Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Forfatning, Forvaltning og Finanser.
Maaneder, hvilket ved Grundlovens Givelse var anset som tilstrækkeligt til
Lovgivningsarbejdets Tilendebringelse, et Forhold, der i Tidens Løb er blevet
meget forandret. Kongen kan ogsaa sammenkalde Rigsdagen til
overordentlige Sammenkomster, hvis Varighed beror paa hans Bestemmelse. Den
ordentlige Rigsdags Møder kunne udsættes paa bestemt Tid, dog uden
Rigsdagens Samtykke ikke mere end 2 Maaneder og ikke mere end een Gang
om Aaret inden dens næste ordentlige Sammenkomst. Virkningen af
Udsættelsen er, at Arbejdet standses saa længe, men atter fortsættes, hvor
man slåp, naar Udsættelsen er endt. Kongen kan opløse enten hele
Rigsdagen eller et af Tingene; i sidstnævnte Fald skal det andet Tings Møder
udsættes. Efter en Opløsning skal Rigsdagen atter samles inden 2 Maaneders
Forløb efter Opløsningen. Med Hensyn til den lovgivende Myndighed
tilkommer der Kongen Forslagsret til Love eller andre Beslutninger;
Administrationen udarbejder Lovforslagene, som derefter forhandles i Statsraadet,
hvorefter den paagældende Minister forelægger dem for et af Tingene. Men
i øvrigt har ogsaa enhver Rigsdagsmand Ret til at foreslaa og det paagældende
Ting Ret til at vedtage Love. Endvidere har Kongen Stadfæstelsesret, idet
ingen Beslutning kan faa Lovskraft uden Kongens Samtykke; herved er der
altsaa tildelt Kongen absolut Veto (modsat i Norge). Endelig tilkommer der
i Henhold til Grundlovens § 25 Kongen Ret til i visse Tilfælde selvstændig uden
Rigsdagens Medvirkning at udøve Lovgivningsmyndigheden; denne Paragraf
lyder: „I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke
er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maa stride mod
Grundloven og altid bør forelægges den følgende Rigsdag". Det var denne
Paragraf, der under den konstitutionelle Strid kom til at spille saa stor en
Rolle som Grundlaget for de saakaldte provisoriske Love (Finanslove og
andre) i Tiden 1885-94.
Med Hensyn til Kongens Stilling over for den dømmende Magt skal
bemærkes, at det er Kongen, der udnævner eller stadfæster Valget af alle
Dommere i Landet ved de almindelige Domstole; dernæst kan Regeringen
indsætte ekstraordinære Retter, d. v. s. Kommissioner til visse Sagers
Undersøgelse og Paakendelse, navnlig naar det gælder større eller over flere
Retskredse forgrenede Forbrydelser. Endvidere har Kongen Ret til at benaade,
altsaa udsætte eller eftergive de af Domstolene ikendte Straffe, og give
Amnesti, hvorved almindeligvis forstaas politiske Forbryderes Fritagelse for
Tiltale, Retsforfølgning, Dom og Straf. Ministrene kan han dog kun med
Folketingets Samtykke benaade for de Straffe, de ere idømte af Rigsretten,
for hvilken Domstol Kongen og Folketinget have Ret til at lade dem tiltale.
Som Følge af Kongens Uansvarlighed er det nødvendigt, at de af ham
fattede Beslutninger i Statsanliggender medunderskrives af en eller flere
Ministre, og det er da dem, hvem Ansvaret for Beslutningen paahviler.
Kongen udnævner og afskediger Ministrene, som foruden at være Kongens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
