Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der sorterer under Kultusminist., er ansat en Overbibliotekar, to
Underbibliotekarer og ni Assistenter.
Den store Forøgelse af Bogsamlingen nødvendiggjorde selvfølgelig
betydelige Udvidelser i Tidens Løb. Efter Tegn. af Harsdorff forlængedes
Bygningen 1781-85 mod V. hen til Tøjhuset, hvorved der indvandtes to store
Sale (58 × 36 F.) i 1, og 2. Etage (Stuen overlodes til Militæretaten), og
samtidig inddroges det vestl. Kabinet. Overbygningen („den lille Løngang“)
over Gennemkørslen til Tøjhusgade overlodes Biblioteket 1795 (den bruges
nu til Avislitteratur; 1865-66 opførtes der en Brandmur mellem den og
Hof-Etats Boligerne). Da Kunstkamret blev opløst (se S. 148), blev dets
Lokaler restaur. 1824-25 (Arkitekt: Hofbygmester J. H. Koch), ved hvilken
Lejlighed Kobbertaget ombyttedes med Tegl, og 1827 toges Etagen i Brug
af Biblioteket; en mindre Udvidelse fandt Sted 1852, da Kobberstiksamlingen,
som havde haft Plads i den østl. Del af øverste Etage, flyttedes til
Prinsens Palæ. Militæretaten afgav 1861 Stueetagen, og efter en
Restauration 1861-63, hvorved bl. a. Portene ombyttedes med store rundbuede
Vinduer (de smaa Vindu er mellem dem vare alt forsvundne 1825), toges
den i Brug, hvorved vandtes c. 3000 □ Al., en Tredjedel af dets tidligere
Areal. — I Biblioteket findes malede Portrætter af Fr. III, Griffenfeld,
Klopstock, Suhm (de to sidste ml. af J. Juel), Otto Thott og F. Fabricius;
endvidere Marmorbuste af Hjelmstjerne (af Thorvaldsen), Marmorrelief af
Konferensrd., Stempelforvalter F. A. Müller (af Wiedewelt) og en Gibsbuste
af O. Thott, m. m.
Efter mange Aars Overvejelser og Forhandlinger opføres nu en ny
Biblioteksbygning bag den gamle, mellem Tøjhuset og Provianthuset, ud
til Christiansgade efter Tegn. af Prof. Hans J. Holm. Opførelsen begyndte
Maj 1898; til Udg. af 1904 var Bygningen under Tag, og om et Par
Aar kan den formentlig tages i Brug; den 1. Bevilling var 1,250,000 Kr.,
to senere vare paa 140,000 og 147,000 Kr. (den sidste til Inventarium);
desuden beregnes Grunden til 350,000 Kr. Bygningen er opført efter
Magasinsystemet af røde Mursten med rig Anvendelse af Granit, Sand- og
Kalksten m. m. og bestaar af 4 sammenbyggede Fløje og en Tværfløj, alle
med Kælder og to Stokv.; hver af Sidefløjene, det halve af Tværfløjen og
Bagfløjen ud til Christiansgade, Bogfløjene, ere ved Jærnristgulve delte,
det nederste Stokv. i 3 og det øverste i 2 Etager. Hovedfacaden vender
ud til Proviantgaarden; se for øvrigt Grundplanen og Bill. af Hovedfaçaden
(S. 215 og 216). Kælderen er bestemt til Varmeværk; Stuen i den østl.
Del af Nordfløjen, hvor der er bevaret 5 Hvælvinger fra Chr. IV’s gamle
Bageribygning, er til Dels bestemt til Aviser.
Litt.: E. C. Werlauff, Hist. Efterretn. om det st. kgl. Bibi., 2. Udg., Kbh. 1844. —
Chr. Bruun, Det st. kgl. Bibl.’s Stiftelse, Kbh. 1873. — J. Rode, Paa
Hundredaarsdagen efter at. det st. kgl. Bibl. blev erklæret for at være offtl. Bibl., Kbh. 1893. —
Bibliotekets Aarsberetninger.
Foruden de Biblioteker, som ere eller ville blive omtalte under de
paagældende Institutioner, nævnes:
Hs. Majestæts Haandbibliotek, paa Amalienborg, i Chr VIII’s Palæ;
det tæller c. 40,000 Bd. Den egentlige Stifter af det kgl. Haandbibliotek
eller, som det da kaldtes, „Kabinets-Biblioteket“, er Fr. V; det havde Plads
i Christiansborg Slots nederste Mezzaninetage og skal have fyldt 8 Værelser,
da det 17 94 ødelagdes ved Branden. Først efterhaanden, navnlig ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
