Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482
Befolkning. Erhverv. Administrative Forhold.J
Handels- og Søfartsforhold.
Allerede tidligt blev der tilstaaet Kjøbenhavn som Landets Hovedstad
betydelige Privilegier; dels herved, dels ved Byens heldige Beliggenhed med
dens udmærkede Havn og med den forholdsvis betydelige Folkemængde
skabtes efterhaanden Byens dominerende Indflydelse paa Landets Omsætning,
som den har bibeholdt ogsaa nu, efter at de tidligere meddelte Privilegier
og Begunstigelser ere bortfaldne. Som Eksempler paa Privilegierne i ældre
Tider skal navnlig peges paa dem, der bleve Byen til Del efter Forsvaret i
Svenskekrigen under Karl Gustavs Belejring. Byen blev da ogsaa
efterhaanden Hjemsted for de større industrielle Etablissementer og navnlig for
Handelskompagnierne. I Løbet af 18. Aarh. tilstodes der dernæst Byen
udelukkende Oplagsret for de „fire Species" (Vin, Brændevin, Salt og
Tobak), senere udvidet til grove Varer og flere andre Ting. Endvidere
udvidedes Kreditoplagsretten, der indrømmedes Ret til at faa Tolden
tilbagebetalt ved Genudførsel til Provinserne for flere Varer osv. Det lykkedes da
ogsaa efterhaanden at faa knyttet den langt overvejende Del af Landets
Omsætning til Hovedstaden (i 1760’erne faldt 4/5 Del af den samlede
Toldindtægt paa Kbh.), og Handelskompagniernes Virksomhed førte til en
betydelig Transitomsætning. Ogsaa med Provinsbyerne var Omsætningen
særdeles livlig; de forsynede Byen med almindelige Forbrugsgenstande og
hentede paa den anden Side, hvad de skulde bruge af Industrivarer og
fremmede Varer, her. Da saa Toldloven af 179 7 brød med de gamle
merkantilistiske Principper og ligestillede Provinsbyerne med Kbh.
toldmæssig set, kunde man have ventet en Forandring i Forholdene. Det
skete dog ikke, Handelen gik sin tilvante Gang (Byen var ogsaa Sædet
for Pengeinstitutterne), og faktisk beholdt Byen derhos visse Forrettigheder,
især i Kolonialhandelen. Det var navnlig i den „glimrende Handelsperiode"
(jfr. I,x S. 102 ff.), hvor Danmark som neutral Ståt drog Fordel af de
andre Landes Krigsforhold, at Kjøbenhavn blev Centrum for
Østersøhandelen, og store Rigdomme samledes i Byen. Ifølge en af Peschier foretagen
Opgørelse skulde Indførselen beløbe sig til 16,6 Mill. R. C. (d. v. s. 5 Gange
saa meget som 40 Aar tidligere) og Udførselen til 8,9 Mill. R. C. i 1804.
Efter at Krigen 1807-14 ganske havde ødelagt Kbhs. glimrende
Magtstilling, stagnerede Omsætningen; baade den udenrigske og den indenrigske
Handel svandt hen og gik over paa andre Hænder, navnlig Hansestædernes
og her indenfor atter først og fremmest paa Hamburgs. Hertil bidrog
ogsaa noget, at Øresundstolden stillede Kbh. ugunstigt i Konkurrencen
(forskellige Lempelser indførtes dog allerede i 1840’erne, og i 1857 hævedes
den som bekendt helt). Fra 1840’erne daterer sig imidlertid et nyt
Opsving i Kbhs. Handel, og Omsætningen har derefter været i stadig
Opgang i den sidste Halvdel af 19. Aarh., hvilket gælder saavel den
indenlandske som den udenlandske Handel, og vei at mærke saaledes at forstaa,
at Kbh. ikke alene har taget Del i det Opsving, der er kommet Landet
som Helhed til gode, men saaledes at Byen har taget en stedse større
Andel af Landets samlede Omsætning paa sig. Hertil har medvirket
Handelens Frigivelse ved Næringsloven af 1857, de mange nye Jærnbanelinier,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
