Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1577 som Aaret for Opførelsen, skønt det først i sine store Træk var
færdigt 1583–84, og Arbejderne paa Slottet varede flere Aar endnu. Som
Bygmestere benyttede Frederik II Hans Paaske (Hans v. Pascha) indtil
Begyndelsen af 1578, og Antonius v. Oberg. Sagnet om, at Tyge Brahe har været
Bygmesteren (I Brasch, Vemmetoftes Historie, I S. 147, staar, at Tyge
Brahe har opført Kronborg), hidrører vist fra, at der findes et Par Indskrifter,
der ere forfattede af ham[1].
 |
| Kronborg paa Frederik III’s Tid, efter Erik Dahlbergs Udkast. |
„Borgen den høie her byggedes af den mægtige Fredrik,
Anden var han af Navn, heldig var han af Færd.
From, retfærdig og mild som Konning og kraftfuld i Kampen,
Nødigen drog han dog Sværd, Freden han elskede meest.
Huld ved kongelig Side ham sad en elskelig Dronning,
Hiin Sophia saa prud, baaren i meklenborgsk Huus;
Dyden hun elsked som han og ømt hun favned sin Huusbond,
Mangt et Elskovens Pant skjænked ham herlige Viv.
Taug Kartovernes Torden og smilede Freden i Landet,
Strax da Kæmpværket her fattede Kongen i Hu,
Borgen han skandsede, som Du den skuer, men ikke paa denne
Sætter han daarligt sit Haab om den beskjærmende Hjælp,
Ei som hin Babylons Drot, da Værket var jublende fuldført,
Brammede fordum, som om Styrken fra Mennesket kom.
Straf for Hovmod han leed, thi paa den syvende Sommer
Foer han afsindig omkring liig et umælende Dyr.
Dog Dankongen ei taabelig praler, men Haabet han sætter
Som det sikkreste Værn, ene til Himmelens Gud.
Staaer ej Herren os bi, da svigter, det ved han, alt Mandsværk,
Var det end bygget af Staal, var det som Demanten haardt.
Nei til Stjernernes Gud, til Havets, til Jorderigs Skaber.
Ene ved hannem saa huld finder vor Fredrik sig tryg.
Skjænke da Himlen ham, hans Børn og sildigste Afkom
Her i velsignende Fred varig at fæste sig Bo“.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
