Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vandforsyning.
399
Boringer og gravet 3 Brønde i Damhussøens Opland, der tils. kunde levere
c. 25,000 Td. i Døgnet (ved Damppumper kunde Vandmængden forøges
til c. 7 5,000 Td.), og gennem aabne Løb lededes dette Vand til
Damhus-søen, hvis Vand derved blev en Blanding af Kildevand (c. 1/3) og
Overfladevand (2/3). Da disse Anlæg imidlertid snart viste sig at være
utilstrækkelige, købte Kommunen 1871 den c. 240 Td. Ld. store, vandrige Søndersø
(se II S. 303) for 60,000 Kr. (1891 og 1898 er der tilkøbt Arealer); her
opførtes ved Jonstrup Vang et Maskinanlæg, hvorved Søens Vand hævedes
op til en i Hareskov anbragt Højdebeholder, c. 100 Fod over daglig
Vande, hvorfra Vandet førtes gennem Betonledninger til Kildevandsløbet
fra de ovenn. Brønde ved Damhussøen. Men Vandet fra Søndersø var
hverken altid godt eller tilstrækkeligt. Man tog derfor i 1882 atter fat
paa Gravningen af Brønde ved Damhussøen, og i 1886 begyndte man
paa en systematisk Undersøgelse, som stadig er bleven fortsat, af
Vandforholdene i de dybtliggende Jordlag i hele Byens Omegn for at skaffe
Vand udelukkende fra de dybtliggende, vandførende Lag, og Foretagendet
blev gennemført, saaledes at Kbh. siden 1893 kun faar tilført rent
Kildevand gennem lukkede Betonledninger.
Vandforsyningen sker altsaa nu udelukkende gennem Boringer og
Brønde, der dels ere beliggende langs Søndersøs nordl. og østl. Bred,
dels i Harrestrup Aadalen. Vandet afgives enten ved Overløb eller ved
Pumpning og føres ved Jærn- og Betonledninger til Filtrene ved Skt. Jørgens
Sø, hvorfra det pumpes dels af Værket i Vester-Farimagsgade, dels af
Værket ved Skt. Jørgens Sø enten til Ledningsnettet i Byen eller til
Højdebassinet i Søndermarken. Endelig er der i de sidste Aar anlagt et nyt
Vandværk i Bispeengen som en Udvidelse af de til Vandets Filtrering og
Oppumpning i Byen hørende Anlæg. De ældre Anlæg, altsaa navnlig
Damhussøen (Søborg Sø eller Utterslev Mose er c. 270, Gjentofte Sø c. 50,
Emdrup Sø c. 11 Td. Ld.), danne nu en Slags selvstændig
Overfladevandforsyning, der har sine indenbys Beholdere i Peblinge- og Sortedams Sø
(tils. c. 70 Td. Ld.), og som kun tjener til Reserve for den nyere
Vandforsyning og nu navnlig afgiver Vand til Fabriksbrug og
Lokomotivforsyning samt til Parkerne og til Botanisk Have.
Til yderligere Forklaring tilføjes nogle Bemærkninger om de enkelte Anlæg.
Sønder sø anlægget bestaar af 66 Boringer, der ere 150 F. dybe, og som
ere udførte i 1891-1902. De ere udforede med 5 Tommer støbte Rør og
afgive Vandet til en c. 6500 F. lang Samledning af Beton, der ligger
10 å 12 F. under Terrænet om Søen. Fra Samledningen føres Vandet til
det oprindelige Maskinhus (udvidet 1898-99), og herfra føres det op til
en 1898-99 anlagt Højdebeholder og et Iltningshus i Egebjærgene, en Del
af Hareskov (se II S. 302), hvorfra det tilflyder Byen. Omkostningerne
ved Søndersøanlægget ere omtrent 7 57,000 Kr. — Kildevandsanlæggene i
Harrestrup Aadal bestaa af 7 „Kildepladser", som uden Pumpning kunne
afgive 40-50,000 Tønder i Døgnet og ved Pumpning henved 250,000
Td. Betonledningerne, der føre Vandet til Byen, ere til Dels fælles med
dem, der føre Vandet fra Søndersøanlægget, idet de forenes ved
Husum-enceinten, hvor der ogsaa er opført et Iltningshus i 1899-1900.
Omkostningerne for de to Anlægs Ledninger ere c. 1,859,000 Kr. —
Filtrer-pladsen lige 0. for Skt. Jørgens Sø er c. 65,000 □ Al. og indeholder 9
Filtre, hver med en 3250 □ Al. stor filtrerende Sandflade. Af Bygningerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
