Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
græsk Stil og omfattede hele Strækningen mellem Nørregade og Fiolstræde,
blev ikke antaget, da det var for kostbart), og 13/10 1836 indviedes den
nye Bygning, der kostede c. 200,000 Rd. Siden da er det stadig gaaet
frem med Landets Højskole, efterhaanden som den aandelige Bevægelse er
steget; nye Lærerstole og videnskabelige Arbejdsanstalter (Laboratorier) ere
oprettede, de ældre Institutioner ere udvidede og have faaet nye Bygninger
osv.; saaledes blev kirurgisk Akademi 1841 forenet med Universitetet, 1848
udskiltes de statsvidenskabelige Fag fra det filosofiske Fakultet og lagdes
ind under det juridiske (nu det rets- og statsvidensk.), 1850 oprettedes
det matematisk-naturvidensk. Fakultet, 1875 fik Kvinder Adgang til
Universitetet, osv.
Da Direktionen ophævedes 1848, henlagdes Universitetet (tillige med de
lærde Skoler) til et eget Departement under Kultusministeriet. Dets indre
Styrelse ledes nu af Rektor, der vælges af den akademiske
Lærerforsamling paa et Aar, og af Konsistorium. Dette bestod før af 16 Medl.,
hvoraf de 5 valgtes af den akad. Lærerforsaml. paa 5 Aar, medens de 11
vare de ældste inden for hvert Fakultet; ifl. Res. af 6/9 1902 bestaar det nu af
18 eller, hvis Rektor ikke i Forvejen er Medl., af 19 Medlemmer, hvoraf
de 5 ere Dekanerne (Forstanderne for Fakulteterne), og de andre 13 vælges
af Lærerforsamlingen blandt dem af dens Medlemmer, der ere
Fakultetsmedlemmer (en Ordning, der dog først træder i Kraft, naar alle Medl. i
Anciennitetspladserne ere udtraadte). De økonomiske Anliggender styres af en
kongevalgt Kvæstor under Tilsyn af 2 Professorer; alle Udgifter og
Indtægter bestemmes gennem Finansloven. Universitetet er delt i 5 Fakulteter:
det teologiske (5 Professorer og 2 midlertidige Lærere), det rets- og
statsvidenskabelige (8 Prof. og 4 midlertidige Lærere), det lægevidenskabelige
(12 Prof., 2 ekstraordinære Prof., 4 Prof. som Overlæger ved
Hospitalerne og en Docent), det filosofiske (15 Prof., 3 ekstraord. Prof.
og 12 Docenter) og det matematisk-naturvidenskabelige (11 Professorer
og 4 Docenter). Studietiden deles i to Semestre: fra 1. Sept. til 22.
Dec. og fra 1. Jan. til 9. Juni. Antallet af studerende er 1600 à 2000.
Der er dog ogsaa Adgang for ikkestuderende, da mange Forelæsninger ere
offentlige. I Aaret 1903-4 toges Adgangseks. til Universitetet af 404, deraf
34 Kvinder (1877-1904 var Kvindeantallet i alt 383), 353 alm.
filosofisk Eks., 45 teologisk Embedseks., 91 juridisk Eks., 11 statsvidensk.
Eks., 51 lægevidensk. Eks., 28 Skoleembedseks., 9 Magisterkonferens, og
der var 15 Promotioner til Doktor.
Med Universitetet er forbundet det ovennævnte Kommunitet til
Understøttelse af fattige Studenter, stiftet ved Fundats af 15/7 1569 af Fr. II, der
tillagde det 153 Gaarde og Kongetienden fra 92 Sogne paa Sjælland.
Oprindl. fik 100 Studenter fri Kost 2 Gange ugentlig, 1619 forøgedes
Tallet til 120, 1620 til 140, og Chr. IV indrettede Regensen (se ndfr.)
til Bolig for dem; 1732 nedsattes Tallet atter til 100, 17 36 ophørte
Bespisningen og afløstes af Kostpenge; for Tiden uddeles 130 ordinære og
55 midlertidige Portioner à 40 Kr. maanedl. Det bestyres af Konsistorium,
den umiddelbare Bestyrelse udøves af 3 Professores consistoriales. (C. E.
F. Reinhardt, K. og Regentsen fra deres Stiftelse indtil vore Dage, Kbh.
1862).
Universitetets og Kommunitetets saml. Hrtk. udgør resp, 3062½ og
959½ Td. foruden 9½ Td. Hrtk. Skovskyld. Kommunitetets rentebærende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
