- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
275

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Af andre Institutioner, der henhøre under Sundhedsvæsenet, nævnes her:

Den kgl. Vaccinationsanstalt, Fredericiagade. Den første
Kokoppeindpodning foretoges her i Landet 6/7 1801, og 2/2 1802 oprettedes et
offtl. Vaccinationsinstitut (i Kirurgisk Akademi, senere havde det Lokaler
forskellige Steder i Byen, fra 1858 saaledes i „Dansesalonen Phønix“ i St.
Helliggejststræde; 1890 flyttedes det til sit nuv. Lokale). Ved Forordn.
af 3/4 1810 indførtes begrænset Vaccinationstvang, og Lov af 4/2 1871
fastsatte Tvangen for alle Børn i den skolepligtige Alder. Fra 1/4 1889
indrettedes Anstalten til Produktion og Forsendelse af animal Vaccine, som
nu udelukkende anvendes. (Se J. Bondesen, kongelig Vaccinationsanst.
1802-2. Feb.-1902, Kbh. 1902).

Statens Serum-Institut, ved den dækkede Vej ved Artillerikasernen
paa Amager, har til Opgave at fremstille Serum, navnlig antidifterisk
Serum, som Helbredelsesmiddel. Det blev grundlagt af Bestyreren af
Universitetets Laboratorium for medicinsk Bakteriologi (se S. 202), Prof. C. J.
Salomonsen, og begyndte i nogle smaa Lokaler i nævnte Laboratorium,
efter at Dr. Roux ved Institut Pasteur i Paris 1894 havde givet Meddelelse
om antidifterisk Serums helbredende Virkning paa Difteripatienter i Paris.
Efterhaanden som Behandlingen med Serum blev mere almindelig, viste
Forholdene paa Laboratoriet sig altfor indskrænkede, og ved Lov af 30/3
1901 oprettedes det nuv. selvstændige Institut. Bygningerne, der opførtes
for c. 172,000 Kr. efter Tegn. af Arkit. A. Clemmensen, og som indviedes
9/9 1902, bestaa af en Hovedbygning i Palæstil, i Kælder, 2 Stokv. og
Mansard, bl. a. indeholdende bakteriologisk og kemisk Laboratorium samt
Forstanderbolig, en Staldbygning til 15-20 Heste og et Hus til mindre
Forsøgsdyr. Imellem Bygningerne er en lille Dam, med et Springvand, til
Svømmefugle, Fisk og Padder. Grunden er c. 1 Td. Ld. (Se C. J. Salomonsen, The
rise and growth of the State Serum Institut, i „Festskrift“ ved Indvielsen,
Kbh. 1902).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free