Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
524
Historie.
for Købstæderne i gamle Dage, Ildebrande, var ikke mere blid mod
Byen under denne Konges Regering. Den store Brand 1728, vei den
største Ulykke, der hidtil havde overgaaet Kbh., begyndte Onsdag 20.
Okt. ved Vestervold (Hj. af Lille Skt. Clemensstræde) og førtes ved stærk
vestl. Storm ind over Byen, saa at Ilden indtil Lørdag den 23. havde lagt
to Femtedele af Byen i Aske, det vil sige omtrent hele dens nordl. Del
mellem Gotersgade, Regnegade, Sværtegade, Silkegade, Amagertorv,
Brolæggerstræde, Skt. Clemensstræderne og Volden; kun det meste af Larsleisstræde
og Husrækken fra Vester- til Nørrevold foruden nogle Huse hist og her
uden for de angivne Linier vare blevne skaanede. Derimod stod Byen 0.
for Regnegade og hele Ny-Kjøbenhavn N. for Gotersgade uberørt af Ilden.
Der var i det hele brændt 1670 af Byens c. 4100 Huse og 69 Gader
helt eller delvis, og 3650 Familier vare blevne husvilde. Af offentlige
Bygninger brændte Vor Frue Kirke (Spiret antændtes vistnok ved, at man
sprængte „Blasen" i Luften, se S. 29), Skt. Petri, Trinitatis med
Universitetsbiblioteket (se S. 43), Helligaands og Reformert Kirke, endvidere
Universitetet, Kommunitetet, Bispegaarden, Walkendorfs, Borchs og Elers’
Kollegier, Regensen, Raadhuset, Vajsenhuset, Generalpostamtet paa
Kjøbmagergade m. fl. Det var en alvorlig Udluftning af det gamle Kbh., som gav
god Anledning til at befri Byen for de mange snævre og krogede Gyder,
men det blev kun ved Planerne. De gamle Gadelinier bleve for største
Delen bibeholdte; af de vigtigste Forandringer nævnes Frederiksberggade,
der fremkom i Stedet for de smaa Skt. Clemensstræder m. fl. som en
Forlængelse af Nygade, og Kultorvet, der anlagdes mellem Mikkel Vibes Gade
og Skt. Gertrudsstræde. Med Opførelsen af Husene gik det kun langsomt.
Indbyggerne maatte hjælpes med Laan og paa anden Maade, ved Fr. IV’s
Død 1730 laa Byen endnu i Ruiner, og først langt ind under den næste
Konges Regering var den genopført; kun paa de offentlige Bygningers
Genopførelse blev der sat mere Kraft ind. Byen havde tabt meget i
Udseende. Den eneste Fordring, som Regeringen havde stillet: at der i de
store Gader kun maatte bygges grundmurede Huse, blev opgiven efter
nogle Aars Forløb.
Af andre Forandringer og Byggeforetagender under Fr. IV nævnes, at
Kystlinien mellem nuv. Skt. Annæ Plads og Toldboden blev reguleret, og
at der blev gjort Begyndelsen til Anlæg af Søforterne Trekoner og
Prøvesten (se S. 321); Kbhs. Slot ombyggedes 1721-27 med Bibeholdelse af
Blaataarn (se S. 121); endvidere indrettedes „Palæet i Kalveboderne",
Prinsens Palæ (se S. 145), og Operahuset, den nuv. Rigsdagsbygning (S.
169), Garnisons Kirke (S. 67), og Kancellibygningen (S. 163), m. fl.
opførtes. Uden for Byen opførtes Frederiksberg Slot (se S. 158).
Medens Byen endnu laa i Ruiner og man var i Færd med at genrejse
de offentlige Bygninger, lod Christian VI det nylig ombyggede Slot
nedbryde og opførte det prægtige Christiansborg Slot 1733-40 (se S. 121).
Ligeledes blev under denne Konge Prinsens Palæ ombygget i den Skikkelse,
som det væsentlig har endnu, og der foretoges store Byggearbejder og
Forandringer ved Orlogsværftet og Havnen. Endelig kunne nævnes
Byggearbejderne ved Straffeanstalten paa Christianshavn.
Byen havde efterhaanden rejst sig efter Branden (endnu over Midten af
Aarhundredet laa der dog øde Tomter hist og her), men for det meste i
en tarvelig Skikkelse. Enevoldskongens Residensstad trængte imidlertid til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
