Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovedstaden Kjøbenhavn og Frederiksberg - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1350 Km., til Stettin 40 Mil, 300 Km., til Berlin 58 Mil, 435 Km., og til
St. Petersborg 170 Mil, 1275 Km.
Mod Land omgives Byen af Kjøbenhavns Amt, Sokkelunds Herred. Ved
de tre Indlemmelser ifl. Love. af 3/4 1900 — hvorved Frederiksberg
Kommune helt er bleven omsluttet af Kjøbenhavn —, nemlig af Brønshøj Sogn,
Valbydistriktet samt Sundby og Nathanaels Sogne (se ndfr.), er Byens
tidligere Areal blevet forøget til omtrent det tredobbelte. Efter Indlemmelserne
begrænses Byen paa Amagersiden af Taarnby Sogn og paa Sjællandssiden
mod N. og V. af Hellerup, Gjentofte, Gladsakse, Herløv, Rødovre og
Hvidovre Sogne. Paa Amagersiden følger Grænsen en Linie fra Kysten S. for
Kastrupfortet V. paa, indtil den noget V. for Nordergaard drejer mod S.
for derpaa noget efter at slaa ind mod S. V. ud til Kalvebodstrand. Paa
Sjællandssiden gaar Grænsen fra Kysten mod V. noget N. for Scherfigsvej,
følger derpaa Strandvejens Østside til noget N. for Carolinevej, hvorpaa
den drejer mod V. og gaar noget N. for Callisensvej forbi Hellerup
Station; herfra fortsættes den mod S., indtil den drejer lige mod V. ud til
Emdrup Sø, hvis Nordkyst den følger et Stykke for derpaa at fortsætte i
nordvestlig Retning til noget forbi Søborghus Kro; herfra slaar den ind
mod S. gennem Utterslev Mose, gaar derpaa lidt mod N. og N. V. og
fortsættes videre mod S. V. og S. over Kagsbro og Islebro forbi Rødovre
By og Vestkysten af Damhus Sø; noget S. for Søen dannes Grænsen af
Harrestrup Aa til dens Udløb i Kalvebodstrand.
Byen ligger paa et ikke videre højtliggende, temmelig jævnt Terræn, der
næsten umærkeligt stiger ind mod Landet. Til Belysning af Højdeforholdene
angives enkelte Punkter. Ved Børsen, ligesom i det Indre af Citadellet, er der
1,7 M. (c. 6 F.) over Havet, ved Toldboden, Christianshavns Torv, Langebro
og Godsbanegaarden 2 M. (7 F.), paa Amalienborg Plads 2,5 M. (8 F.), paa
Kongens Nytorv 3,8 M. (12 F.), ved Frue Kirke, det højeste Punkt i den
gamle By, 9,5 M. (30 F.), paa Raadhuspladsen 5,8 M. (18 F.), ved Dronning
Louises Bro 8,5 M. (27 F.), ved Sølvtorvet og Fredensbro 8,2 M. (26 F.),
ved Hjørnet af Stockholms- og Østerbrogade 6,3 M. (20 F.). I Forstæderne
er der ved Triangelen 7,6 M. (24 F.), ved Lille Vibenshus 8,9 M. (28 F.),
ved Store Vibenshus 12,9 M. (41 F.); ved Skt. Hans Torv er der 9,9 M.
(31 F.), ved Nørrebros Runddel 10,4 M. (33 F.) og ved Lygten 8 M. (26
F.); ved Vesterbros Torv er der 2,9 M. (9 F.). Kommer man ud i de
ydre, nyindlemmede Dele, bliver der højere, naturligvis med Undtagelse af
Kvartererne paa Amager — ved Sundby Kirke er der kun 2,4 M. (7-8 F.) —;
ved Kapellet paa Vestre Kirkegaard er der 19,5 M. (62 F.), ved
Jesuskirken 20 M. (64 F.). De højeste Punkter ligge i Brønshøjkvarteret; ved
Brønshøjbakkegaard er der 37,2 M. (118 F.), i Store Bellehøjs Have 35,2
M. (113 F.), ved Bispebjærg Mølle 28 M. (90 F.).
Kjøbenhavn falder i følgende Dele: 1) Den ældre By, ɔ: Byen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
