Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518
Historie.
Slotsholmen og Byen, Revieret og Børsgraven, faaet den Udstrækning, den
har haft, indtil Frihavnen anlagdes. En ydre Befæstningslinie dannedes af
Søerne, foran hvilke Kongen lagde de S. 319 omtalte fremskudte Værker
ved Vejene til Byen: Ladegaarden, Ravnsborg og Vartov, det sidste ved
den nuv. Triangel, der er omtalt nøjere S. 290. Fra Ladegaarden og ned
til Stranden dannede Rosenaaen og et Jordværk inden for den, Bjørnsdals
Retranchement, et ydre Værn, og en lignende Forsvarslinie anlagdes fra
Vartov ned til Værket ved Skt. Anne Bro. Med Fuldførelsen af denne nye
Vold fra Nørreport til Skt. Anne gik det imidlertid kun langsomt;
Østerport blev saaledes først 1647 flyttet fra sin gamle Plads paa Kongens
Nytorv og ud i den nye Voldlinie, ret for Hjærtensfrydsgade. Kongen døde
1648, inden den nye Befæstning var fuldendt, ja endnu, da Byens
Belejring begyndte 1658, var Voldstrækningen mellem Nørreport og Citadellet
ikke ganske færdig.
Ved denne Chr. IV’s Udvidelse af Byen, som begyndte 1629, bleve
Kbhs. middelalderlige Grænser for første Gang siden 1290 væsentlig
forrykkede. De havde i alt Fald saa omtrent været de samme fra Slutn. af
14. Aarh., da man antager, at Byen havde omtr. 4000 Indb., og til nu i
1630’erne, da Folketallet anslaas til c. 25,000. At der dog i alle disse
Aar har været Plads inden for Voldene, ligger først og fremmest i, at
Bebyggelsen i de første Aarhundreder har været saa overordentlig spredt,
og dernæst i de omtalte hyppigt forekommende Farsoter, som uafladelig
tyndede ud i Befolkningen. I øvrigt begyndte der, som berørt, allerede
straks efter Reformationen en stærk Bebyggelse uden for Portene, særlig
uden for Nørreport, hvor Befolkningen allerede i 1560’erne var saa talrig,
at Fr. II fandt det nødvendigt at opføre et Kapel her paa den af Chr. III
anlagte Kirkegaard (se S. 52). I 1620’erne afløstes dette af en Kirke,
„Kirken uden for Nørreport", som har ligget mellem Gotersgades og
Frederiksborggades Forlængelser (ved Anlægget af N.-Farimagsgade 1878
afdækkedes Grundstenene). Udvidelsen 1629 var uden Tvivl i høj Grad
nødvendig, og naar det varede saa længe, inden Ny-Kjøbenhavn blev
bebygget, laa det sikkert nærmest i, at Krigene lige før og efter Midten af
Østerport. Efter Thurahs Vitruvius.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
