Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gaarden paa Hjørnet af Slotsholms- og Christiansgade (den „Schackske
Gaard“) — nu huser alle Ministerierne undtagen Udenrigsministeriet. For
øvrigt henvises ang. Lokalernes Anvendelse i de forskellige Tider til A.
D. Jørgensen, Centraladministrationens, Domstolenes og de offtl. Samlingers
Bygningshist., Kbh. 1883. (Se ogsaa F. R. Friis, Om Opførelsen af
Arkivbygn. og Kancellibygningen, i Bidr. t. d. Kunsthist. S. 386).
Udenrigsministeriet (se S. 142) er paa Kongens Nytorv Nr. 5,
der 1898 købtes af Staten for 275,000 Kr. Huset (tilligemed
Naboejendommen op til Charlottenborg) er opf. 1779-80 af Harsdorff, der havde
faaet Grunden med Bygninger (deribl. Charlottenborgs gamle
Slotsforvalterbolig) af Kongen og benyttede den selv som Bolig; hans Enke solgte den
1802. Senere har den været ejet bl. a. af den bekendte Familie Hage.
Rigsarkivet, paa Slotsholmen (se Kortet S. 127), omfatter i
Forbindelse med Provinsarkiverne alle Statens Arkivalier. I Middelalderen bestod
Statsarkivet af de Brevkister, hvori Kancelliets Dokumenter og Akter
opbevaredes hos den gejstlige Person, der fungerede som Kongens Kansler.
Under Vald. Atterdag samledes et Arkiv paa Vordingborg og under Dronn.
Margrethe og Erik af Pommern et paa Kalundborg. Ved Aar 1500
flyttedes Arkivet paa Vordingborg dels til Kalundborg („Folen“, se II S. 395),
dels til Kjøbenhavns Slot, medens Kalundborg vedblev at være
Hovedopbevaringsstedet for Rigsarkivalier, indtil disse i 1582 førtes til Kbh.’s Slot,
hvor „Arkivet i Hvælvingen“ blev Rigets Centralarkiv, om end baade Danske
og Tyske Kancelli hver havde sit Administrationsarkiv, og der rundt om i
Landet fandtes Særarkiver, saaledes det, der opstod under Fr. I (som til
Stadighed styrede Riget fra Hertugdømmerne), og som senere optoges i det
fra Chr. III’s Tid dannede „Fællesarkiv“ for Kongen og de holsten-gottorpske
Hertuger paa Gottorp (oprindl. paa Segeberg), i hvilket ogsaa efter Hans
d. ældres Død Arkivet fra Hansborg (Haderslevhus) optoges. Skønt
Arkiverne paa denne Tid bleve tilgængelige for Historieforskerne (Niels Krag,
Arild Huitfeldt), forsømtes de dog meget (Chr. IV lod Mængder af
Dokumenter bringe til Tøjhuset, hvor de brugtes til Patroner og
Fyrværkerikarduser). Først Fr. III viste alvorlig Interesse for Arkivalierne. Fra 1660
blev Rigsraadets særlige Arkiv indlemmet i „Arkivet i Hvælvingen“, som
nu kaldtes Kongens Arkiv. Samtidig med at Peder Schumacher 1663 blev
Bibliotekar, udnævntes han til Arkivar, og efter hans Fald 1676 blev den
første Gehejmearkivar, Fr: Wolff, udnævnt. Efter hans Død 1677 styredes
Arkivet vel af en Arkivsekretær; men i 1700 udnævntes atter en
Gehejmearkivar, Fr. Rostgaard, og under ham fik Arkivet, der som nævnt S. 133
en Tid havde Plads paa Rosenborg (det omtales første Gang her 1684),
sin egen Bygning paa Slotsholmen mellem Biblioteksbygningen og den
nordl. Ende af Provianthuset. Den opførtes samtidig med og af
samme Bygmester som Kancellibygningen, paabegyndtes Sommeren 1715
og var færdig 1720-21, da Arkivet flyttedes fra Rosenborg hertil, medens
Kollegiernes Arkiver fik Plads i Kancellibygningens hvælvede Stueetage
saaledes Danske Kancellis til højre for Hovedindgangen i en Hvælving,
hvor Arkivalierne gemtes i smukt dekorerede Skabe, der hver over sig
havde et af Overflødighedshorn flankeret Skjold, som viste et af Mærkerne
i det danske Vaabens Felter (delvis endnu bevarede); det tyske Kancellis
Arkiv var i Finanshovedkassens nuv. Lokale (se S. 164), Rentekammerets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
