Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Bygninger og Institutioner.
der i Middelalderen fandtes der ogsaa i Kjøbenhavn et Helligaandshus
(domus sancti spiritus), hvor syge og fattige Mennesker optoges og
plejedes af et gejstligt Broderskab, som ogsaa besørgede Gudstjenesten. Det
blev grundlagt c. 1296 af Roskildebispen Johs. Krag, der henlagde til det
Jordeskylden af en Del Grunde i og uden for Byen; efterhaanden berigedes
Hospitalet ved Gaver fra Konger og fyrstelige Personer. Da Chr. I var i
Rom 1474, fik han Pavens Tilladelse til, at det omdannedes til et Kloster,
hvis Munke hørte til Augustinerordenen. Samtidig blev Hospitalet udvidet
og fik et nyt Hus, som Kongen lod opføre. Klosteret bestod indtil 1530,
da det omdannedes til et Hospital, hvortil henlagdes Renterne og
Indkomsterne af St. Jørgens og St. Gertruds Hospitaler (se videre under Vartov).
Om Klosteret se i øvrigt under Byens Historie.
Klosteret laa mellem Graabrødretorv og det nuv. Amagertorv, medens
det mod 0. strakte sig ud over den nuv. Niels Hemmingsens Gades Grund
hen imod Kjøbmagergade, og det bestod som sædvanlig af 4
sammenbyggede Fløje, som indesluttede den med Buegange omgivne Fratergaard,
„Urtegaarden". Af Fløjene indeholdt den vestl. og nordl. Hospitalsrummene og
Munkenes Boliger; den østl. (ved nuv. Niels Hemmingsens Gade) har vistnok
været Hittebørnshospital, medens den sydl. var Kirken, som efter
Reformationen i 1537 blev Sognekirke i Stedet for den nedlagte Skt. Clemens Kirke,
og som staar endnu, om der end kun er meget faa Rester af den
oprindelige Bygning. Kirken stammer vistnok fra Hospitalets første Tider, skønt
den først nævnes 1449. Om dens Bygningshistorie vides meget lidt. Aar
1469 (eller 1479) blev den restaureret; ligeledes blev Koret restaureret og
forbedret i Beg. af 16. Aarh. Den har haft flere Altre, saaledes et Skt.
Peders, et Skt. Pouls, et Maria Magdalenes Alter og et Skt. Anna Kapel,
og Chr. II lod opføre en lille Udbygning med Taarn (der vistnok har ligget,
hvor Taarnet senere rejstes), hvori han 1519 lod begrave sine
Tvillingsønner, der døde lige efter Daaben. Fra Klosterets Ophævelse til 1537,
da den som nævnt blev Sognekirke, har den staaet ledig, om end den
benyttedes til større Forsamlinger og navnlig brugtes af
Reformationspræ-dikanterne. Den restaureredes 1538 (Aarstallet med andre Aarstal, der
minde om senere Restaurationer, staar paa Korets Nordvæg). Kirken har
paa den Tid vistnok kun bestaaet af Skib og Kor, hvis Mure hvilede paa
et mægtigt Lag af Kampesten. Skibet var delt i et Midtskib og to fra
dette ved Mure, med gennembrudte Spidsbuer, adskilte Sideskibe. Den
vistnok dengang ret uanselige Kirke skiltes fra Amagertorv ved en 1528 opf.
Række Stenboder (senere ombyggede til store Huse, „Stenboderne", først
nedrevne 1728 efter Branden) og var i øvrigt tæt omgiven af Bygninger.
Men efterhaanden fik den flere Udvidelser. Paa Nordsiden nær ved Koret
opførtes fra 1582 paa Chrf. Walkendorfs og Menighedens Bekostning det
112 F. høje, i 8 Stokv. inddelte Taarn, hvis slanke Spir først blev færdigt
1594 (nedtaget og restaur. 1671). Samtidig rejstes et lille Klokketaarn
midt paa Bygningen, ligesom vistnok hele Kirken restaureredes, ved hvilken
Lejlighed Maleren Petrus de Mayer har medvirket. Tillige fik den de
følgende Aar rige Gaver, saaledes 1609 en Stendøbefont af Raadmd. Peder
Andersen Randulf, en ny Prædikestol og en Lysekrone „i en Havfrues
Lignelse", og 1612 opførte Raadmd. Thorn. Lorck den vestl. Portal paa
Sydsiden, forsynet med hans Navn og Bomærke. Aar 1620 opførtes ved
Sydsiden Vaabenhuset med den prægtige endnu bevarede Sandstensportal, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
