- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
220

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Island og Grønland. Disse Observationer have særlig Betydning derved,
at de omfatte en Del af Golfstrømmen, hvis Temperaturforhold er af saa
stor Vigtighed for Vestevropas Klima. Det er desuden et internationalt
Centralsted for Observationer af Isen i de arktiske Have og udgiver aarlige
med Kort ledsagede Beskrivelser over Polarisens Udbredelse. Sammen med
„Deutsche Seewarte“ i Hamburg udgiver Instituttet synoptiske Vejrkort over
den nordl. Del af Atlanterhavet med tilgrænsende Have og Lande. Disse
Kort, der tjene til Oplysning af Lufttrykkets Fordeling, som behersker
Vindforholdene, have tillige stor praktisk Betydning for Skibsfarten, idet
man af dem kan udlede de bedste Sejlruter over de Vandarealer, der
fremstilles paa Kortene. Instituttet undersøger endvidere ved selvregistrerende
Instrumenter (Maregrafer) Havets Vandstande, hvilke Undersøgelser tjene
til at bestemme Havoverfladens Middelniveau og til Sammenligning med
dette Middelniveauet af de andre Have, hvorved Jordklodens sande Form
kan bestemmes. Ogsaa Ebbe og Flod i vore Farvande kan beregnes af de
nævnte Observationer. Til Instituttet hører endvidere et magnetisk
Observatorium (i Botanisk Have), hvor de magnetiske Forhold undersøges.
Instituttet har udført flere hundrede Observationer over de jordmagnetiske
Elementers Størrelse og Fordeling her i Landet. Det har vist sig, at disse
Forhold ere meget uregelmæssige her, navnlig paa Bornholm, der virker
som en magnetisk Sydpol, som tiltrækker Nordpolen paa Kompasnaalen.
Indflydelsen af den magnetiske Kraft, der udgaar fra Bornholm, er saa
stor, at den faar Betydning for Sejladsen omkring Øen (se III S. 2). —
Instituttet er delt i 4 Afdelinger: den klimatologiske Afd., Afd. for
Vejrtjenesten, den magnetiske og den nautiske Afdeling.

*



Byens Skoler kunne deles i flg. Klasser. 1) Det højere Skolevæsen
repræsenteres af de Skoler, der have Dimissionsret til Universitetet, nemlig
de lærde Skoler, der dimittere til Examen artium (Studentereks.) og alm.
Forberedelseseksamen (Præliminærekamen), og Realskolerne, der dimittere til
sidstnævnte Eks. 2) Elementarundervisningen besørges af Kommunens
Almueskoler. Som et Mellemled mellem disse to Klasser staa 3)
Privatskolerne uden Afgangseks., hvoraf nogle indtager omtr. samme Standpunkt
som de højere Skoler, men de fleste maa betragtes som Mellemskoler
(Borgerskoler) ; mange af dem støttes eller underholdes helt af Velgørenhedsselskaber,
særlige Trossamfund osv. Under disse 3 Grupper falde ikke Skoler
og Undervisningsanstalter af mere offentlig eller speciel Karakter: Teaterskolen,
Vajsenhuset og Abnormskolerne.

Skolebørnenes Fordeling mellem de forskellige Arter af Skoler i Aaret
1902 fremgaar af omstaaende Tabel[1].

I de i Tabellen nævnte Tal er ikke taget Hensyn til de indlemmede
Distrikter hvor Skolebørnenes Antal udgjorde 6681, hvoraf der kom 5563 paa de
kommunale Friskoler, 663 paa de private Mellemskoler og 455 paa
Realskoler.

Betragter man Kjøbenhavn uden de indlemmede Distrikter, var Forholdet
i 1902 dette, at over 3/4 af Børnene gik i Kommuneskoler, melllem 1/7 og

[1]
Til de i Tabellen nævnte Tal maa endnu fejes Eleverne i Teaterskolen, Vajsenhusets Skole
samt Blindeinstituttets og Døvstummeinstituttets Skoler, hvilke ved Udgangen af 1902 havde
434 Elever (deraf 211 Piger), saa at det saml. Børneantal bliver 49,383.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free