Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
<chapter name="Tid vare overladte det private Initiativ, og som derfor ofte ogsaa kun
fyldestgjordes i ringe Omfang, spille nu en væsentlig Rolle i den offentlige
Økonomi. Man maa holde sig denne Kulturudvikling for Øje, naar der i
det følgende skal gives en kortfattet Oversigt over Statens og Kommunernes
Indtægter og Udgifter i de sidste tre Aartier af det 19. Aarh. Modsat de
tidligere Tiders Naturaløkonomi, hvor saa meget som muligt var overladt
de enkeltes Forsorg til Fyldestgørelse enten gennem Familierne eller gennem
Sammenslutninger og Korporationer af forskellig Art, og hvor det offentlige
ogsaa tilvejebragte Midlerne til Udgifternes Dækning gennem
Erhvervsindtægter eller Naturalydelser af forskellig Slags, leve vi nu i
Pengehusholdningens Periode. Der udkræves større Midler, og des flere, jo mere
Formaalene ere voksede baade i Antal og Omfang, et Forhold, der ogsaa kommer
tydeligt frem, selv naar Betragtningen begrænses til de sidste 30 Aar.
Ved Behandlingen af de enkelte Købstæder og Amter er der senere i
Værket givet Oplysninger om de væsentligere kommunale Indtægter og
Udgifter. Man skal da her indskrænke sig til en sammenfattende Fremstilling
for et længere Tidsrum suppleret med de tilsvarende Data for selve Staten.
Det ligger i Sagens Natur, at en saadan væsentlig maa bygges paa
en talmæssig Fremstilling, idet man forudsætter som bekendt, hvad der
hører ind under Statens og Kommunernes Virksomhed, hvilket ogsaa i
sine Hovedtræk fremgaar af det foregaaende Afsnit. En Sammenstilling
med Forholdene i Udlandet vil ikke frembyde Interesse allerede af den
Grund, at det er højst forskelligt, hvad det offentlige i de forskellige Lande
paatager sig Omsorgen for, hvorledes Opgaverne fordeles mellem Stat og
Kommuner, hvor lidt eller meget særlige Fonds (f. Eks. Kapitaler,
Jordegods o. 1.) eller særlige Indtægter (f. Eks. Tiender) afholde Udgiften ved.
Langt den væsentligste Del af Statens og Kommunernes ordinære Indtægter
faas selvfølgelig gennem Skattepaalæg. I omstaaende Tabel (S. 177) angives
Skattebeløbene i 5-aarige Gennemsnit for Staten og de enkelte Hovedgrupper af
Kommuner. Tidsrummene dække ikke helt hinanden, idet Femaaret
1870-74 for Staten, Amtskommunerne og Frederiksberg omfatte de fem Finansaar
1870/71-1874/75, for alle andre Kommuner de fem Kalenderaar; dette er
dog uden afgørende Betydning, og gælder ogsaa Udgifterne m. v.
Omstaaende Talrækker angive kun de Beløb, der i Regnskaberne ere
opførte som Skatter, ikke de Afgifter og Byrder, Borgerne i øvrigt under
forskellige Navne udrede til offentlige Formaal. Ved Tallenes Vurdering
maa naturligvis haves for Øje de i Periodens Løb foretagne Forandringer
i selve Skattegrundlaget. Af Statsskatterne omfatte de direkte Skatter:
Hartkornsskatterne ɔ: Gammel-, Land- og Ligningsskatten, endvidere
Ligningsskatten af Byerne, Bygningsafgiften og Rangskatten. De direkte
Statsskatter steg i den betragtede Periode fra 8,9 til 10,5 Mill. Kr., hvilket
væsentlig skyldes Bygningsafgiftens Vækst som Følge af Nybygninger;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
