Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opfyldning ved Inderredens Vestside. Foruden de ovenn. 3,2 Mill. Kr. var
der indtil 1885 medgaaet over 2 Mill. Kr. I de flg. Aar anlagdes ved
Inderredens Vestside to Havnebassiner med hnvis. 24 og 12 F. Dybde lige
ved Kalkbrænderifortet, de saakaldte Redhavne (den sidste er dog nu for
største Delen optaget i Frihavnsanlægget). Ved Arbejderne 1882-89 var
der i alt medgaaet over 11 Mill. Kr. I 1889 paabegyndtes Uddybningen
af en Rende gennem Inderreden og Havnen til Larsens Plads til 26 F.
Den største Udvidelse af Havnen er dog foregaaet i de senere Aar ved
Anlægget af Frihavnen og ved Udvidelsen af Grænserne for den egentlige
Havn baade mod N. og S. Frihavnen, for hvis Anlæg en stor Del af
Æren tilkommer ovennævnte Havnebygmester Lüders, er anlagt ifl. Lov af 31/3
1891 paa den tidligere Inderreds Vestside og aabnedes for Trafikken 9/u 1894.
Den er anlagt af Havnevæsenet og „Kbhs. Frihavns Aktieselskab“ i
Forening for c. 18 Mill. Kr., hvoraf Havnevæsenets Andel er 14 Mill Kr.
Driften er overdraget Aktieselskabet for 80 Aar fra 9/11 1894 at regne,
dog med Indløsningsret for det offentlige efter 25 Aars Forløb. Det
aarl. Nettoudbytte af Driften fordeles mellem Havnevæsenet og
Aktieselskabet efter et vist nærmere fastsat Forhold. Den er en af de dybeste
Havne, der overhovedet findes, og den er i Stand til at modtage de i
oversøiske Ruter gaaende store Dampskibe. Den er udstyret med Silopakhuse,
Magasiner, Vareskure, Jærnbanespor, elektriske Kraner og andre Losseapparater,
m. m.; desuden afgiver den Plads for forskellige industrielle Virksomheder,
som her kunne arbejde uafhængig af den gældende Toldlovgivning (se videre
ndfr.). — Den i 1899 foretagne Udvidelse af den egentlige Havn
bestaar i, at den tidligere Inderred er inddragen som en Yderhavn, og at
den sydl. Grænselinie er forlagt til Frederiksholmspynten paa Sjællandssiden,
hvorfra Grænsen gaar mod S. Ø. over til Amagerkysten mod Taarnby
Kirke. Havnen er her afgrænset ved et i 1901-3 anlagt Afspærringsanlæg
(se videre ndfr.). Havnevæsenets Areal naar dog endnu c. 3000 F. Syd
for denne Linie, saa at hele Havnen fra N. til S. er c. 34,000 F. lang.
De sidste Arbejder have kostet c. 1,5 Mill. Kr.
Havnen falder altsaa nu i to Hovedafsnit: Toldhavnen og Frihavnen.
A. Toldhavnen, der mod N. begrænses af en Linie fra det Sted paa
Kysten, hvor Byens Grund ophører lige S. for Hellerup Havn, til
Tøndevageren paa den sydøstl. Side af Stubben og derfra til Østsiden af
Trekroner, bestaar af 3 Afdelinger: Yderhavnen, Inderhavnen og Søndre Havn.
Yderhavnen (den gamle Inderred) strækker sig mellem de nordlige
Bølgebrydere og Toldbodbommen, i alt c. 7500 F. fra N. til S.; dens Areal
er c. 383 Td. Ld. Indsejlingen fra N., der beskyttes af to i 1903-4
fuldendte Bølgebrydere (hnvis. c. 900 og 1000 F. lange) med et 500 F. bredt
Gennemsejlingsløb, foregaar gennem det S. 321 nævnte Kroneløb, 300 F.
bredt og 30 F. dybt, og fortsættes gennem Havnen med et 26 F. dybt
Løb. Ogsaa mod Ø. er Yderhavnen beskyttet af to Bølgebrydere (opf.
1892) mellem Trekroner og Lynetten, hvorfra et 12 F. dybt Sejlløb fører
ind til Hovedsejlløbet. Paa Vestsiden, hvor Frihavnen og Langelinieanlægget
tindes, høre flere mindre Bassiner til Yderhavnen, saaledes den i 1893
anlagte Ny Kalkbrænderihavn, fra hvis nordøstl. Hjørne strækker sig en
mod S. Ø. gaaende Opfyldning, inden for hvilken der skal anlægges et
Havnebassin; S. herfor ligge de to ovfr. omtalte Redhavne med 14 og 24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
