Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
46
Bygninger og Institutioner’.
afgaves fra 1/1 17 72 til 1868 Tidssignal Kl. 12 Middag nogle Dage om
Ugen. Paa begge Sider af Taarnets Hovedportal ud til Kjøbmagergade
findes en Tavle med lat. Indskr., der angiver Bygningens Bestemmelse
og Bygherrernes Navne, paa den sydl. Ydermur ud mod Kjøbmagergade
en Rebus-Indskrift, der tydes: Doctrinam et justitiam dirige Adonai in
corde coronati Regis Christiani Qvarti 1642 (d: Herre, indgyd Kongens,
Chr. IV’s Hjærte Tro og Retfærdighed). I 1904 repareredes Ankerne i
Murværket.
Kirk eg a arden, der har omgivet Kirken, nedlagdes i 18 5O’erne. Den
endelige Planering, som den nu er — en med Jærngitter omgiven Græsplæne
ved Kirkens sydøstlige Side og et ligeledes afgitret Stykke Jord ved
Korgavlen —, var fuldendt 1879 (ved Restaur. 1872 afløstes det tidligere
Trærækværk af et Jærngitter). Paa Kirkegaarden have bl. a. ligget begr.
Digterne Johs. Ewald, † 1781, og Joh. Herm. Wessel, † 1785, for hvilke
der paa Græsplænen ud til Kjøbmagergade 1879 er rejst et fælles
Monument, en Piedestal af Sandsten paa Granitsokkel med Portrætmedailloner,
Indskrifter og to Genier, der tænkes at karakterisere Digterne, i Bronce, af
Billedhugger O. F. Th. Evens; ved Korgavlen’ ligger Ewalds oprindelige
Gravsten, med hans Navn, Fødsels- og Dødsaar samt Indskr., over hans
Gravsted; i Nærheden har Selskabet Wesselsminde sat et Mindesmærke
over Wessel (med Baggesens Ord: „Graad smelted hen i Smil, naar Wessels
Lune bød — Men Glædens Smil forsvandt i Taarer ved hans Død"); men
hans Hvilested kendes ikke nøjagtigt*). Smstds. staa Mindesmærker for
Rasmus Peder Møller, Professor, Legatstifter F. Th. Hurtigkarl, † 1829,
Glarmester, Legatstifter Christoffer Hauschildt, † 1834 (rejst 1835, støbt
i Jærn, efter Tegning af C. F. Holbech), Legatstifter Claudi Rosset, † 17 67,
Præsten N. L. Fallesen, † 1824, Prof. L. S. Fallesen, † 1840, og Præsten
J. Hornsyld, † 1840, og Hustru. N. 0. for Korgavlen er 1870-7 1 opf. et
Ligkapel (Nebelong) af gule og røde Sten (36X24 F.).
Sidén 1652 har der omkring Kirken og i Taarnet været opstillet en
Mængde Runesten. Da Klokker Søren Matthiesens Gaard brændte 1728,
brugte han de fleste af Stenene til Grundsten for sit nye Hus, saa at der
af 13 kun blev 4 tilbage. Senere flyttedes flere Runesten hertil (saaledes
nogle i 1807, Tryggevældestenen i 1810, se II S. 844). De sidste Sten
flyttedes til Nationalmuseet i 1867.
Ved Kirken, der ejer sig selv, og som staar under Magistratens Patronat,
er ansat en Sognepræst (Embedsboligen er i St. Kannikestræde), en resid.
Kapellan, en ordin. Kateket, en Klokker, en Kantor og en Organist. Kirken
ejede Vi i Obligationer 102,700 og i Kontanter 172 Kr.
Trinitatis Sogn, under Frue Provsti, begrænses af Sølvgade, Adelgade,
Gotersgade, St. Regnegade, Sværtegade, Kronprinsensgade, Kjøbmagergade, Kultorvet,
Rosen-gaarden, Fiolstræde, N.- og Ø.-Voldgade. Ved Resol. af 26/7 1858 deltes Sognet i Tr.
Nordre- og Søndresogn,
Litt.: Fr. Thaa?up, Trinitatis K, Kbh. 1841. - F. R. Friis, Tr. Kirke og
Rundetaarn, i Bidr. til d. Kunsthist. II S. 396 flg. — Chr. Vill. Christensen, Uddr. af T.
Kirkes Begravelsesprotokol, i Personalh. Tidsskr. 4. R. VS. 152 flg., og P. B.
Grandjean, Trinitatis Kirkegaard, i Personalh. Tidsskr. 4. R. VI S. 256 flg.
:*) Graver Selstrup, † 1835, angav efter Faderens Paavisning Wessels Gravsted saaledes: „lidt til
venstre for Ewalds Grav, naar man kommer fra Kjøbmagergade hen mod Kirken og tæt ned
til Muren, altsaa lige ved den østre af Kirkens to bageste Hjørnepiller."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
