- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
228

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kommunen 1887 for 65,000 Kr., af røde Mursten med Granit; Kælder og 4
Stokv.

En særegen Stilling indtager Kommunens Internat, Vesterfælledvej,
oprettet 1879 for Drenge, der ved Skulkeri eller anden slet Opførsel trodse
Skolen og ikke bøjes ved de sædvanlige Midler; Interneringstiden, under
hvilken Eleverne (24) ogsaa faa Logis og Kost, varer gerne 3-4 Maaneder.
Bygningen, af gule Mursten i Kælder og 2 Stokv., er opf. 1878 (Arkit.:
Bygningskonduktør A. Møller) for 40,000 Kr.

En særegen Stilling indtager ogsaa Skolen i Skt. Johannes Stiftelsen,
der er bestemt for de paa Stiftelsen anbragte Børn (ved Udg. af 1903
43 Elever, deraf 24 Piger).

Ved Udg. af 1903 var der altsaa 12 Betalingsskoler, foruden Belønnings
og Betalingsskolen, og 24 Friskoler, foruden Internatet og Skolen paa
Skt. Johannes Stiftelsen. I Betalingsskolerne var der 13,925, i Belønnings
og Betalingsskolen 324, i Friskolerne 30,127, i Skolen i Skt. Johannes
Stiftelsen 43, i alt 44,419 Børn. Lærerpersonalet bestod af 537 Lærere og
726 Lærerinder.

Kommunen har fra Skoleaaret 1897-98 oprettet et Fortsættelseskursus
baade for mandl. og kvindl. Elever; der undervises baade i
elementære Fag (Dansk, Regning, Skrivning) og i særlige Færdigheder (Bogføring,
Maskinskrivning) samt i Fag som Matematik, Engelsk og Tysk. Desuden
undervises i Husholdning og Madlavning, hvilke Fag ogsaa ere indførte i
Kommune-Pigeskoler. Antallet af Elever udgjorde 1900-1 247, 1903-4
1614, hvoraf 940 kvindelige. Kursus holdes i den ovennævnte Skole i
Larsleistræde samt i flere af de andre Skoler.

Til Kommuneskolerne er der knyttet Bogsamlinger, der delvis
opretholdes ved Elevernes egne Bidrag (2 Øre ugentlig); de have tils. 46,630
Bd. Tillige var der ved 11 Skoler oprettet Sparekasser, i hvilke der
indestod 20,729 Kr.

En Forening „Friskolebørns Bespisning“, der begyndte sin Virksomhed
i Vinteren 1881-82, og som støttes af Kommunen ved et aarl. Bidrag
(1903: 25,000 Kr.), uddeler varm Mad 3 Gange ugentlig i Vintermaanederne
til trængende Børn i Skolerne. Der uddeltes i 1903-4 255,198
Portioner, og 8968 Børn bleve bespiste.

Af de under Gruppe 3, S. 220 omtalte Skoler nævnes følgende.

1. Skoler, som helt bestaa ved egne Midler og have gratis Undervisning:

De forenede Kirkeskoler, Nørregade, aabnedes Aug. 1864, efter at
samtlige Kirkeskoler vare nedlagte 1/10 1859; den nuv. Bygning toges i Brug
1865. Eleverne, baade Drenge og Piger, ere i Reglen flinke Elever fra
Kommuneskolerne, hvilke som Belønning faa Pladser her, hvor de modtage
en udvidet Undervisning, de flinkeste tillige Legater samt
Konfirmationsudstyr. Skolen havde 31/12 1903 en Formue paa c. 780,200 Kr. foruden
Legater til et Beløb af 153,633 Kr. Omtrent 240 Elev., hvoraf
Halvdelen Piger.

Opfostringshusets Skole, Kalkbrænderivej. Det kgl. Opfostringshus er
stiftet af Fr. V ved Fundats af 29/6 1753 for 200 Drenge, vistnok paa
Initiativ af J. H. E. Bernstorff, der blev dets første Direktør. Det begyndte
sin Virksomhed 1/10 1755 i en Bygning, opf. efter Tegn. af Bygningsinspektør
Conradi (fra 1777 blev det Søkvæsthus) i Overg. o. Vandet paa Christianshavn;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free