Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Louises Børneasyl (opf. 1881) og Kro, (i Nærheden Søvang, Rekreationshjem
for ubemidlede svagelige Kvinder). Øverste og nederste Torp. Humlebæk
Fiskerleje og Ladeplads med Kapel, Havn, Kro, Skibs- og Baadebyggeri,
Toldkontrolsted, Station for 3. sjæll. Kystpolitidistr.
Gaarde over 12 Tdr. Hrtk.: Kraagerup (36 Tdr. Hrtk., 405 Tdr. Ld.
Ager, hvoraf 267 drives under 25 Huse, samt 93 Tdr. Ld. Fredskov,
Arvefæstegodset udgør 275/8 Tdr. Hrtk. i flere Sogne, 233/8 i Tikjøb S.),
Lerbjærggd. (23 Tdr. Hrtk., 235 Tdr. Ld., deraf 180 Ager, 55 Eng; o. 35 Tdr.
Ld. i Karlebo S.), Endrupgd. (133/8 Tdr. Hrtk., 1421/3 Tdr. Ld., ingen Skov).
Af mindre Gaarde: Blaakulsgd.,Tulstruplund (tidligere Urbanslyst), Veksebogd.,
Nybogd., Rennebjærggd., Strandmosegd. (paa Teglværket her var Digteren
Kaalund Bestyrer i 3 Aar til 1856, da det nedlagdes).
Asminderød Sogn, der med Annekset Grønholt danner een Sognekommune,
hører under Kronb. Amtstue- og Lægedistrikt, til 2. Landstingskreds og
til Frdb. Amts 2. Folketingskreds, samt til 1. Udskrivningskreds’ 147.
(Sognets nordre Del: Danstrup, Endrup, Humlebæk, Langerød, Nybo, Sletten,
Søholm, Toelt, Veksebo, Øverste Torp) og 148. Lægd (Sognets søndre
Del: Asminderød, Bostrup, Dagelykke, Fredensborg, Langstrup, Roland).
Kirken ejes af Enkepastorinde Raae. For Pastoratet Asminderød-Grønholt er
ansat, foruden Sognepræsten, en residerende Kapellan, der bor i Humlebæk.
Asminderød Kirke er oprindelig en Granitbygning i Rundbuestil uden Taarn;
det meget store Taarn og en stor Tilbygning (den sidste vist først fra Slutn. af 18. Aarh.)
paa Skibets søndre Side samt nogle mindre Tilbygninger paa nordre Side ere af Teglsten
og senere tilføjede. Korets Gavlmure ere prydede med smukke Blindinger. Skibet har
4 Krydshvælvinger med svære Piller af Teglsten. Den udskaarne Altertavle har Aaret
1658; Prædikestol med Christian IV’s Navnetræk. Paa 2 af Stolestaderne staa Navnene
Hans Rostgaard og Kirsten Pedersdatter, der have skænket et Legat til Sognet. I
Taarnets nordre Væg er der indmuret en gammel Ligsten. Den mindste Klokke er
støbt 1511 af Johannes Fastenove (den store er fra 1553) — Paa Kirkegaarden ligge
Balletmester A. Bournonville og Digteren Fr. Paludan-Müller begravede.
Humlebæk Kirke er opført 1868 ved frivillige Bidrag fra Omegnens Beboere
(Efter Tegn. af Arkitekt Tvede) i Rundbuestil med Taarn og Hvælving; Altertavle af
Dorph; Døbefont skænket 1895 af Helligaandskirken i Kbh.
Paa det Sted, hvor nu Slotskroen ligger, fandtes i 17. Aarh. en Ladegaard Østrup,
som tillige med en anden nærliggende Gaard Ebbekjøb ejedes af Dronning Sophie Amalie,
der ofte om Sommeren boede der. Ebbekjøb var dog allerede før Midten af 18. Aarh.
revet ned (kun Ebbekjøb Vang i Nærheden af Frederiksborg minder endnu om den). I
1660’erne ejedes Østrup „kvit og frit“, af Dronningens Kammertjener, senere Baron Jacob
de Petersen, som 1670 solgte Gaarden til Ulr. Fredr. Gyldenløve, der atter afhændede
den 1678 til Christian V. Baade denne og Sønnen Frederik IV besøgte ofte Stedet
paa Grund af dets Skønhed, og den sidste lod kort efter sin Tronbestigelse foretage
nogle Byggearbejder paa Østrup (et nyt „Lysthus“). Men det hele blev ham dog
snart for trangt, og da den kostbare store nordiske Krig lakkede mod Enden,
virkeliggjorde han sin længe nærede Plan at bygge et Lystslot der, idet han 20. April 1719
befalede at nedrive „Sparepenge“ ved Frederiksborg og lade Stenene føre til Østrup;
s. Aar blev Grundvolden lagt, og 1720 tog man fat paa Opførelsen af Hovedbygningen,
der har staaet færdig ved Beg. af 1722. Indtil da var Bygningen bleven kaldt
„Østrup Slot“, først paa Kongens Fødselsdag, 11. Oktober 1722, fik den Navnet
Fredensborg[1]. Slottet var færdigt 1724. Arbejderne vare ledede af Bygmestrene
Joh. Konr. Ernst og Joh. Corn. Krieger, men Hovedbygningen var opført af
Marcantonio Pelli. Det var en firkantet, ikke videre stor Bygning kun med 80 Fod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
