Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Bygninger og Institutioner’.
Pilo, Mandelberg og Abildgaard og Billedhuggerne Stanley og Wiedewelt
udførte talrige Arbejder i det. Af Hovedbygningens over 300 Værelser
nævnes: Højesteretssalen, med 7 Fag og et Loftsmaleri af Miani (Lasternes
og Uretfærdighedens Flugt for den retfærdige Guds Aasyn); endvidere den
prægtige Riddersal, der vendte ud til Ridebanen; den blev udført efter
Jardins Tegn. og først indviet ved Chr. VII’s Formælingsbal 10/n 1766;
den var 9 Fag, 128X62 F. og 48 F. høj, havde et omløbende Galleri,
der hvilede paa 44 forgyldte korinthiske Søjler, et Loftsmaleri af
Mandelberg (Danm. og Norge), allegoriske Malerier af Abildgaard paa Væggene
(Holsten ophøjes til Hertugdømme, Chr. III ophjælper Landets indre Tilstand,
Kronborg anlægges, Suverænitetsakten osv.) samt andre Malerier af Pilo og
Jens Als og Billedhuggerarbejder af Stanley og Wiedewelt. I
„Potentat-gemakket" lige ved Riddersalen havde Abildgaard malet 4 Dørstykker
(Epoker i Evropas Hist.).
Den tilsyneladende solide Bygning maatte dog ofte underkastes
Restaurationer, der slugte mange Penge. Men værre var det, at den stadig truedes
af Brand paa Grund af de mange Ildkanaler og Kakkelovnsrør, der laa
mellem Gulve og Lofter og bag Vægge. Natten 9-10 Dec. 17 74 var
Slottet nær gaaet op i Luer. Alle Sikkerhedsforanstaltninger viste sig
utilstrækkelige, 17 79 erklærede Bygningsdirektionen, at den ikke vidste noget
sikkert Middel mod Brandfaren. Aar 1794 indtraf Katastrofen. Om
Eftermiddagen Kl. 3 26/2 udbrød der Ild i Prins Christian Frederiks (Chr. VIII)
Gemakker i Fløjen ud til Ridebanen, efter at man i flere Dage havde hørt
„en Brølen og Buldren" paa Slottet; et Par Timer efter stod
Højesterets-fløjen i Lue, Kl. 8 angrebes Taarnet, Kl. 10 Fløjen ud til Slotspladsen,
og Kl. 5 om Morgenen var Hovedbygningen brændt ned til Grunden (Beskr.
over Residens-Slottet Chrb. i dets forrige Tilstand og Branden 1794, Kbh.
1794. — En samtidig Beretn. om Chrb. Slots Brand 1794, i Personalh.
Tidsskr. 2. R. III S. 134 flg.).
Straks efter Branden indkom der ved frivillige Gaver c. 900,000 Rd. (hvilke
for øvrigt medgik til andre Øjemed, saaledes 158,000 Rd. til Køb af
det Moltkeske og Schackske Palæ paa Amalienborg, en stor Del til
Sø-udrustninger osv.); man tænkte paa at ombygge i alt Fald en af Fløjene
til Kunstakademi, Højesteret, Hof- og Stadsret, Politiret, Raadhus m. m.,
og det paalagdes Harsdorff at udarbejde Planen (Slotskirken skulde
anvendes til Sognekirke i Stedet for den 1795 brændte Skt. Nicolai Kirke).
Men Harsdorff døde, uden at der var kommet noget ud af det (se F.
Schiøtt, Kbhvnske. Nybygn. osv. XX flg.). Saa fremkom i 1800 en Plan fra
Arkitekterne Meyn, Magens og C. F. Hansen om atter at opføre Slottet som
Kongebolig, og det bestemtes, at Hansen skulde udarbejde Tegninger og
Overslag. Da de vare færdige 1803, nedsattes en Slotsbygningskommission,
og der begyndtes paa en delvis Nedbrydning. Men de urolige og
trykkende Tider, der fulgte, forhalede, ja standsede ofte helt Arbejdet, og
først 1/11 1828 blev det nye Slot indviet ved Prins Frederiks (Fr. VII)
Formæling (Kirken var dog alt indviet 1826, se S. 25). Men Arbejdet i
det Indre var langtfra fuldendt; kun 130 Værelser stode færdige; indtil
Udgangen af 1838 var der medgaaet 2,249,800 Rd.; efter 1848
standsedes Arbejdet, og Slottet blev egentlig aldrig helt færdigt. — Slottet, der
laa paa samme Plads som det gamle, hvis Fundamenter og Mure til Dels
vare benyttede, var opført nærmest i Empirestil og bestod af 4 Fløje, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
