Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christiansborg Slot.
121
Brønd" ; 4) Riddersals fløj en, i 3 Stokv.; paa 1. Sal var Slottets største
Sal, Ridder- eller Dansesalen, 128X52 F., 17 F. høj, med fladt Loft og
Galleri (Fløjen restaureredes 1622, Salen udsmykkedes 1633-44; Trappen er
nævnt ovfr.); endelig 5) Raad s tue fløj en, der sluttede sig til nordl. Side af
Blaataarn, og hvis 1. Sal helt optoges af Raadstuen. Uden for Slotsgraven laa
paa Slotsholmen flere Bygninger, saaledes mod N. en Staldbygning og, lige
for Porthuset, Rentekammeret, der i Middelalderen var Toldbod, mod 0.
Boldhuset, Provianthuset og den lange Stald.
Under Fr. IV var der c. 1707 alvorlig Tale om helt at nedbryde Slottet,
der var brøstfældigt og lidet tidssvarende; men man lod det dog blive ved
en gennemgribende Ombygning, der foretoges 1721-27 under Ledelse af
Generalbygmester J. C. Ernst. Kun Blaataarn bevaredes nogenlunde
uforandret, og Grundplanen bibeholdtes; men de andre Dele bleve helt ned-
Kjebenhavns Slot, ombygget 1721-27. Efter J. J. Bruun.
brudte og opførte fra ny, saaledes at alle Fløjene fik lige høje Mure, 5
Stokv. Kongefløjen blev først færdig, og samtidig blev den^ indre
Slots-grav opfyldt, og en ny Bro lagdes over Kanalen lige for Blaataarn,
der gennembrødes af en hvælvet Port med en Udbygning med
Marmorportal (af Didr. Gercken) foran ud til Slotspladsen, og 30/10 1722 holdt
Kongefamilien sit Indtog. De andre 4 Fløje, Drabantsals-, Kirke-,
Køkken-og Riddersalsfløjen, samt Bygningen over den gamle Port ombyggedes
1724-27 under Ledelse af Marcantonio Pelli. Saa var Arbejdet færdigt, og der
stod en kedelig, stilløs Bygning, som ikke tilfredsstillede nogen og mindst
Chr. VI’s pragtlystne Dronning Sophie Magdalene. Chr. VI bestemte sig
da til helt at nedbryde Slottet (hvis Fundamenter maaske heller ikke vare
i Stand til at bære de nyopførte Mure) med alle dets Tilbygninger for at
opføre en ny pragtfuld Kongebolig, uden Hensyn til den Følelse, der havde
holdt hans Fader tilbage: at ville „beholde noget af den gamle Rede,
hvori han og hans Forfædre vare opklækkede".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
