogsaa er fundet en Del af de for den ældre Middelalder
karakteristiske murede Grave med tagformet Dække. Derimod har man endnu ikke fundet
Fundamenterne af Klosterkirken. (Litt.: O. Nielsen, Codex Esromensis, Kbh.1880-81;
Kierulf, Esrom Klosters og Abbeders Hist., Kbh. 1838; Daugaard, Om de danske
Klostre, S. 222; J. Kornerup, Minder om Cistercienserklosteret i Esrom, i Aarb. for Oldk.
og Hist,. 1879, S. 1 og S. 239, og om Esroms Forb. med Venden osv., i Aarb. 1881, S. 1).

Nogle af Esroms Jorder vare i sin Tid indlemmede i det Frederiksborgske Stutteri;
dog skal der allerede tidligere have været et Stutteri paa Esrom Ladegaard, hvilket
bestod noget ind i 19. Aarh., da Gaarden bortforpagtedes og senere, ved Midten af
Aarh., solgtes ved Auktion under Navn af Esromgaard.

Esrom Kanal, gravet 1802–5 under Oberst Reckes Ledelse, 1¼ Mil lang,
anlagdes for at lette Brændetransporten fra de kgl. Skove; Transporten foregik ved
Pramme, som bleve trukne af Heste, og paa Midten af Kanalen, hvis nordl. Halvdel
ligger 16 F. lavere end den sydl., var der i Stedet for Sluse anbragt en Skraaplan, ad
hvilken Brændet gled ned. Efter at Banen til Hillerød (og derfra til Græsted) er aabnet,
bruges Kanalen imidlertid ikke mere (ved Lov af 29/3 1873 bemyndigedes Finansmin. til
at nedlægge Brændetransporten og afhænde den nederste Del af Kanalen til et Interessentskab),
og nu tjener den kun til at bringe det overflødige Vand fra Søen til Havet.

Grib Skov (om Størrelsen se S. 79) har en meget forskelligartet Bevoksning, hvad
der bidrager til dens skønne, afvekslende Udseende; den har en betydelig Vildtbestand.
I Grib Skov findes flere Oldtidslevninger, saaledes to Gangbygninger og 2 forstyrrede
Gravkamre; hvis den saakaldte „Borg“ ved Burre Sø, hvor Fr. VII har foretaget
Gravninger, skulde være en Befæstning, gaar den efter Anlæggets Art tilbage til en tidlig,
snarest forhistorisk Tid. I den Del af Skoven, der hører til Esbønderup S., staar en
78 F. høj Ælm, 19 F. 6 T. i Omf. („den store Sal“).

I Esbønderup boede 1496 en Væbner Peter Litle.


[1] Kirken stod endnu 1559, hvad der fremgaar af et Brev af 1559, hvorved Borgerne i
Helsingør faa den Altertavle, som henstaar paa Højalteret i Esrom, til deres Bykirke (ɔ: Olai
Kirke); Nybygningerne paa Frederiksborg paabegyndtes 1561; mellem disse to Tidspunkter er
altsaa Kirkens Nedriveise foregaaet. I Holme-Olstrup Kirke ved Næstved fandtes et Alterskab
fra Esrom, der nu i meget beskadiget Tilstand er havnet paa Holmegaard ved Næstved. Ifølge
Sagnet skal Dronning Helvigs Gravmonument (efter en mangelfuld Beskrivelse en af Træ
udskaaren hvilende Figur) være ført til Søborg Kirkegaard. En prægtig Abbedstol flyttedes
først til St. Olai Kirke i Helsingør, men er derfra kommen i Nationalmuseets Eje. Endelig
synes to Klokker, som tilintetgjordes ved Frederiksborg Slots Brand 1859, ogsaa at have været
fra Esrom (se ogsaa under Nøddebo Kirke).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:13:43 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-2/0096.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free