Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
geografisk og historisk Betydning. Ved mangfoldige Lejligheder har man Brug
for en Melleminddeling, da Amtet er et for stort, Sognet et for lille Hele
at operere med; men i saa Henseende staar man ret hjælpeløs, idet der i de
forskellige administrative Forhold anvendes forskellige Begreber. Den
jurisdiktionelle Herredsinddeling er saaledes en anden end den gejstlige
Herreds inddeling, og ingen af dem vilde være fyldestgørende som Inddelingsgrundlag i
nærværende Værk. Ligesom i de tidligere Udgaver af „Trap“ og i de Værker,
der have tjent som Forbillede for dette (f. Eks. Pontoppidans danske Atlas),
har man derfor holdt sig til den gamle historiske Herredsinddeling, som
altsaa hverken falder sammen med den retslige eller gejstlige Inddeling;
man har ikke været blind for, at man naturligvis ikke her har at gøre med
Herrederne, som de virkelig vare i deres Oprindelse; Brud herpaa er for det
første sket ved at udskille Købstæderne af deres tidligere Herredsforbindelse;
men dernæst var det ikke ualmindeligt, at den gamle Herredsgrænse afskar
Dele af samme Sogn, som saaledes kom til at ligge i forskellige Herreder.
Her har man i Alm. behandlet Sognet som Enhed og henført hele Sognet
til det Herred, hvortil dets Hoveddel tidligere hørte; det næste Skridt vil
maaske i Fremtiden blive, at man af Hensyn til det praktiske Livs Krav
samler Hovedinteressen ikke om Sognet, men om Sognekommunen, og under
Hensyn til, at Befolkningen paa Landet altid ved, til hvilken Sognekommune
den hører, opbygger en Herredsinddeling paa Grundlag af Sognekommunen
som Enhed. Men sikkert er det, at det ved mange Forholds Behandling
vilde være af Interesse, om man fik dannet en Melleminddeling, som
Befolkningen vidste Besked om; men for at opnaa dette, maatte den naturligvis
helst have Rod i det praktiske Liv; først saa vilde den gaa ind i Folks
Bevidsthed. Som det nu er, hvor man opererer med en historisk, en retslig
og en gejstlig Herredsinddeling, er der kun altfor nem Anledning til
Forveksling og Fejltagelse.
Stoffets Ordning i nærværende Værk er altsaa saaledes, at inden for de
forskellige Overøvrighedskredse behandles først de i Amtet liggende
Købstæder (og Handelspladser), derefter de enkelte Herreder med de i disse
liggende Sogne; af Herreder er der i hele Landet 139, af Sogne, der i
det hele og store falde sammen med den gamle gejstlige Inddeling, er der
i alt 1673 (foruden 26 Landdistrikter). Under Behandlingen af Herreder
og Sogne gives dernæst i Teksten Oplysning om deres Henførelse til de
forskellige administrative Inddelinger.
Amtsinddelingen er altsaa Landets verdslige Hovedinddeling. Herunder
falder atter Delingen i Underøvrigheder (Underdommerembeder), hvoraf 72
paa Øerne og 59 i Jylland, og som det sidste Led i Rækken de c. 1100
Sognekommuner (jfr. senere under Kommuneinddelingen).
I gejstlig Henseende deles Landet i 7 Stifter nemlig: Sjællands Stift,
som med Færøerne udgør 167 □ Mil (9191 □ Km.) og i 1901 talte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
