Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vaabensamlingen. Det kongelige Teater. 253
Konkurrenter — idet et af General Arnoldt og J. H. Quoten aabnet Teater
i St. Kongensgade og P. Mingottis Italienske Opera, som gav Forestillinger
paa Charlottenborg (se S. 181), begge lukkedes Foraar 1748 —, kunde det
dog ikke betale sig; Kongen maatte hjælpe med Penge, og meget mod
Magistratens Ønske overdrog han 23/5 17 50 Teatret til Staden. Gælden
voksede, især i Aarene 1761-64, da Marianna Galeottis italienske Opera
var knyttet til det, og efter megen Modstand fra Magistratens Side mod
at beholde det overtog Kongen Teatret 27/4 17 70, hvorefter det kaldtes
den kgl. danske Skueplads.
Bygningen blev ombygget og restaureret 1773-74 (genaabnet 31/i 17 74;
imedens spilledes paa Hofteatret) under Ledelse af Harsdorff og for en
Sum af 32,769 Rd.; bl. a. opførtes en Tilbygning (med Frontespice af
Weidenhaupt) med Vestibule ud mod Torvet og to Tilbygninger til
Paa-klædningsværelser ud mod Holmens Kanal samt et Trapperum paa
Side-façaden mod Gjethuset; Tilskuerpladsen, der var smykket med Portrætter
af Sofokles, Plautus, Corneille og Holberg, udvidedes til 1000 Pladser,
Scenen forstørredes og flk den bekendte Overskrift: „Ej biot til Lyst"
(atter nedtaget 1798, men genopsat 1813), og foran Prosceniet anbragtes
Statuer af Tragediens og Komediens Muse (af Wiedewelt og Weidenhaupt),
rigtignok kun af „Tømmer, Pap, Gibs og Sejldug, overdraget med Limvand
og melert med Kridt". Efter at Kapelmester Sarti havde haft uindskrænket
Bestyrelse over Teatret 1770-72, kom det ind under en kgl. Kommission,
der foreløbig skulde overtage Styrelsen og ordne Forholdene. Fra den
Tid var Teatret stadig under kgl. Bestyrelse og navnlig under en Direktion,
der havde umiddelbart Referat til Kongen. Fra 1849 kom det ind under
Kultusministeriet og lededes af en Teaterchef, der havde Teatrets
samtlige Sager, ogsaa Kapellets, at bestyre. Fra 1899 er Ledelsen i Hænderne
paa en Teaterchef og en Direktør. Desuden er der ansat ved Bureauet en
Bogholder, en Kasserer og to Assistenter, endvidere en Censor og en Del
Embedsmænd (som Instruktører, Kapelmestre, Balletdirigent, Regissører,
Økonomiinspektør, Korsyngemester, Teatermaler, Maskinmester,
Belysnings-mester, Sufflører, osv.) foruden Skuespil-, Ballet-, Kor- og Kapelpersonale,
i alt c. 250 Personer. Opera og Ballet have indtaget sideordnede Stillinger
ved Teatret sammen med Skuespillet lige fra 1748, om end den danske
Ballet egentlig først kan regne sin Begyndelse fra Vincenzo Galeottis
Ansættelse 17 75. I Lov af 13/s 1903 om Teatrets Stilling og økonom.
Forhold bestemtes bl. a., at Statskassen, foruden Bygningsudgifterne, udreder
et fast aarl. Driftstilskud, der for 5 Finansaar (1903-8) er fastsat til
125,000 Kr.
Teaterbygningen blev i Aarenes Løb ofte ombygget og udvidet; saaledes
tilbyggedes der 1792 af Harsdorff to aabne Afstigningspavilloner paa hver
Side af Vestibulen, 1824 ombyggedes de to bageste Tilbygninger og
forbandtes med en Midtfløj, 1837 rykkedes Tilskuerpladsens Sidemure ud, saa
at der blev bredere Gange og Trapper op til Etagerne (de sidste
Forandringer ledede af Hofbygmester Koch), 1855 foregik en større Ombygning
af Tilskuerpladsen, der fik Plads til 1370 Personer og en ny Dekoration,
og 1857 ombyggedes Scenen, idet den gamle afløstes af en langt større
og højere, der med sin nøgne Gavl ragede langt op over det foranliggende,
ligesom paaklistrede Teater, en Ombygning, der kostede henved 209,000
Rd. Teatret aabnedes igen 5/12 1857. Men Trangen blev ikke dermed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
