Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forfatning og Forvaltning.
171.
Forældrene høre hjemme, naar de have haft fast Ophold her i Landet til
deres fyldte 19. Aar, med mindre de erklære at være Statsborgere i et
andet Land. Endvidere maa han have fyldt sit 30. Aar og have haft fast
Ophold i eet Aar i den Valgkreds eller i den Stad, hvori han opholder sig
paa den Tid, Valget foregaar, være uberygtet, hvorom Valgloven bestemmer,
at ingen kan anses som uberygtet, der ved Dom er funden skyldig i en i
den offentlige Mening vanærende Handling, for hvilken han ikke har faaet
Æresoprejsning. Endelig skal han have „Foden under eget Bord" (ikke
uden at have egen Husstand staa i privat Tjenesteforhold), ikke nyde eller
have nydt Fattighjælp, som ikke er enten eftergivet eller tilbagebetalt,
ligesom han ikke maa være ude af Raadighed over sit Bo. Valgbar til
Folketinget er enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret, naar han har
fyldt sit 25. Aar, og i øvrigt opfylder Betingelserne for at have Valgret til
Folketinget.
Valget foregaar i Valgkredse, som Loven af 1894 giver en fuldstændig
Fortegnelse over, og, saafremt det er almindelige Valg, paa en bestemt Dag
hele Landet over; Valghandlingen finder Sted paa det i Valgloven fastsatte
Mødested i offentlige Valgmøder under Ledelse af den for hver Kreds
dannede Valgbestyrelse og dennes Formand. Valget er direkte uden
Mellemmænd, og alle Vælgeres Stemme har samme Vægt. Afstemningen er ifl.
L. 1/2 1901 hemmelig. Dette praktiseres paa den Maade, at
Valgbestyrelsen efter modtagen Anmeldelse af Kandidaterne (de skulle anmelde sig
inden Kl. 10 den fjerde Aften før Valget, anbefalet af mindst een, højest
25, af Kredsens Vælgere) tilvejebringer Stemmesedler, hvorpaa de anmeldte
Kandidaters Navne staa trykt. Naar Vælgeren da henvender sig ved den
Valgliste, hvorpaa han staar opført, faar han udleveret en Stemmeseddel
med dertil hørende Konvolut, begiver sig ind i Stemmerummet, hvor han
sætter et Kryds — og intet andet, da Stemmesedlen i saa Fald bliver
ugyldig — til højre ud for den Kandidats Navn, paa hvem han stemmer,
lægger Sedlen i Konvolutten og ved Udgangen af Stemmerummet overgiver
den til Stemmemodtageren, der lægger den i Stemmekassen. Den Kandidat,
der har faaet flest Stemmer, er valgt, uden at der udkræves absolut
Majoritet; ved Valget i 1903 havde 20 Folketingsmænd 50 pCt. og derunder
af de afgivne Stemmer. Har der kun meldt sig een Kandidat, erklæres
denne valgt, hvis der ikke inden et Kvarters Forløb begæres Afstemning
af mindst 50 tilstedeværende Vælgere; paa de Stemmesedler, der i saa Fald
anvendes, skal Vælgeren sætte et Kryds ud for Ordet Ja eller Nej.
Kandidaten er valgt, hvis han har over Halvdelen af Stemmerne for sig; har
han det ikke, berammes et nyt Valg til 8. Dagen derefter, og har der da
ikke meldt sig en ny Kandidat, er den første valgt uden Afstemning. —
Under Hensyn til det Besvær, der kan være forbundet for Vælgerne med
at møde paa Valgstedet, er det i Loven fastsat, at hvor een eller flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
