Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Holmens og Garnisons Kirker.
67
gaard til Kommunen skænket Statue af Tordenskjold, af V. Bissen, er der
Gravmæler bl. a. over: Lærer og Klokker Mathias Johs. Borch, † 1833, C. H.
Hoff-Rosenkrone, Friherre til Rosendal i Norge, † 1837, og Skuespiller Chr. M.
Foersom, † 1850. En Sten beretter, at Kirkegaardsmuren opførtes 1660, da
Gabr. Jacobsen Kyng var Forstander. — Paa den tidligere Kirkegaard
omkring Kirken, som blev nedlagt 1851 og 1877 omdannet til et
Haveanlæg, findes Gravmæler bl. a. over: Provst Chr. Fr. Høyer, † 1797,
Kommitteret i Rentekamret Jens Wadum, † 1804, Deputeret i Rentekamret,
Konferensrd. P. Vorndran, † 1822, Digteren, Admiral H. C. Sneedorff, † 1824,
Divisionschef Corn. Wleugel, † 1833, Admiral Sv. M. Ursin, † 1810, og
Gehejmekonferensrd. P. Hersleb Classen, † 1825. Ud til Havnegade og
Holmens Kanal er 12/5 1903 afsløret et Monument for Biskop B. J. Fog,
† 1896, en Granitstøtte med Broncebuste i overnaturlig Størrelse, af Saabye.
Ved Kirken, som ejer sig selv og staar under Marineministeriets
Patro-nat, er ansat en Sognepræst, 2 resid. Kapellaner, 2 ordin. Kateketer, en
Klokker, en Kantor, en Souskantor, en Organist og 3 Gravere. Kirken
ejede 1/s 1902 i Obligationer 5 7,680 og i Kontanter 26,67 7 Kr.
Holmens Sogn, under Holmens Provsti, begrænses af østergade, Højbroplads,
Ved Stranden, Havnegade, Nyhavn og Kongens Nytorv. Desuden høre til Sognet
alle til Marinen henhørende Personer uden Hensyn til Bopæl.
Litt.: F. Thaarup, Holmens Kirke, Kbh. 1833.
Garnisons Kirke, Skt. Anna Plads. Den først benyttede Garnisons
Kirke var Sophie Amalienborg Slotskapel, som blev staaende ved Slottets
Brand 1689. Men da der var stor Trang til en egen Garnisonskirke,
besluttede Chr. V at opføre en saadan paa Hj. af Adelgade og Dronningens
Tværgade paa en Grund, som var skænket den hollandske lutherske Menighed,
men endnu ikke var bleven benyttet. Tegningen var færdig; Materialet
skulde tages fra det brændte Slot og fra Kapellet, der nedbrødes 1697,
og desuden tillagdes der Kirken nogle Bøder, som før vare gaaede til
Christianshavns Kirke. Men de politiske Forhold standsede Udførelsen, og først
1703 blev Grundstenen lagt, dog ikke paa den først bestemte Plads, men
paa den nuv., en Del af Amalienborgs Have. Den opførtes efter Tegn. af
Dominico Pelli (maaske har dog V. F. Piaten forestaaet Opførelsen), for
største Delen af ovenn. Materiale, og indviedes 24:js 1706 under Navn af
Den Herre Zebaoths Kirke. Prædikestol og Døbefont fik den fra det
nævnte Kapel. Men i øvrigt gik det langsomt med Udstyrelsen, idet
Alteret først blev opsat 1724 og Orgelet 1725. Der prædikedes afvekslende
Dansk og Tysk indtil 1819, da den tyske Præst afskaffedes; 1804 blev
Kirken Sognekirke. Af Restaurationer nævnes en 1826 (udv. repareret og
malet, ligesom Ringmuren, der omgav den og Kirkegaarden) og en 1834,
da det Indre restaureredes for c. 5800 Rd. Under Ledelse af Prof. L.
Knudsen undergik den 1886 en Hovedrestauration, der kostede c. 70,000
Kr.; navnlig blev det Indre opmålet og forgyldt, Vinduerne omdannedes, og
nogle nye indsattes, et Spir blev opsat, Varmeapparatet forbedredes, og et
nyt Lighus opførtes paa Kirkepladsen; 1894 indlagdes elektrisk Lys, og
1902 opmaledes atter det Indre.
Kirken er opført paa Granitsokkel af røde Mursten med korte Korsfløje
nærmest Korets Østende. Over Vestgavlen, hvor Hovedportalen er, hæver
sig et lille Taarn med Kuppel (i det 18. Aarhundrede var der flere Gange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
