Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Næringslivet og . dermed beslægtede Forhold.
førelse i det hele og afgøre de enkelte Forsikringssager er der oprettet et
„Arbejderforsikringsraad".
De Tilfælde, i hvilke Loven af 1898 hjemler Erstatning, falde efter § 4 i 2
Grupper, eftersom Driftsfarligheden ligger i A) Erhvervets Art og B) de
benyttede Driftsmidler. Blandt Virksomhederne under § 4 A findes Fabrikker og
fabriksmæssig drevne Værksteder, for saa vidt de falde ind under
Fabrikinspektionen, de fleste Bygningsarbejder, Skibsværftsarbejder, Anlæg af
Jærn-baner, Sporveje, Veje m. m., Vandbygnings- og Udgravningsarbejder m.. m.,
Jærnbane-, Sporvejs- og Omnibusdrift, Ladning og Losning af Varer samt
Pakhusarbejde, Vand- og Vindmølleri foruden flere andre Erhverv. Under
§ 4 B falde Bedrifter, der anvende saadanne Maskiner, at Bedriften ifølge
Maskinbeskyttelsesloven falder ind under Fabrikinspektionen.
Arbejdsgivernes-Erstatningspligt er for Virksomheder under § 4 A betinget af, at Ulykkestilfældet
er foregaaet „ved Driften eller de Forhold, hvorunder denne foregaar", for
Tilfældene under § 4 B. af, at Ulykkestilfældet er bevirket ved selve de
farlige Driftsmidler. Loven omfatter 1) Enkeltmand eller Selskaber, der som
Næringsvej drive nogen af de i § 4 A. nævnte Virksomheder eller som
benytte Maskineri af den i § 4 B angivne Beskaffenhed, 2) Ståt og
Kommune, som beskæftige Arbejdere i nogen af de i § 4 nævnte
Virksomheder. Erstatningsberettigede ere Personer, der af Arbejdsgiverne
beskæftiges i den teknisk-mekaniske Del af Virksomheden. Udelukket er ved’
denne Regel t. Eks. Kontorpersonale. Tilsynshavende omfattes ogsaa af
Loven, for saa vidt deres Løn ikke overstiger 2400 Kr. aarlig.
Ulykkestilfælde, der ere forvoldte ved Forsæt eller grov Uagtsomhed fra den
tilskadekomnes Side, have intet Krav paa Erstatning.
For Ulykkestilfælde, hvis Følger ikke vare udover 13 Uger, gives ingen
Erstatning. Der er herved gennemført et indirekte Selvhjælpskrav, idet
Lovgivningen er gaaet ud fra en Pligt for Arbejderne til selv at sikre sig mod
Følgerne af ganske kortvarige Ulykkestilfælde, t. Eks. ved at melde sig
ind i en Sygekasse. Det har vist sig, at omtrent 3/5 af de tilskadekomne
vare forsikrede i en Sygekasse.
Der skelnes mellem, om Ulykkestilfældet har medført en
Arbejdsudyg-tighed, hvis endelige Følger endnu ikke kunne bestemmes (a), eller en saadan,
som erklæres at være af blivende Beskaffenhed (b). I Tilfælde a gives der
den tilskadekomne Dagpenge, der for fuldstændig Arbejdsudygtighed
fastsættes til 3/5 af hans Dagløn, dog ikke over 2 Kr. og ikke under 1 Kr.
daglig, ved Forringelse i Arbejdsevnen til et efter dennes Grad afpasset
Beløb. For blivende Arbejdsudygtighed (b) tilkommer der derimod den
tilskadekomne et samlet Pengebeløb, udgørende for fuldstændig Invaliditet det
6-dobbelte af Aarslønnen, for forringet Arbejdsevne en efter Skadens Betydning
afpasset Sum. Aarslønnens Beregning foretages af Arbejderforsikringsraadet
efter de nærmere Regler i Loven; den maa ikke beregnes til over 800 Kr. og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
