Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516
Historie.
Havneby med Kanaler, Bassiner og Lossepladser og en By for sig med
egen Magistrat og egne Privilegier, hvad den vedblev at være indtil 1674
(den har dog ikke haft sit eget Raadhus, saaledes som alm. antaget; se
G. L. Grove, i „Fra Arkiv og Museum" II). Knippelsbro (oprindelig
„Langebro" eller „store Amagerbro") blev som nævnt S. 337 bygget 1619.
Inde i Byen gjorde han meget til dens Forskønnelse. Han ombyggede
Raadhuset med Renæssancegavle, Taarn og Spir og indrettede Springvandet
paa Gammeltorv, som det væsentlig ses endnu (se S. 181), og han førte i
1607 „Løngangen", en Kørevej paa murede Piller, tværs over Strømmen
mellem Slotsholmen og Byen, fra Slottet (hvor den begyndte omtrent ved det
nuv. Springvand paa Ridebanen) til Vandmølletaarnet. Den blev senere (1628)
overdækket og bestykket med
Kanoner til Forsvar for
Havnen, der her førte lige ind i
Hjærtet af Byen. Af hans
andre Byggearbejder nævnes
Regensen (se S. 202) og
Rundetaarn med Trinitatis
Kirke (se S. 43). Uden for
Byen langs den østl.
Stadsgrav anlagde han Kongens
Have og opførte Rosenborg
(se S. 130), og 1631 tog
han fat paa Opførelsen af
Nyboder (S. 325). Men
Nyboders Kirke,
Baadsmandskir-ken eller Skt. Anna Rotunda
(opkaldt efter sin Form —
den opførtes i Kompasform
med en Hvælving for hver
Kompasstreg), der
paabegyndtes 1640, og som laa i nuv.
Garnisons Hospitals Gaard (se
S. 273), blev aldrig
fuldført. Endvidere anlagde han
1619 Silkegade.
Faa Aar før Nyboders Anlæg fattede Chr. IV den Tanke at drage hele
Terrænet mellem Rosenborg og Stranden, som udgjorde en stor Del af
det gamle Serridslevs Grund, ind i Kbh., og 1629 blev Tanken gjort til
Virkelighed, idet Kongen lod kaste en Grøft og lægge et Dige, for at betégne
den nye Grænse, fra Nørreport i en Bue ned til den S. 511 nævnte Skt.
Anne Bro. Inden for denne Linie, paa den østl. Del af nuv, Amalienborgs
Grund, tænkte Chr. IV (ligesom efter ham Chr. V, se S. 138) paa at bygge
en ny Kongebolig, uden at det dog blev til noget. Uden for Linien
anlagde han „Værket ved Skt. Anne Bro", et Fæstningsværk til Forsvar for
Indløbet til Havnen, Begyndelsen til det senere Citadel (se S. 328), og paa
Opdæmning ud i Stranden byggedes omtr. 1630 Toldboden. Lige overfor,
paa Vestkanten af den fra Amagers Nordpynt langt udskydende Landgrund
Refshalen, blev anlagt et Blokhus, den nuv. „Bommens Vagt". Dermed
havde Kbhs. Havn, der hidtil havde været indskrænket til Strømmen mellem
Christian IV’s Statue i Nyboder (se S. 326).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
