Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Løb været besøgt af c. 4400, den medicinske Poliklinik af c. 900, den
oto-laryngologiske (Øre-, Næse- og Svælgsygdomme) af 1000 og
Polikliniken for Hud- og Kønssygdomme af c. 550 Patienter. Hospitalets
egne og de det underlagte Legaters Midler udgjorde 1/4: 1904 5,025,233 Kr.
Hospitalet faar Tilskud fra Universitetet (2100 Kr.), det Classenske
Fideikommis (8400 Kr.) og Staten, hvis Tilskud 1903-4 var 358,371 Kr., hvoraf
70,000 til fri Kur og Pleje for Patienter uden for Kbh. Indtægter og
Udgifter balancerede 1903-4 med 525,444 Kr.
Den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse, Amaliegade. Oprindelsen til
Fødselsstiftelsen skyldes Reskr. af 13/3 1750, idet Fr. V for at forebygge
de hyppige Fødsler i Dølgsmaal og Barnemord bestemte, at der skulde
være et Par edfæstede Jordemødre, hos hvem ugifte Kvinder kunde føde
hemmeligt; dette „frie Jordemoderhus“ aabnedes 1/7 1750 i et Par lejede
Huse i Gotersgade (tæt ved Volden), der ejedes af Jordemoder Inger
Pedersen; her var Anstalten i 9 Aar, i hvilken Tid der fødtes 2841 Børn. Da
Inger Pedersen døde 1759, lejedes af Frederiks Hospital den sydl.
Forbygning ud til Amaliegade, og efter at Anstalten ved Reskr. af 15/5 1761
var bleven skænket til det medicinske Fakultet som praktisk Skole for
Fødselsvidenskaben, steg dens Anseelse betydelig under saa udmærkede Ledere
som C. J. Berger og Matth. Saxtorph. Anstalten, som hidtil havde staaet
under Fattig væsenet, overtoges 17 71 af Hospitalet som „Den nye Stiftelse
for frugtsommelige Kvinder i Fr. Hospital“ (ogsaa kaldet
„Accouchementshuset“), og samtidig indrettedes en Kasse (i det sydligste Kældervindue ud
til Amaliegade), hvori nyfødte Børn kunde nedlægges til offtl. Forsørgelse;
men ved Reskr. af 24/3 1774 blev den atter inddraget, da den gav
Anledning til for store Misbrug. Forsørgelsen af de paa Stiftelsen fødte Børn,
der tidligere havde paahvilet Fattigvæsenet og det derunder hørende
„Hittebørns Hospital“ (indrettet 1750 for 24 Børn i Børnehuset paa
Christianshavn), blev nu overdraget til den 1770 oprettede Opfostringsstiftelse (eller
„Alimentationsanstalt“) for nyfødte Børn. Da Fødeanstalten snart trængte
til Udvidelse og var til Byrde for Frederiks Hospital, købte Enkedronning
Juliane Marie 1782 en Ejendom i Amaliegade lige op til Hospitalet, hvilken
indrettedes med Plads for 50 Barselkvinder; 1783 blev der til Anstalten
knyttet en Plejestiftelse, idet den 1769 oprettede Inokulationsanstalt, der
14/6 1770 var bleven aabnet paa Gaarden „Solitude“ paa Nørrebro, blev
nedlagt, dens Ejendom solgt og Pengene anvendte til Opførelse af en ny
Bygning lige ved den af Juliane Marie erhvervede (Inokulationsanstalten
fik dog 1792 en egen lille Bygning i Fødselsstiftelsens Baghave).
Enkedronningens Gavebrev er af 291785, Fundatsen for den nye
„Fødsels- og Plejestiftelse“ af 23/3 1 787; 31/3 aabnedes den for betalende, 1/1 1788
for fritliggende Barselkvinder som en selvejende Institution. Fødsels- og
Plejestiftelsen fik hver sin Bestyrelse; ved Res. af 17/6 1803 forenedes den
ovenomtalte Opfostringsstiftelse med Plejestiftelsen; s. Aar udvidedes
Bygningskomplekset ved Tilkøb af en Naboejendom (for 25,000 Rd., som
det Cl. Fideikommis laante Stiftelsen mod 1 pCt.), der indrettedes til
Plejestiftelse, medens den tidligere dertil benyttede Ejendom brugtes til
Udvidelse af Fødselsstiftelsen, og ved Res. af 5/5 1804 forenedes de to
Stiftelser under een Bestyrelse; se videre ndfr. I 1894 knyttedes der en
gynækologisk Afdeling til Stiftelsen; i 1900 tog Fødselsstiftelsen ogsaa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
