Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
Bygninger og Institutioner’.
af en midlertidig Pumpestation ved Lampe vej. Herfra pumpes ved Trykluft
Vandet fra 9 Boringer, anbragte paa Strækningen fra Frederikssundsbanen
til Peter Bangsvej, op i en Betonledning, der fører det over til
Godthaabs-vejens Vandværk. Dette Anlæg har kostet c. 50,000 Kr., og det kan yde
c. 25,000 Td. i Døgnet.
Medens der i 1896-97 i det hele oppumpedes 13,8 Mill. Td. (37,840 pr.
Dag), var Forbruget 1904-5 steget til 23 Mill. Td. (63,000 pr. Dag); det
gnmstl. aarlige Forbrug pr. Individ var 1895-96 c. 200 Td., 1904-5 c.
280 Td.
Belysningsvæsen. Paa Forslag af Joh. Huusmann flk Kbh. sine første
faste Gadelygter ved Frdn. af 25/6 1681, suppleret ved Frdn. af 26/7
1683 (ogsaa Natvægterinstitutionen, der først ophævedes 1863, indførtes
dengang). Der var fra Begyndelsen c. 500 Lygter, som forsynedes med
Olie og fra 1683 med Tran. Tilsynet førtes af en Inspektør, der sorterede
under Magistraten, men Udgifterne paalignedes Indbyggerne; senere
sorterede Lygterne under Brandvæsenet, og den paalignede „Lygte- og
Sprøjteskat" blev tilsidst næsten helt udredet af den kbhvnske.
Brandforsikrings-kasse, men efter Branden 1795 blev den atter lignet paa Grundejerne.
Lygternes Antal steg efterhaanden; ved 1700 var der c. 550, under
Struensee kom der over 300 nye til, saa at der i 1771 i alt var 1 175, 1794
var der 1443, ved Midten af 19. Aarh. c. 1800. Først 1857 veg
Tranlygterne for Gassen, der tændtes første Gang 4/12, efter at flere af
vore Provinsbyer vare gaaede i Spidsen; den første var Odense, 1853.
Efter den Tid er Gasforbruget steget overordentligt med Byens Udvidelse,
ikke alene ved at’Lygternes Antal stadig er forøget, men ogsaa ved at Gassen
mere og mere benyttes i Husholdningerne og Fabrikkerne, og Forbruget er
ikke formindsket ved, at der fra 1892 er kommet en ny Faktor ind i
Belysningen, nemlig Elektriciteten.
Vestre Gasværk anlagdes 1855-57 paa Vesterbro ved Kalvebodstrand
paa en c. 50,000 Q Al. stor Grund, foruden en c. 8000 □ Al. stor
Pramhavn, for 1,904,547 Kr. og var beregnet paa en Produktion af c. 300,000
Kbfd. Gas i Døgnet. Det blev udvidet flere Gange, og Arealet forøgedes
ved Opfyldninger i Kalvebodstrand, hvilke alt begyndte 1858-59 og
fortsattes til 187 6, da Gasværkshavnen var færdig, ligesom Arealet steg ved
Tilkøb af Grunde. Et Vandgasværk, der kan producere 6 å 700,000
Kbfd. i Døgnet, indrettedes 1892-93. Ved Anlægget af Godsbanegaarden
(se S. 367) blev Gasværkshavnen tilfyldt 1897-98, hvorefter Værket fik
Bolværksplads i den nye Gasværkshavn; en Del af det opfyldte Areal
tillagdes Værket, og ved Udgangen af 1903 var Arealet c. 188,000 □
Al. I 1876 kunde det producere c. 2 Mill. Kbfd. Gas pr. Døgn, 1905
c. 3 Mill.
Østre Gasværk, ved Strandvejen, er anlagt 1876-78 paa et 175,370 □
Al. stort Areal for 1,983,593 Kr., beregnet paa at kunne producere 2x/2
Mill. Kbfd. Gas pr. Døgn; foreløbig blev det dog kun indrettet til det
halve. Det er udvidet flere Gange; saaledes bevilgedes 1894 2,697,000
Kr. til en Udvidelse, der satte det i Stand til at yde 3,7 å 4 Mill. Kbfd.
pr. Døgn, 1897 540,000 Kr. til nye Bygninger, 1898 500,000 Kr. til
Anlæg af et Vandgasværk, der kan producere indtil 2 Mill. Kbfd. pr.
Døgn, 1897 og 99 gaves Bevillinger til en Kullosningsbane fra Frihavnen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
