- Project Runeberg -  Kongeriget Danmark / 3. Udgave 1. Bind : Indledende Beskrivelse af Danmark, Kjøbenhavn og Frederiksberg /
108

(1856-1906) [MARC] [MARC] Author: J. P. Trap With: Harald Sophus Leonhard Weitemeyer, Vigand Andreas Falbe-Hansen, Harald Ludvig Westergaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledende Beskrivelse af Danmark - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108

Næringslivet og . dermed beslægtede Forhold.

hamburgske Hænder, og deres Udførselshandel (mest med Korn) gik
Kjøbenhavn forbi og blev en direkte Afsætning til fremmede Pladser.

Grundene til, at Kjøbenhavn saaledes for en stor Del mistede sin ledende
Stilling, vare flere. Hovedstadens tidligere Overvægt skyldtes, som før
nævnt, i væsentlig Grad de Begunstigelser, der var den tilstaaet paa
Provinsernes Bekostning. Da nu de fleste af disse Forrettigheder vare
bortfaldne ved den nyere Lovgivning, og da der efter Krigens og
Pengeforvirringens Ødelæggelse skulde begyndes saa at sige paa bar Bund, kunde de
kjøbenhavnske Købmænd ikke konkurrere med samme Held som før.
Hamburgerne (og Lübeckerne) havde mere Kapital og vei ogsaa mere
Energi, og Provinskøbmændene havde, hvad Udførselshandelen angaar, i
hvert Fald den Fordel, der ligger i, at den lige Vej er den nærmeste.
Hertil kom, at Øresundstolden virkede i høj Grad hæmmende paa
Hovedstadens søværts Omsætning.

Naar det under disse Omstændigheder dog ikke lykkedes Provinsbyerne
at naa videre, end de kom, skyldes det vistnok i det væsentlige, at deres
Købmandsstand gennemgaaende manglede Dygtighed. Der var, ligesom i
vore Dage, alt for mange handlende, men de fleste af dem vare uden
kommerciel Uddannelse, uden Kapital og uden Forretningsforbindelser eller
— som en samtidig Forfatter siger — „højst med et lybsk
Handels-venskab". Men dette lybske Venskab var ofte Købmandens Ulykke; det
hed sig i hvert Fald dengang, at de fremmede handlende vare særlig
glade ved deres danske Provins-Forbindelser, fordi de kunde gøre med dem,
hvad de vilde.

Det karakteristiske for den danske Handels Udvikling i Trediverne og
Fyrrerne var altsaa den stigende Afhængighed af Hansestæderne, og da
især af Hamburg. En Angivelse fra Midten af Fyrrerne gaar ud paa, at
for hver Artikel, der i større Mængde indforskreves direkte fra
Produktions-landet, gik et halvt Hundrede over Hamburg. Der blev klaget højlydt
over dette Forhold, og ikke uden Grund, thi rent bortset fra det nationalt
nedværdigende i vor Handels Uselvstændighed, var det selvfølgelig højst
uheldigt, baade at Udlandet tog en Del af Fortjenesten og at vor
Handelsstands Kredit var afhængig af en fremmed Plads. Men paa den anden
Side har man med Rette fremhævet, at vi i flere Henseender havde Fordel
af en Tid at staa i Lære hos de overlegne hamburgske Købmænd. De
betjente i Virkeligheden Landet bedre, end vor egen Handelsstand i den
Tid kunde have gjort, og de skaffede frem for alt Landet en Kredit, som
det vanskelig vilde have kunnet undvære. Ogsaa i handelsteknisk
Henseende var Hamburg-Perioden af Betydning for os; vi lærte at bruge
rejsende , vi lærte at købe efter Prøver og mange andre Ting, som senere
kom Udviklingen til gode. Det kan endelig ogsaa siges, at Forbindelsen
med Hamburg og Lübeck gav vor Købmandsstand Impulser til Grund-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 04:12:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/trap/3-1/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free