Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg / 215 (1856-1906) Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lex og Ars). Stueetagen, hvis Loft bares af Stenpiller, havde paa hver
Side 11 brede, buede Porte med smaa Vinduer imellem; i begge Ender
førte Egetræsvindeltrapper op til de øvre Etager. Paa 1. Sal er den endnu
bevarede Bogsal, 250 X 36 F., 19 F. højtdekoreret med hvidt og
Forgyldning (udf. af Henr. Alversen og Thomas Walgensten), med sort og
hvidt marmortavlet Gulv, Stukloft og helt omløbende Galleri, baaret af 66
Søjler med forgyldte korinthiske Kapitæler; paa hver Side af Salen var et
rigt udstyret Kabinet med Stukloft; det østl., hvori Griffenfeld tilbragte
sin første Arrestdag 11/2 1676, blev under Fr. IV brugt til Gehejmeraad,
1779 overlodes det Biblioteket til dets Haandskriftsamling, 1796 til Kunstkamret

Grundplan af den nye Biblioteksbygnings første Sal. 1. Vestibule. 2. Arbejdssal. 3. Læsesal. 4. Danske Afdeling. 5 Bogrum.

til Erstatning for den da indrettede Læsestue paa 2. Sal; 1825
indlemmedes det atter i Biblioteket; det andet Kabinet, hvis smukke
Stukloft er bevaret, var først Bibliotekarens Arbejdsværelse, nu er det
Udlaansværelse. Den noget lavere 2. Sal havde rigt udstyrede Stuklofter og var
afdelt i flere Museumsrum.

Ved 1660 var Fr. III’s Bibliotek c. 3500 Bd. foruden Haandskrifter;
men det blev snart betydeligt forøget, saaledes 1661 med Joach. Gersdorffs
testamenterede Samling, 1663 med Købet af Laurids Ulfeldts og 1665
med Købet af Peder Scavenius’; navnlig gik det frem, efter at Peder
Schumacher 1663 var bleven Bibliotekar (til 1670), og da det flyttedes
til den nye Bygning 1672-73, var det c. 20,000 Bd. Af de flg. Aars
betydelige Erhvervelser kunne nævnes E. Pufendorfs Samling († 1689) og
Højesteretsassessor C. Reitzers, købt 1731, det store Indkøb paa Auktionen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>