Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1584, og i alt Fald en Del af dem blev skaanet ved Branden 24. Sept. 1629
(se ndfr.). Men senere bleve de til Dels bortførte til Frederiksborg Slot,
hvor mange af dem gik til Grunde ved Branden 1859. En Del af dem[1]
findes nu i Nationalmuseet i Kjøbenhavn. I det hele taget fik Frederik II
ikke megen Tid til at opholde sig paa Slottet, da han allerede døde 1588
(i Aug. 1582 overrakte et engelsk Gesandtskab Frederik II den engelske
Hosebaandsorden paa Kronborg). Under Christian IV er det vel blevet noget
mere benyttet. Efter at Kong Jacob af Skotland havde holdt Bryllup med
Prinsesse Anna i Oslo i Slutn. af 1589, opholdt han sig nogle Maaneder
af 1590 paa Kronborg, og 19. April s. A. stod Christian IV’s ældste Søster,
Elisabeths, Bryllup med Hertug Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel
her. At Kongen selv hyppigere opholdt sig paa Slottet, kan ses af, at
tre af hans Børn ere fødte her, nemlig Sophie (f. 1605, død kort efter),
Hans Ulrik Gyldenløve (f. 1615) og Elisabeth Augusta (f. 1623).
Om Aftenen 24. Septbr. 1629 overgik der Kronborg en voldsom Ildebrand,
hvorved Slotsbygningen og meget af, hvad den indeholdt, blev ødelagt,
og Klokkerne i Taarnet smeltede. I øvrigt ved man ikke meget om denne
Ildebrand (se D. Saml. V, 191, og Friis, Saml. osv., 359); den svenske
Resident i Danmark, Johan Fegræus, fortæller (se Adlersparres hist.
Samlingar, Stockholm 1797 , S. 134), at Fru Kirsten laa i Barselseng der og
kun med stor Møje undkom med sine Børn. Slottet blev dog snart istandsat
ved Christian IV’s ivrige Bestræbelser, skønt Riget var i stor Nød efter
Freden i Lübeck; for at faa Penge til Arbejdet forhøjede Kongen Sundtolden
en kort Tid (1631 til 10/7 1632), og antagelig allerede ved 1640 var
Istandsættelsen i Hovedsagen færdig; 1658 tales der dog om nye Arbejder
til Istandsættelsen af det brøstfældige Kronborg, hvilke dog ikke bleve til
noget. At Fæstningsværkerne heller ikke formaaede at spærre Øresund,
viste sig, da Slottets Kanoner ikke kunde standse den hollandske Flaade,
der i Aug. 1644 gik forbi for at slutte sig til de svenske. I Krigen mod
Karl Gustav blev Slottet af Oberst Poul Beenfeldt 6/9 1658 overgivet til
de svenske under Gustav Wrangel efter tre Ugers Belejring (se S. A.
Sørensen. Om Kr.’s Erobring, Danske Mag. 5 R., I, 289–331; og Dansk
Forsvar, Nr. 99). Et Forsøg af Hans Rostgaard, Ridefoged i Kronborg
Amt, Præsten Henrik Gerner i Birkerød og Ingeniøren Ole Stenvinkel m. fl.
paa at generobre det mislykkedes. Skønt Karl Gustav nu var i Besiddelse
af begge Sider af Sundet og havde sin Flaade liggende i Nærheden, kunde
han ikke hindre Admiral Opdam i 21. Oktb. 1658 at passere Sundet med
den hollandske Flaade. Svenskerne begyndte at udvide Befæstningerne mod
Land (se Billedet S. 34), men disse sløjfedes, efter at Kronborg ved Freden
var tilbagegivet til Frederik III, hvorimod denne lod foretage forskellige
Forbedringer ved Befæstningerne og istandsatte Slottet. Hans Eftermand paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
