Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kbh. i Middelalderen.
509
der), Skulpturer, Gravmæler*) osv., omtales dog i 18. Aarh. flere Gange som
brøstfældig og maatte 1741 underkastes en Hovedreparation, der kostede 20,000 Rd., og
hvorved bl. a. Murene udbedredes, Alter, Prædikestol og Orgel m. m. forgyldtes og
maledes og Spiret, i alt 304 F. over Jorden, istandsattes. Hele Kirkens Længde var
224, Højden til Tagryggen 82 F. Efter Branden 1795 var der vei Planer oppe om
at genopbygge den, men i 1800 besluttedes det at nedlægge den og fordele Sognet
mellem Frue, Helliggest, Trinitatis, Bremerholms og Garnisons Sogne, en Beslutning,
der sloges fast ved Reskr. af 21/12 1804. Ruinen blev dog staaende en Del Aar endnu
og benyttedes bl. a. en Tid som Pakhus for Hærmateriel; endelig nedbrødes den
1814-17, idet dog Taarnet med det nærmeste Fag af Midtskibet og Sideskibene ifl.
Res. af 9I1 1807 skulde blive staaende som Vagttaarn for Brandvagten og
Opbevaringssted for Brandredskaber (indrettet 1820-22). Kirkegaarden blev Plads for
Grønthandlere og Slagtere, indtil Slagterboderne opførtes 1845. Taarnet benyttedes af
Brandvæsenet indtil 1I5 1892; nu benyttes det til Pakrum. Paa den øverste
Platform er der anbragt et af Udgangspunkterne for Gradmaalingens Triangulation.
I Taarnet findes Byens Normalur samt Tidssignalet (se S. 201), der toges i Brug
6/7 1868. („Den danske Reformations Moderkirke, Skt. Nicolai Kirke 1216-1795",
Kbh. 1887).
Byen var i den tidligere Middelalder ikke rig paa Klostre, idet den før
1475 kun havde eet, Graabrødreklosteret.
Graabrødreklosteret er stiftet 1238, idet Grevinde Inger af Regenstein,
Jakob Sunesens Datter, d. Aar skænkede Graabrødrene en Grund midt i
Byen, hvor endnu Klosterstræde, Graabrød’retorv og Graabrødrestræde minde
om det (det oprindelige Graabrødrestræde var i Middelalderen den østl.
Del af nuv. Skindergade og dannede Hovedadgangen til Klosteret; efter dets
Nedlæggelse lagdes en Gade gennem Grunden under Navn af Ny
Graa-brødrestr., svarende til det nuv. Stræde af dette Navn og Løvstræde).
Klosteret, der styredes af en Guardian, blev snart rigt betænkt i
Testamenter, ligesom det, uagtet det stred mod Ordensreglen, kom til at eje
faste Ejendomme, hvilke i øvrigt synes for største Delen at være bortsolgte
i Slutn. af 15. Aarh. — saaledes solgtes i 1491 nogle Stenhusboder i
Klosterstræde til Poul Laxmand, der skænkede dem til Skt. Peders Alter i
Vor Frue Kirke —, maaske begrundet i, at den strengere Observans var
bleven indført i Klosteret 1487. Klosteret var bekendt for sine mange
Helgenlevninger, der løb op til 4-500. Graabrødrenes Provinsialkapitel
holdtes flere Gange i Kbh., saaledes i 1299, 1386, 1417 og 1495. Af
Begivenheder, der ellers ere knyttede til Klosteret, nævnes, at det var her,
Valdemar Atterdag sluttede Fred med Hansestæderne i 1346 og
underhandlede med dem i 1360, ligesom Chr. II i 1513 maatte gøre Knæfald
og Bod her, fordi han havde fængslet Bisp Karl af Hamar. I April 1530
opløstes Klosteret, idet Munkene forlod det og overdrog det til Magistraten
og Borgerne. Samme Aar overgav Kongen Kirken og Kirkegaarden til
Universitetet; men to Aar efter, da Universitetet var blevet lukket, bleve
alle Bygningerne givne til Magistraten til Hjælp for Helligaands Hospitalet,
hvorefter den udlejede Bygningerne til forskelligt Brug. Hvornaar
Klosterbygningerne ere blevne nedbrudte, vides ikke; endnu i Slutn. af 16. Aarh.
stod Taarnet med sit Spir. — Bygningerne have bestaaet af 4 Længer,
*) Af kendte Mænd, der have hvilet i Kirken, nævnes: Fr. II’s Møntmester Andreas Metzner,
† 1596, Borgmester Mikkel Vibe, † 1624 (Epitafium), Rentemester Ove Høg til Todbøl, † 1628.
Generalbygmester Hans v. Steenwinkel, † 1639 (Epitaf.), Maler og Arkitekt Morten v.
Steen-winkel, † 1646 (Epitaf.), Hofmarskal Adam Henr. Pentz, † 1657, Hans Lindenov, † 1659,
.Rigshofmester Joach. Gersdorff, † 1661, Rigsrd. Otte Krag, † 1666, Niels Rosenkrantz, falden ved
Helsingborg 1676, Stiftamtmand Cornelius Lerche til Nielstrup, † 1681, Stadshauptmand Fred.
Thuresen, † 1675, og Generallieutn. Johan Rantzau, † 1706. Ogsaa Hans Tausens; i. Hustru
Dorothea (Sadolin ?) har været begravet her. Paa Kirkegaarden have bl. a. Sten Stures Moder
og Søster, der døde i Kbh. under Pesten 1524, og Hans Egede med Hustru hvilet. (Se
Personal-hist. Tidsskr. I, S. 192 flg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
