Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fornødne, ved de aarlige Finanslove nærmere bestemte Antal mandlige eller
kvindelige Arbejdsinspektører. Samtidig med Lovens Ikrafttræden oprettedes
et af en kongevalgt Formand og 8 Medlemmer bestaaende Arbejdsraad;
blandt Medlemmerne skal der være mindst 3 Arbejdsgivere og lige saa
mange Arbejdere. Loven traadte i Kraft 1/1 1902.
Antallet af Bedrifter under Fabrikstilsyn var fra 31/12 1901 til samme
Tidspunkt 1902 vokset for 2960 til 4161 (Tilvækst c. 40 pCt) og Antallet
af Arbejdere fra 74,507 til 88,025 (Tilvækst 18 pCt.). Naar Stigningen
stiller sig saa forskelligt m. H. t. Antallet af Arbejdere og af Bedrifter, ligger
det deri, at Tilgangen overvejende falder paa de middelstore Bedrifter (fra
6-20 Arbejdere)og kun i ringe. Grad paa Storbedriften. Under Maskintilsyn
vare desuden (31/12 1902) 934 Virksomheder med 2451 Arbejdere.
Da Næringsloven af 1857 traadte i Kraft 1/1 1862, opløstes i
Hovedsagen al faglig Organisation. Vel bestod der Landet rundt nogle
Mesterforeninger, og en Del Svendekasser fortsatte deres Tilværelse som frie Kasser,
men i intet af disse Tilfælde stod vi over for en virkelig faglig
Interesseorganisation. Først efter en Aarrække omsatte Savnet af en saadan sig i
Handling, og det blev Arbejderne, der førte an.- Allerede i 1869 omdannedes
Typografisk Forening til egentlig Fagforening, men nogen Fart fik
Fagforeningsbevægelsen først i Begyndelsen af 187O’erne under Paavirkning
udefra af den rejste internationale Arbejderbevægelse. De nydannede
Fagforeninger sluttede sig til „International“, men da sidstnævnte forbødes,
ved en Højesteretsdom af 1873, omdannedes de til „frie Foreninger“.
Fagforeningerne udgjorde gennem den af samme valgte Centralbestyrelse det
socialistiske Arbejderparti. I 1878 oprettedes „Socialdemokratisk Forbund“,
hvorved der foregik en Udskillelse af politiske fra faglige Formaal, og
i 1886 grundlagdes „De samvirkende Fagforeninger i Kjøbenhavn“. Ved
Siden af Oprettelsen af stedlige Fagforeninger gik der en Bevægelse for at
forene saadanne Foreninger inden for samme Fag i Landsforbund. Endelig
i 1898 blev Kronen sat paa Værket ved Dannelsen af „De samvirkende
Fagforbund“, omfattende det store Flertal af Landets Fagforeninger og
af deres Medlemmer.
Fagforeningsbevægelsen har lige fra Begyndelsen af 1870’erne – fraset
nogle enkelte døde Perioder (navnlig 1876-78, 1882 og 1886), der væsentlig
skyldes økonomisk Depression — været i stærk og stigende Vækst.
Saaledes udgjorde Antallet af oprettede Fagforeninger i Aarene 1871-79:
33, i 1880-89: 188, i 1890-99: 874, hvoraf 584 faldt paa Aarene
1895-99. Den 1. Jan. 1902 opgjordes Antallet af Fagforeninger til i alt 1193
med 96,479 Medlemmer; deraf faldt paa De samvirkende Fagforbund 975
Foreninger med 72,127 Medlemmer, og af sidstnævnte vare atter 952
Foreninger med 70,567 Medlemmer samlede i Landsforbund. Uden for
Centralorganisationen stod 218 Foreninger med 24,352 Medlemmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
