Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404 Bygninger og Institutioner’.
optages af Porten, og hvor der er Lagerrum), til Adelgade (hvor
Kedelhuset ligger) og til Helsingørsgade (Rum til Akkumulatorbatterier). —
Vestre Elektricitetsværk, Hj. af Ny Vestergades Forlængelse og
Tømmerpladsgade, er anlagt 1897-98 paa en 8681 □ Al. stor Grund og kostede
med Grunden 1,607,710 Kr.; det udvidedes 1901-2 for c. 539,000 Kr.
Værket aabnedes 7/9 1898 for Belysning, 8/9 1901 for Sporvejsdriften.
Værkbygningen, med Kedel-, Maskin- og Akkumulatorhus, ligger ud til
Tømmerpladsgade. Værket kan nu forsyne c. 20,000 samtidig brændende
Lamper å 55 Watt og afgive c. 440 Kilowatt til Sporvejsdrift. —
Østre Elektricitetsværk, Øster Allé 6 ved Trianglen, er anlagt 1901-2 paa
en 16,500 □ Al. stor Grund for c. 2,7 Mill. Kr. (med Grunden); 6/10 1902
aabnedes Strøm til Sporvejsdrift, 14/10 til Lysledningsnettet; Værket, med
en c. 259 F. lang Façade ud til Alleen (her bl. a. Kedel- og Maskinhus), kan
forsyne c. 16,000 samtidig brændende Lamper å 55 Watt og afgiver c. 530
Kilowatt til Sporvejsdrift. (Se Den tekn. Forenings Tidsskr. 1903-4, 27. Aarg.).
Elektricitetsværkerne vurderedes i 1905 i alt til 7,943,222 Kr.
Den hele Produktion af Elektricitet (elektrisk Energi) var i Aaret 1903
10,124,399,000 Wattimer (1895: 890,8, 1900: 3266,6 Mill.); deraf gik
c. 53 ,7 pCt., altsaa over Halvdelen, til Sporvejsdrift, 27,5 pCt. til Belysning,
12,j pCt. til Motorer og 2 pCt. til offtl. Belysning, Resten til Værkernes
Forbrug, Svind osv. Der var 1/1 1903 34 Sæt Hovedledninger, hvoraf 18
udgik fra Gotersgades, 9 fra Vestre og 7 fra Østre Elektricitetsværk. Af
Buelamper til Gadebelysning var der 31/3 1904 120, nemlig paa Kongens
Nytorv og derfra hele Strøget til og med Raadhuspladsen, desuden i
Kron-prinsensgade og Pilestræde, Kjøbmagerg. og Frederiksborggade samt paa
Langebro. I 1905 er ogsaa Vesterbropassagen indtil Frihedsstøtten bleven
belyst med Buelamper (40). Udgiften til offtl. Belysning med Elektricitet
ansloges for Aaret 1903 til c. 54,800 Kr.
Frederiksbergs første Gasværk, paa Ørstedsvej, anlagdes af det danske
Gaskompagni og begyndte Driften September 1860. Den med Kommunen
paa 30 Aar afsluttede Kontrakt fornyedes paa nye 30 Aar fra 1. Januar
1891. Efter den sidste Kontrakt skulde Værket flyttes inden 1903, men
paa Grund af det stærkt stigende Forbrug aabnedes allerede i 1895 det nye
Gasværk paa en c. 60,000 □ Al. stor Grund ved Lampevej og
Frederikssundsbanen (den gamle Grund ved Ørstedsvej indtages nu af Adolph
Steens Allé og Halvdelen af Steenstrups Alle). Det aarlige Gasforbrug var
i 1860 3,3, 1890 65, 1891 91, 1896 153,4 og i 1904 317,2 Mill. Kbfd.;
deraf gik c. 244,t til Koge- og Motorgas, og der var 23,681 Gasmaalere
og 1234 offtl. Lygter.
Frederiksberg Elektricitetsværk, Hj. af Enigheds- og Hortensia vej, er
anlagt 1898-99 af „Frdbg. Sporvejs- og Elektricitets-Aktieselskab" (se S.
370) til Forsyning af Kommunen med Strøm til Belysning og til
Sporvejsdrift. Bygningen, hvis Façade vender ud til Enighedsvej, bestaar af
Maskinhuset og paa hver Side Kedelhuset og Akkumulatorrummene. Elektrisk
Lys fra Stationen tændtes første Gang 7/10 1899. Fra Stationen udgaa 9
Hovedledninger til Belysning og 3 til Sporveje. I Slutn. af 1904 var der
installeret 29,200 Glødelamper, 630 Nernstlamper, 170 Buelamper og 140
Motorer. Den solgte Elektricitetsmængde androg for 1904: til Belysning
373,000, til Motorer 94,300 og til Sporvejsdrift 1,034,000 Kilowattimer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
