- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
100

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

100

Bygninger og Institutioner’.

Stil paa Granitsokkel af røde Mursten og bestaar af et stort Midtparti
med Gavl og to smalle Sidebygninger. Det indeholder i Kælderen bl.
a. en Vestibule, en mindre og en 400 □ Al. stor Sal, i Stuen en stor
Vestibule, en mindre og en 400 □ Al. stor Sal (med et Alterbillede af C.
Bloch), medens 1. Sal udgør en eneste Sal, 99X42 F., 28 F. høj, med
Gallerier paa de 3 Sider og et hævet Parti med Talerstol ved Bagvæggen;
i Sidebygningerne er der Boghandel og Handel med kirkl. Genstande.

,
Luthersk Missionsforenings (stift. 1869) Forsamlingshus
Nansensgade, er af røde Mursten med et højt Gavlparti i Midten (Arkit.: V. Ingemann).

Brødremenigheden (Herrenhutterne), der fik Tilladelse til at holde
Gudstjeneste 12/3 1 788, har Bedesal i Stormgade.

Kbh’s Forening for Mission blandt Søfolk ejer fra 1/l 1902 det 21/10
1879 grundede Bethelskib (af Træ) i Nyhavn, ved Kongens Nytorv ved
Kanalens Ende. Ligeledes ejer Foreningen Sømandshjemmet af 1884, Skt.
Anna Plads.

Kristelig Forening for unge Mænd har en stor, 4 Stokv. høj Bygning
i Gotersgade, indviet 17j9 1900 (Arkitekt: J. Chr. Kofoed), med en stor
Solennitetssal.

De sidste Dages Helliges (Mormonernes) Forsamlingshus, Korsgade i en
Baggaard, er opf. af røde Mursten i to Stokv.; det øverste indeholder Salen.

Medens Begravelser i Kirkerne bleve forbudte ved Forordn, af 22/2 1805,
bleve de først formente paa de tilliggende Kirkegaarde ved Res. af 13/4
1861; dog jordedes der endnu i Koleraaaret 1853 en Mængde Lig paa
de Christianshavnske Kirkegaarde, indtil det forbødes af Politidirektøren
28/7 s. Aar. Hermed ophørte al Begravelse inden for Voldene (naar
undtages i de under Skt. Petri, Holmens og Christians Kirke omtalte Kapeller).
Byen havde dog allerede i lang Tid haft Kirkegaarde uden for Voldene,
idet dens Tilvækst, navnlig efter 1660, havde nødvendiggjort dette. Den
ældste udenbys Kirkegaard, uden for Nørreport, er alt omtalt S. 52 ; den
benyttedes til ind i 17. Aarh. Den ældste af de nuv., Holmens, er anlagt
1666; men der kom snart flere til, og 1676 nævnes foruden Holmens:
Garnisonens Kirkegd. uden for Østerport, den nye Kirkegd. uden for
Nørreport, De fattiges Jord og Skt. Hans Kirkegd. uden for Vesterport. I
Pest-aaret kom der adskillige nye til, rigtignok ogsaa 5 indenbys
Assistenskirke-gaarde. Men efterhaanden fik man Øjnene op for disses Farlighed som
Smittebefordrere, og det første store Skridt til at afvende Faren for Byen
blev gjort ved Oprettelsen af Assistens Kirkegd. paa Nørrebro 1760,
hvorved de indenbys Assistenskirkegde. straks bleve nedlagte*). Men Kampen
mod Begravelser i og ved Kirkerne blev dog langvarig og endte først
over Midten af 19. Aarh., som ovfr. nævnt, skønt der flere Gange blev
gjort alvorlige Forsøg vaa at afskaffe Uvæsenet, saaledes under Struensee
17 71, da al Begravelse baade i Kirkerne og paa deres omgivende
Kirkegaarde forbødes, og i 1796, da de indenbys Begravelser søgtes indskrænkede.

*) I 1760 var der 8 Assistens Kirkegde. inden for Voldene: Vor Frue Assistens, i Fiolstræde
(„Linden"), Nicolai Kirkes Assistens, mellem St. Kongens- og Borgergade („Landgreven"),
Trinitatis Fattiges Kirkegd., mellem Gotersgade og Aabenraa, Helliggejstes Kirkegd. i
Gam-melmønt („Vismar"), Skt. Petri Fattiges Kirkegd., i Larslejstræde, Vartovs og Vaisenhusets
fælles Kirkegd., paa Halmtorvet, Vor Frelsers Fattiges Kirkegd., i Skt. Anna Gade, og endelig
Børnehusets Kirkegd., samme Gade. Det var de første 6, som Magistraten 1757 foreslog at
slaa sammen til een, og Regeringen gav straks sit Samtykke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free