- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
279

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Friederichsen for 1,322,361 Kr. paa en 55,590 □ Al. stor Grund, der kostede
300,000 Kr.,; senere Forandringer have kostet over 200,000 Kr. Stiftelsen
bestaar af 3 Afdelinger: Optagelsesanstalten og Sygehuset, begge paa Grunden
mellem Sortedams Dossering og Ryesgade, samt Arbejdshuset, med
Økonomibygningen, Værkstedsbygninger, Stald, Desinfektionsbygning, Lighus m. m.,
paa Grunden mellem Ryesgade og Blegdamsvej. — Optagelsesanstalten,
der modtager Børn til midlertidig Forsørgelse, har 120 Pladser foruden 8
Sygepladser. Bygningen, med en 108½ F. lang Façade ud mod Søen,
har Kælder og 3 Stokv. og er ved et Midtparti delt i to Afdelinger: for
Drenge og Piger, med Hovedindgange i de to Gavle. — Sygehuset,
for Patienter, der lide af uhelbredelig Benskade og kroniske Sygdomme,
eller af Fnat, Skurv og Utøj, eller for fritliggende Patienter, der som
uhelbredelige begæres overlagte fra Kommunehosp. og Frederiks Hosp.,
m. fl., har 316 Senge. Bygningen, ved Ryesgade og skilt fra
Optagelsesanstalten ved et Haveanlæg, har en 288 F. lang Façade og er i Kælder
og 3 Stokv., ved et Midtparti delt i to Afdelinger for Mænd og for Kvinder. —
Arbejdshuset, med 606 Pladser for mere værdige, arbejdsdygtige
Personer, der midlertidig ere uden Erhverv, ligger ved Ryesgade over for
Sygehuset, er 262 F. langt, har Kælder og 4 Stokv. og er væsentlig
indrettet paa samme Maade som Sygehuset med Afdel. for Kvinder og for
Mænd. Bagved Bygningen ligge Økonomibygningen (Kælder og 2 Stokv.),
den mandl. og den kvindl. Værkstedsbygning, og nærmest ved
Blegdamsvej Lighuset og Desinfektionsbygningen. — 31/12 1904 var der i
Optagelsesanstalten 53 Børn, i Sygehuset 278 Patienter (deraf 141 Kv.) og
i Arbejdshuset 309 Personer (deraf 80 Kv.). Ved Stiftelsen er ansat 1
Overlæge, 2 Reservelæger, 1 Inspektør og 1 Fuldmægtig; om Præsten se
under Alm. Hospital.

Kjøbenhavns Tvangs- og Arbejdsanstalt strækker sig over en
90,500 □ Al. stor Grund mellem Aaboulevarden, Vodrofsvej og
Jærnbanelinien (paa Frederiksberg Grund) og omfatter to store
Bygningskomplekser: Ladegaarden og Fattig gaar den. Den første, der før havde været
Ladegaard til Kbhs. Slot[1]
, blev 1768 købt for 22,100 Rd. af Kbhs.
Kommune og bestemt til Afløser af det II S. 312 omtalte Pesthus „Skt.
Hans Hospital“ (fra 1766: „Skt. Hans Hospital og Cl. Rossets Stiftelse“).


[1] Chr. III havde ladet opføre en Ladegaard eller Avlsgaard til Kbhs. Slot i den lille Nyby,
der laa omtrent, hvor nu Godthaabsvejen er; men den nedlagdes 1623, efter at Chr. IV c. 1620
havde opført en ny Ladegaard ved Ladegaardsaaen omtrent, hvor Skt. Jorge as Hospital for
spedalske (se under Byens Hist.) havde ligget; til Gaarden henlagde han det Areal, hvorpaa
Frederiksberg nu ligger. Bygningen, een stor lav Længe med Plads til c. 500 Stkr. Kvæg,
omblæste imidlertid i 1628, og der blev da 1630 opf. en anselig Hovedbygning af Grundmur
i 3 Stokv. med Udhuse, og Bygningskomplekset omgaves af Volde med Bastioner og Grave,
der fik Vand fra Ladegaardsaaen og dens Afløb til Kalvebodstrand („Rosenaaen“, som nu er
underjordisk Spildevandsledning, og hvoraf Dammen i Inspektørens Have er en Rest), og
hvoraf der endnu ses Spor. Da Avlsbruget ikke betalte sig, bortforpagtedes Gaarden 1645, og
1651 overlod Kongen nogle Hollændere fra Amager Ladegaardens Marker til Bebyggelse,
Begyndelsen til Frederiksberg By, medens Hovedbygningen 1653 indrettedes til Beboelse for
nogle indkaldte bøhmiske Klædemagere, som dog ikke kom; under de Svenskes Belejring
brændte Bygningen, og den stod nu som Ruin, indtil Grunden 1661 tilskødedes Chrf. Gabel;
senere kom den tilbage til Kronen; 1690 fik General-Konsumtionsforvalter Edv. Kruse
Bevilling til at nyde og bruge Gaarden i 10 Aar mod at vedligeholde Bygningerne. Derefter
var der Krigshospital; under Pesten 1711 indrettedes Gaarden til Pestsygehus (de c. 100 syge
Soldater flyttedes til det gl. Assistenshus i Nyhavn), men det nedlagdes 3 Maaneder efter, og
Bygningen (dengang i 1 Stokv.) kom atter ind under Krigsbestyrelsen, der havde udlaant den;
den benyttedes nu som „Krigshospitalet Ladegaarden“ til militært Fattighus, Sygehus og
Straffeanstalt; et Forslag fra 1764 om at omdanne Hovedbygningen til et Hjem for faderløse
Soldaterbørn, Soldaterenker og svagelige; Militære førte ikke til noget (i Stedet oprettedes
„Christians Plejehus“ i St. Kongensgade).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free